Dagens tal

Så er 1. semester i hus. Sommerferie (bortset fra det helt almindelige arbejde. Piece of cake). Yay!! 

Jorden kalder

Jeg er ude af massepsykosen igen. Efter at have slugt to biografier, råhørt gamle Bruce plader og tudet (seriøst). Aner ikke hvad det lige var for et sted, han ramte, men nu snakker vi ikke mere om det. Vi snakker heller ikke mere om de to opgaver, jeg lige har afleveret og den mundtlige eksamen jeg skal til på mandag.

Hvad skal vi så snakke om? Vejret for eksempel? Elsker overskrifterne om, at det bliver en lang, tør og varm sommer. Har nemlig brugt feriebudgettet på konfirmation og diverse, så det bliver vist Vesterhav og haveferie. Og hvilken have... den elsker jeg også lidt. Ja, jeg er blevet sådan en, der går i haven.

Dengang min eksmand og jeg havde den store villa med den flotte have ved den dejlige sø, der hørte jeg tit for, at jeg ikke gjorde noget godt nok. Heller ikke haven. Den skulle jo passes og gødes og nippes og pusles. Og det var mig, der skulle gøre det. Når altså jeg havde klaret børn, mad, hus, job og selvfølgelig forkælet min mand lidt, som han kaldte det. Men jeg siger jer - jeg var så elendig til at planlægge min tid, og det var jo synd, når jeg havde potentiale til mere. Så det kritikken var selvforskyldt. Som han sagde.

Da vi så blev skilt, flyttede jeg i et lillebitte rækkehus med en lillebitte have. Med ét bed. Roser og lavendler. Og en dag, han kom forbi, hvor jeg gik derude, snerrede han "Nu skal du vel for fanden ikke til at gå i haven også?". Og jo, kære eksmand, det skulle jeg. Nu nusser, nipper, gøder og pusler jeg haven. Og der er for det meste sådan nogenlunde gjort rent inden for. Og børnene, kan du være helt sikker på, har jeg også taget mig af (selvom de går sådan lidt rigeligt for lud og koldskål i denne eksamenstid). Jeg har også fuldtids arbejde, som jeg når. Og vi får allesammen fornuftig motion og sund mad, selvom jeg af og til laver en Knorr-sovs i stedet for en opbagt. Og hvis vi skal have det hele med, så gider jeg også altid ligge under samme dyne som smeden. Med alt det dejlige, det nu fører med sig.

Så når jeg går og tuller i min bittelille have, for sådan en har jeg stadig, så sender jeg min eksmand en overbærende tanke. Og undrer mig over, hvor meget, man kan overkomme og nå, når man kan gøre det i sit eget tempo og ikke skal hakkes på konstant. Måske havde han ret i dét med potentialet, for jeg synes egentlig, jeg når meget. Og nogen gange ville jeg bare ønske, han kunne se det. Og måske tænke en lille smule over, at man oftest når længst med kys og opmuntring. Siger det bare.

Hmmm svært at tage havebilleder? Det er meget pænere i virkeligheden...

Og nu? Fridag, solskin og kaffe, hurra! Nyd det...

Ind til det inderste

Jeg har vist før skrevet lidt om musik. Jeg har altid musik kørende i mit liv. I radioen, i bilen, på telefonen - takket være Spotify - stort set alle steder, jeg bevæger mig. Jeg ELSKER spotify. Og de har vist også skrevet til mig på et tidspunkt, noget med om jeg ville lægge playlister ud på bloggen. Jeg fik aldrig gjort så meget ved det, gad ikke sætte mig ind i det.

Nå, men lige nu er det for eksempel Marie Kay, der hitter. Og Turboweekend, uhm. Det er sådan noget, der får hverdagen til at flyde for mig. Men siden torsdag aften har en helt anden sang kørt på repeat. Og jeg har simpelthen tudet. Spørg mig ikke hvorfor - ved kun at en 63-årig legende ramte et sted i mit inderste indre, hvor ingen bevidste tanker, ingen selvudviklingskurser og ikke den dybeste meditation ville kunne få mig ind.

Vi havde billetter til Bossen i Herning, smeden og jeg. Tror måske også, jeg har nævnt, at vi "mødtes" til en Bruce koncert - i Herning - i 2009. Altså vi kendte jo godt hinanden, men det var den aften, det sådan...startede. Så lige inden jul fik vi billetter - til Parken. Lang historie. Vi ville hellere til Herning, så jeg byttede billetterne på det store, farlige internet. Hvor man kan blive SNYDT. Smeden var bange. Han mente, jeg satte vores forhold på højkant, for vi kendte jo ikke hende, jeg byttede med. Og hvis vi nu slet ikke kom ind... Hun virkede nu ellers meget okay, og vi havde en lang snak i telefonen om at stole på hinanden og have tillid til Universet!

