tag:blogger.com,1999:blog-3285035745577939149.post1149755084920940301..comments2023-06-01T11:36:38.005+02:00Comments on Hulebo: Nå!hulebohttp://www.blogger.com/profile/16694397719333135602noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-3285035745577939149.post-90522278359313612622011-02-17T23:18:42.830+01:002011-02-17T23:18:42.830+01:00Også jeg må igen sidde med tårer i øjnene. Skøn læ...Også jeg må igen sidde med tårer i øjnene. Skøn læsning. Tak fordi du deler. Ham smeden kan da kun blive glad for at læse dine skønne tekster. Når han en dag får lov. Knus LeneAnonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-3285035745577939149.post-43932219189944304182011-02-17T08:13:17.752+01:002011-02-17T08:13:17.752+01:00Jamen June, jeg elsker altså ALLE kommentarer - ko...Jamen June, jeg elsker altså ALLE kommentarer - korte som lange!!hulebohttps://www.blogger.com/profile/16694397719333135602noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-3285035745577939149.post-49746052805198759292011-02-16T19:10:33.777+01:002011-02-16T19:10:33.777+01:00Argh for fanden...undskyld den alenlange monolog!Argh for fanden...undskyld den alenlange monolog!June Rothmannhttps://www.blogger.com/profile/15265293807626807752noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-3285035745577939149.post-83496172961718725602011-02-16T19:09:54.427+01:002011-02-16T19:09:54.427+01:00Puha...du rør mig gang på gang! Sådan langt ind i ...Puha...du rør mig gang på gang! Sådan langt ind i hjertet, så tårerne presser sig på.<br /><br />I de indlæg der omhandler din Mor, din Fars og din sorg er det en genkendelse så stor. Min sjæl husker, min krop husker. Og jeg synes det er så synd for dig, (Og din Far) at I skal igennem det.<br /><br />Ikke præcis det samme selvfølgelig. Man vil aldrig kunne sætte sig 100% ind i en andens sorg/følelser....men nogle har en erfaring der giver en anden empati og indsigt.<br /><br />For mange år siden, havde jeg en veninde hvis mor begik selvmord, og jeg sagde altid til hende, at jeg slet ikke kunne forestille mig, hvordan det måtte være for hende. <br /><br />Da jeg mistede min egen Mor, havde jeg lyst til at slå en knytnæve lige i fjæset på dem der hævdede det modsatte...."Jeg ved hvordan du har det" - uden iøvrigt selv at have mistet. Hvordan skulle de på NOGEN måde kunne vide, hvordan jeg havde det? Det gjorde mig SÅ gal!<br /><br />Kun den føromtalte veninde, kunne slippe afsted med det. For hun havde jo prøvet det. Og jeg var SÅ glad for, at jeg aldrig havde sagt til hende at jeg forstod. For det gjorde jeg vitterligt ikke.<br /><br />Øj, sikke en smøre. Som jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad ideen er med, ud over at jeg håber du ikke tager mig det ilde op, når jeg skriver at jeg kan genkende dine tanker og følelser. At jeg faktisk føler, at jeg ved hvordan du har det.<br /><br />Årh...jeg roder rundt. Jeg vil egentlig bare sige, at jeg virkelig føler med dig!<br /><br />Og så er det iøvrigt ok at være lettet! <3<br /><br />Og det er endnu mere ok med en Smeds arme omkring sig....det glæder mig virkelig, at du har fundet ham.<br /><br />KnusJune Rothmannhttps://www.blogger.com/profile/15265293807626807752noreply@blogger.com