torsdag den 30. juni 2011

Kære Brevkasse


Jeg har brug for jeres mening!

Den anden dag ville Elverpigen og en veninde se filmen "Klovn, the movie". De er elleve år, hvilket er filmens tilladte aldersgrænse. Men Hulemor sagde nej.

Jeg har selv set filmen, og er godt klar over, at den ironiserer over arketypiske (mande)fantasier og samfundets normer. Men altså...kan børn skelne og forstå det? Jeg er i tvivl.

Mange af Elverpigens jævnaldrende har set den, og de har vel ikke ligefrem taget skade? Jeg synes bare ikke, hun har så vanvittig meget brug for at se Frank Hvam stikke sin finger op i en piges numse eller for den sags skyld Casper Christensen med en ordentlig stivert i munden. Måske er det mig, der er for blufærdig?

Grunden til, at jeg sagde nej, var egentlig, at de selv skulle sidde og se den. Elverpigen er meget blufærdig (overfor mig) og har aldrig spurgt om seksualitet og sex. Selvfølgelig ved hun mere, end jeg tror, alt andet er vel naivt (?). Men alligevel...jeg ville gerne have lejlighed til at forklare, at de ting, der sker i den film, ikke er almindelig adfærd mellem voksne mennesker. Derfor ville jeg måske have accepteret det, hvis vi kunne se den sammen eller i hvert fald tale om det inden - men det var der ikke rigtig mulighed for i situationen.

Elverpigen accepterede uden surmuleri, at jeg sagde nej, så det er ikke det, der er sagens kerne. Nærmere, at jeg ikke kan - og heller ikke skal - blive ved at bestemme, hvad hun må se eller læse fx på nettet. Jeg har derfor bestilt nogle bøger på biblioteket, som henvender sig til unge, om sex, krop og kærlighed, og håber vi derfra kan få nogle gode snakke om, hvad der er fantasi og virkelighed.

Og nu skal du hjælpe mig! Er jeg for snerpet eller hvad?

Har du erfaringer, meninger eller holdninger til hvad børn og spirende unge skal se og vide - så kom med dem. Og på forhånd tak.

fredag den 24. juni 2011

Hørt i Damehuset


Sommerferien er lidt... på stand by denne sommer. De tre ugers frifrifri skal bruges på afslapning efter flytning, udforskning af nye omgivelser og indretning af Damehus. Så kunne en Hulemor godt blive lidt panikken over, om det nu er godt nok for Hulebørnene? For kedeligt? For lidt kulturelt?

Heldigvis blev mine spirende katastrofetanker reddet helt og aldeles i land af Elverpigen i aftes:

Hulemor: "Neiii, så får I ferie i morgen hva'?"
Elverpigen: "Ja, det er dejligt. Og mor, ååååhhhh det er bare så dejligt at vi slet ingen ting skal! Det er simpelthen bare så dejligt at tænke på" (*lykkeligt-smil-suuuk*)

Pheeew...

torsdag den 23. juni 2011

Damehuset


Hej verden, er du dér endnu?

En uge med nedpakning, junk-food og sodavanner en masse, dårlig hygiejne (Ejj hvor er kassen med underbukser - nå, du må have de samme på en dag mere..!), flytning og for lidt timer i døgnet - til gengæld uden internet, overskud og nattesøvn!

Vi er rykket ind i Damehuset! Egentlig burde bloggen ændre navn - men det gør den altså ikke, for det giver bare bøvl. Hvis jeg som så mange andre pludselig gør det seriøst med wordpress (vi har flirtet lidt) kan jeg jo overveje nyt navn...

Flytningen gik over al forventning. Åh hvor kender jeg mange søde mennesker - og effektive altså. Jeg er godt nok lyshåret, men egentlig synes jeg, jeg kan mange ting selv! Jeg er bare så utrolig dårlig til processer, meget bedre til resultater... Derfor kan jeg godt gå i selvsving over fx at få flyttet en seng. For - skal den nu skilles ad? Eller det nok at vende den, for at få den igennem døren. Og hvordan skal den i så fald vende? Og er den egentlig ikke for tung, hvis den ikke bliver skilt ad? Så er det, at det ikke altid bliver til noget.