Nå, men af sted kom vi, og jeg var ikke bange. Biip biip, så var vi inde. Og fordi smeden var bange, var vi kørt hjemmefra i RIGTIG god tid. Så vi var faktisk nogle af de første, der blev lukket ind. HELT ind. I inner circle 10 m. fra scenen. Okay, vi ventede også over to timer! Fik til gengæld armbånd på, der gav adgang til de begrænsede pladser, så der aldrig blev trangt og tæt. Og endelig kom han.

Det er ikke sådan, jeg hører ret meget Bruce derhjemme. Og jeg havde set et indslag i morgen tv, den dag han spillede i Parken. Om fans, der havde sovet i telt og frosset for at komme først ind. "Tsss, få dog et liv", tænkte jeg. Det er sgu lige før, jeg selv lægger mig i et telt næste gang.

Det var så STORT. Grin bare. Det var et rush uden lige. Smeden er altså ikke sådan at hidse op. Men han har måttet sande, at satser man højt - så vinder man også stort! Hulemor tudede, sukkede, grinte, sang og hujede. I forstår det ikke, hvis I ikke var der...nu forstår jeg de der tosser, der sover udenfor i frostvejr for at få deres næste fix. Vild aften.

Næste dag havde jeg bare lyst til at sælge huset, sige til helvede med job og masteruddannelse for at få mig et liv. Det er det, jeg mener med det inderste indre. Der er det nogen helt andre værdier, der tæller. Kærlighed, børn, liv. Nogle gange er det så nemt at glemme, især når man har det. Og lige meget hvad der tænder det - så er det bare vigtigt, at det bliver tændt en gang i mellem. Livsgnisten for livets skyld og ikke for statussymboler og materielle glæders skyld.

Jeg har haft svært ved at komme ned på jorden igen. Og det haster faktisk lidt nu, for om 21 timer går min makker og jeg i skriveskjul for semesterprojektets skyld...suk. Back to reality. Men jeg har alligevel været der, hvor det ikke bliver det vigtigste. Og glemmer jeg det, så hører jeg bare "I wish I were blind". Ikke fordi den sang som sådan har en relevans for mig. Men en fyr til koncerten havde et papskilt med, med et sangønske. Der stod: "She found someone else" - "I wish I were blind". Og Bossen spillede den helt selv efter at have spurgt fyren: "What happened?". Ingen kæmpe arrangementer, ingen blæsere eller tjuhej. Bare ham og hans guitar. Og nu tuder jeg igen.

Min ind til det inderste-sang. Hvad får dig derind?

Rynker eller ej...?

Ja, i går kunne jeg godt have lagt adskillige til dem, jeg allerede har i forvejen. Travede en større provinsby tynd med Elverpigen i en seriøs omgang shopping, der virkelig udfordrede Hulemors sind. Men for sørensen da, det var hyggeligt og Elverpigen var gladere end glad, da høsten var i hus!

Mor høstede også. Nu hvor Elverpigen er ved at udfolde sig til en smuk ung-svane, har moren stor trang til at forvandle sig til en alderssvarende grå-svane. Derfor fik jeg grå striber i mit lys(ned)e hår i sidste uge. I stedet for lyse striber i det grå. Og jeg synes det er skideflot, helt ærligt. Og jeg kunne godt lide at se mig selv i butikspejlene i går, for jeg synes, det er okay. Faktisk synes jeg, mit hår er lidt mere raffi nu, hvor det har sølvskær. Nå, men sammen med det grå hår hører også rynker. Linjer, kragetæer, kært barn mange navne. Der står noget om den i den her:

Ja, det er beautyoraklet, der har været i gang, og du skulle tage at læse den. Måske troede jeg, at der stod noget om en masse dyre produkter, jeg var nødt til at have. Nu har jeg jo afsløret, at jeg er lidt nørdet med dullegrej. Skal bare HAVE det! Så det var meget befriende, at bogen her ikke fortæller, at jeg fx har alt det forkerte grej!! Den er mere bare en opskrift på hvad der virker, og nej - man kan ikke smøre sig ud af alt (det havde jeg nok ellers håbet...), men man smøre sig ud af noget. Og smøre sig til noget. Spise sig ud af noget. Og spise sig til noget. Ikke sådan noget med at lægge kefir i blød og den slags besværligheder. Spis laks - drik rødvin. Nej, ikke kun, selvfølgelig. Du må hellere selv læse den - jeg købte den her:
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/medicin-sundhed-sygdom/slip-rynkehysteriet-flot-hud-uden-hokus-pokus

