Der er sket noget stort. Noget, jeg slet ikke kender omfanget af og slet ikke ved, hvor fører hen.
Ikke noget, der løser alt her og nu, men noget, der forklarer uendelig mange ting. Mit elskede, finurlige, følsomme og uendeligt skrøbelige Troldebarn er blevet screenet og er af dem, der opererer med den slags begreber, betegnet som et barn med særlige forudsætninger. Eller høj begavelse, intelligens - hvad du vil kalde det.
Jeg har selv tænkt tanken, men skubbet den væk igen, skamfuld over at være så indbildsk, at jeg kunne tro, jeg kunne fostre et særligt intelligent barn. Selvom jeg har set alle tegnene.
Men ved I hvad? Til helvede med indbildskhed og jantelov. Så utrolig mange ting er faldet på plads, efter at en bekendt, der selv er medlem af mensa, prikkede mig kærligt på skulderen og opfordrede mig til at få Troldebarnet screenet.
Og nu er jeg umådelig lettet. Glad, bekymret, stolt. At have særlige forudsætninger er ikke a Walk in the park. Det er muligheder for at bruge sine særlige evner på en god måde, men det er også en vej belagt med faldgruber, sociale udfordringer og destruktive følelser som følgesvend.
Jeg skal blive meget klogere. Troldebarnet er blevet medlem af en forening, der byder på aktiviteter, netværk og samvær med andre børn af samme støbning, og hvor er det befriende at tænke på, at han i det selskab er som alle de andre.
Solen skinner, vi har ferie på en dejlig ø sammen med smede-banden og her er masser af kold rosé og jordbær. What's not to like?