Men med de flyttemænd, jeg havde dér (i smeden, min venindes bror og min egen) der blev det saftsusemig til noget. Fx var sofaen for bred til at komme op ad trappen i Damehuset. Så var det bare sådan dér:


  • flyt spisebordet

  • bak med lastbilen

  • op med liften

  • ud med vinduet

  • ind med sofaen

  • "Æhh, men jeg tror alligevel slet ikke, jeg vil have den herinde...."

  • ud med sofaen

  • i med vinduet

  • ned med liften

  • væk med lastbilen

  • på plads med spisebordet

Øj. Kan I se det? Ikke meget proces over dét! Bare i gang. Skylder dem en seriøs omgang øl og bøffer. Tror endda lidt de hyggede sig med det...


Imens pakkede nogle fantastiske damer mine køkkenting ud, lavede kaffe, købte kager og lavede hyggestemning (Nogen kan ret meget mere end at se godt ud...)


Så nu er møblerne næsten på plads, kasserne tømmes efterhånden, og det er fedt at have en kælder, hvor de kan stå og rode uden at give kontrolla her røde knopper.


Opvaskemaskine? Nej, det er der ikke i Damehuset. Endnu. Men jeg har fået en, ovenikøbet en Miele. Som så er for høj til at gå ind under køkkenbordet. Så er det alvorligt praktisk med en meget løsningsorienteret smed. "Så må vi flytte det her skab og hæve den her hylde...blablabla...ned i kælderen og se på rør (!), jow jow, vi trækker et rør her...og her er der strøm, perfekt. Så slap du alligevel for at vaske op i hånden Mutter". Meget praktisk mand.


Nu er der bare malerarbejde i hulen tilbage, åhh at bruge sine opsparede fridage og den sidste rest energi på at male et hus, man aldrig mere skal bo i. Men det skal man bare. Og det bliver faktisk også pænt. Og om lidt er det sommerferie og tid til at male og nuse den gamle dame.


Og ved I hvad? det er det hele værd, for vi elsker alle tre vores nye hjem.


Jeg elsker at det er lunt og lyst og mit. Elverpigen elsker, at hun kan sove tre kvarter længere om morgenen og selv cykle i skole. Med egen nøgle. Troldebarnet elsker at have et værelse, hvor der kun er én dør og ingen edderkopper. Sådan har kærlighed så mange udtryk...

(Ps. Hvad sker der lige med den tekst her og en masse hopsa..? Bær venligst over)


fredag den 17. juni 2011

Kjolevinder


Nå, men det er da til at overskue feltet her i den lille flytte-konkurrence, ha ha. Så meget desto større chancer.

Jeg kunne ikke lige finde ud af hvordan, jeg skulle finde et tal mellem 1 og syv (!) - jeg lod alle få et lod i første omgang, for ellers var det da simpelthen for tamt. Og jeg havde ærlig talt glemt det igen mellem flyttekasser og aftensmad og Disneysjov osv...Da jeg kiggede på klokken var den 18.49!

Mette B have engang et indlæg om at være nørd med tal. Og sådan en er jeg. Så når min hjerne ser tallene 18.49 går den straks i gang med at regne tværsummen ud. Sådan har det altid været, og da jeg på et tidspunkt nævnte det for min mor, sagde hun "det gør jeg også altid". På nummerplader fx.

Cpr-numre er også gode (og telefonnumre) - fx er tværsummen af smedens cpr. nr 4, hvilket er et godt tal (fordi det er det bare). Det kan endda lægges sammen, så det giver 13, og det er endnu bedre! Uforklarligt. Men altså, det jeg vil frem til er, at tværsummen af klokkeslettet i aften var 4 - og dermed er vinderen Dragonfly. Send mig din adresse på hulemor@gmail.com, hvis der er et sted, jeg skal sende den til - ellers skal jeg nok gemme den, til du er på dansk grund.