Det bedste, jeg fik at vide, var fx noget med hud og lysreflektering. Jo, jo, det har jeg da læst om før - men nu giver det mening. Og der bliver også lige rusket op i de flirtende tanker, om man liiige skulle få et shot et-eller-andet i bekymringsrynkerne mellem øjnene (tror bare jeg nøjes med langt - gråt - pandehår...). Og hvis du gerne vil snage lidt i kendte damers tips & tricks, så er den bog guf!! Og hvis du kan lide flotte og skæve billeder, der overrasker - så vil du elske den. Siger det bare.

(Og det er ikke et sponsoreret indlæg, synes virkelig bare, du skulle være god ved dig selv og køwe den)

Fortrængningsweekend

Jamen det er bare...inden sådan en weekend, så tror man (jeg) jo egentlig, at man sagtens kan nå at:

• skrive en konfirmationsang
• få læst noget faglitteratur inden næste uni-seminar
• vaske alle gulvene
• skrive blogindlæg om pli til fester og gæsters pligt
• apropos dét, mokke en 40-års fødselsdag og et kollegaarrangement sammen på én lørdag
• introducere vinterasparges (ja, mine ben) for selvbruner, just in case det der forår holder
• påbegynde sukkerstop (igen, suk...)
• lave lækker slowfood til aftensmad
• snøre løbesko - og løbe!
• gå den lange tur med hunden
• for en gangs skyld huske at aflevere alle biblioteksbøger - til tiden
• vaske sengetøj - og tørre det ude
• gå forårsamok og rengøre bil - ude og inde
• trimme have, plante stedmoder og sætte trampolin op
• genindføre zen og meditation i det mindste i weekenden
• sove længe og stå tidligt op og få noget ud af dagen
• skrive brev, i det mindste sms, til forsømt veninde
• forberede spændende arbejdsrelateret møde på onsdag
• bla bla bla bla

Gæt, hvad jeg nåede?

• at spise 2 (TO hele) plader mørk chokolade plus seks små luksusflødeboller (apropos sukkerstop)
• to arrangementer på samme dag - med tilhørende dårlig samvittighed overfor to værtinder, der hver kun fik halv opmærksomhed
• at ligge alt for længe i sengen søndag formiddag uden at kunne sove - og uden at stå op
• at skrive to vers i sangen - på en hel dag!
• at hente bøger på bib, uden at få åbnet en eneste - til gengæld drømme om alle dem, der skal læses, når jeg selv bestemmer igen

Top tre i weekenden?

• at se mine elskede, smukke unger vriste vinterpelsen af sig og kåde give den gas på trampolinen
• at kysse min elskede smed og ligge alt for varmt og tæt en hel nat
• at få lavet striber i forårshåret - grå striber! Hulemor goes silver!

Så når jeg sgu nok resten en anden dag...

Vingeskudt dag og noget om overforbrug

Elverpigen havde et ufrivilligt styrt fra hest i aftes, og Hulemor måtte i dag afsætte dagen til lægebesøg, røntgenbilleder og skadestueventetid. Suk, men heldigvis ingen brud. Lidt mærkelig dag, sådan en, hvor jeg slet ikke fik gjort det, jeg skulle og heller ikke nåede noget andet. Mit lille hoved beskæftiger sig de fleste vågne timer (og sovende, for den sags skyld) med læreprocesser. Hvad, hvordan, hvornår, hvorfor og hvor længe vi lærer. Og man lærer i høj grad noget i et venteværelse på skadestuen, skulle det vise sig...

TV2 fortalte noget om et kendis par, der har haft et privatforbrug på 34.000 kr. Om dagen. Det svarer nogenlunde til mit privatforbrug - om året. Det er immervæk mange penge hver dag? Damebladene fortalte også noget om forbrug. Tøj, sko, accessories, design, kunst, møbler, musthaves i alle afskygninger. Mange magasiner bruger i dag at præsentere nogle af medarbejdernes yndlingsprodukter og ønsker fra de nye kollektioner, hvilket ofte resulterer i perlerækker af designprodukter i prisklasser, der får mit budget til at blegne! Hvad får de damer i løn, siden de kan købe tasker og tøj til flere tusinde kroner om måneden? Lever de af pasta og ketchup, bor i billige kælderlejligheder - eller har de bare rige kærester?

Okay, jeg er godt klar over, at de sikkert slet ikke køber den nye 2500,- kroners Marc Jacobs taske, "de helt sikkert skal have" og at der nok ikke hænger stribevis af Rützou kjoler i skabene ved siden af de tre par Louboutin stiletter, de "simpelthen ikke kan vælge imellem". Men alligevel....jeg bliver sådan lidt frastødt af den forbrugskultur og mærkevareforherligelse, der bliver fremstillet som helt naturlig! Næe, giv mig hellere artikler og blogs om kvinder, der går i mod strømmen og stræber efter at forbruge mindre. Fx model og interaktionsdesigner Ida Burchardi der ikke må købe tøj et år!

Jeg kunne nemlig sidde der i venteværelset og føle mig rigtig frelst over, at jeg ikke er sådan en, der går op i den slags. For jeg går virkelig ikke op i den slags. Og jeg gider ikke føle mig forkert over det. Og således bekræftet sad jeg der og følte mig meget hævet over alle med den slags købemanier.

Desværre sad jeg der længe nok til at komme i tanke om mit toiletskab. Eller rettere skabe. Inklusiv indhold. Arsenalet, som min far altid har kaldt det. Da jeg kom hjem, tog jeg lige nogle billeder:

Det her bruger jeg mest om morgenen. Nej, ikke øjenmakeup fjerneren, men den ser pæn ud sammen med de andre lyseblå og lilla ting.

Det er så mit aftenskab. De grønne ting. Desværre kan man ikke se den lækre serum (musthave om vinteren!) bagved skintonic'en. Jeg har selv fundet på det med at komme tonic'en i en lille forstøverflaske. Så er huden fugtig, når den uundværlige Clarins serum kommer på.

Supplement til aftenskabet. Luksusskabet. Clarinsskabet. Måske er det sådan andre har det med tasker?

Hårgejl skabet...

Hårgejl kurven...

Brusebadsudvalg

Diverse efter-badet-olier

Bare diverse...

Og øhhh mere diverse...

Duftevand

Udvalg af foundations og BB-creamer, som jeg nogle gange giver mig tid til at bruge

Make-up og den slags. I Clarinsbøtten er der vatdimser og i æsken hårelastikker, pincetter (!), hårnåle mmm.

Ja. Og så har jeg ikke vist jer skabene med bodylotions, flere æsker med mærkeligt makeup, jeg måske (måske ikke) får brug for igen, endnu flere kurve med shampoo, hårkure, vareprøver, vatpinde, pensler, eyelinere og mascaraer i bunkevis, øjenvippebukkere og first aid kits indenfor plastre, aloevera produkter, teatree oils. YOU F...... NAME IT! Hvem er det lige jeg prøver at narre????????

Jeg har SÅ vanvittigt et forbrugsgen, når det kommer til dullegrej. Jeg har veninder, der styrter op og studerer skabe, så snart de kommer indenfor døren. Noget af det er selvfølgelig gaver og sågar foræringer. Men gosh. Der ligger formuer i de skabe....såhhh øhhh, skal vi ikke bare aftale, at jeg ikke.køber.mere.dulleri før det her er brugt? 

Hvad elsker du at købe? 

Den bedste start på dagen?

Vi har påskeferie, uhm. Spiser påskeæg, tøffer rundt i nattøj, hyggeputter og sover længe. Eller det vil sige....ikke i morges. Jeg vågnede kl. meget tidligt ved en meget ukendt lyd fra vækkeuret. Eller nej...? Det var ikke vækkeuret. Lød nærmest som et meget højt udendørs vækkeur - eller bare noget, jeg drømte????

"Pleeeeeease releeeease me, leeeeeet me gooooooooo..." 

Det VAR en stor højttaler. Lige neden for soveværelsesvinduet, hvor skraldemanden havde parkeret sin store skraldebil - med åben dør, så han ikke gik glip af det fantastiske øjeblik, hvor Engelbert Humperdinck går helt amok i omkvædet, ha ha ha ha. Det er da fantastisk at blive vækket på en helt ny måde, og jeg har gået og nynnet sangen hele dagen. Jeg nåede desværre ikke at råbe 'tak' ud af vinduet, men nu er jeg da overbevist om, at jeg har Danmarks hyggeligste skraldemand :-)




God påske!