Og til I andre to interesserede (wauw) dukker der sikkert flere ting frem af skabets gemmer, så kig forbi om der er noget, der falder i smag.

P.s. Trine, det var den sorte du så mig i...

onsdag den 15. juni 2011

Flytte give away


Der ryddes op i hulen. Og jeg er faldet over en kjole, der ikke fortjener at hænge i mit skab længere. Årsagen er, at farven bare ikke går til min blege hud, og den ene uge om året, hvor jeg har lidt farve, bliver jeg ikke inviteret ud til noget!

Så nu må en eller anden få den. Den er hvid - her taler vi kridhvid - med blåt print. Købt i ZARA for et par år siden og kun brugt en gang. Str. 36/S. Stoffet er blankt (polyester/spandex) og smyger sig rigtig godt om kroppen (har nemlig også en sort, heldigvis..)

Der er ingen regler, læg en kommentar hvis du er interesseret. Hvis der er mere end én deltager, trækker jeg lod fredag aften kl. 19.00.



mandag den 13. juni 2011

Nikotinvrag



Min gamle dame af et hus er faktisk et rigtigt nikotinvrag. De to seneste beboere har virkelig været stygge med røgskyerne, så alt - og jeg mener ALT - var gult, da jeg overtog huset. Det første billede viser indmaden i et køkkenskab, der er fuld af gule/orange/BRUNE plamager. Fy for s...øren. En hel dag vaskede jeg af i industri-nikotin-fjerner. Selv hvide blanke overflader, der egentlig så meget tilforladelige ud fik ved mødet med Flügger 49 travlt med at afgive kaskader af brunt overfladevand. Jamen jeg siger jer, det var ulækkert.



Men det hjalp! Og det er rart at vide at ALT er rent nu. Selv skruehoveder og hullerne i stikkontakter har fået vatpinde og er blevet rene. Her er køkkenskabet igen efter afvaskningen. Så hvidt som nyt.



Lørdag aften trængte jeg til frisk luft - og heldigvis var smeden blandet ind i noget Northside Festival, så min veninde og jeg tog afsted og hørte Tina Dickow i den smukke sommeraften. Vi to gamle damer var længe oppe, syntes vi selv, og helt utroligt lettede over, at vi ikke skulle af bussen midt i byen for at feste videre! Vi tog mageligt bussen helt ud til forstaden og drak lidt mere hvidvin inden vi skulle i seng...det blev overhovedet ikke mørkt!



Lousy billede, jeg skulle næsten sige undskyld, for hun er virkelig et billede værd...det lille fine menneske, og alligevel SÅ meget stemme. Og sensualitet. Og rå-hed. Og helt århusiansk. Fantastisk.

I dag er der blevet malet, malet, malet. Og snart kommer der billeder fra indendøre i damehuset. Der er også sådan en her. En lille interimistisk havestue. Hvor der også skal males, og bygges en hyggebænk. Og der skal bo et citrontræ, tror jeg...


fredag den 10. juni 2011

MitMITmit


Her er de allerførste billeder af vores nye omgivelser. Det er svært at tage gode billeder indenfor, så de kommer senere. Men haven, kældervinduet, det lille alter...jeg føler mig allerede fuldstændig hjemme.



Mit


Mit

Mit



Optimal start på dagen


Sådan en morgenkommentar bliver man altså glad for, selvom Freud nok ville have ment at afsenderen er en smule utroværdig. I hvert fald inhabil.

Troldebarnet: "Moar? Bruger du egentlig sådan noget...ungdomscreme?"

Hulemor: "Ja er du gal. En hel masse"

Troldebarnet: "Det kan man altså godt se. Du ser jo helt vildt ung ud i forhold til Marcus' mor. Hun er endda kun 35. Du ligner jo en....på....!!!...femogtyve"

He makes my day..

onsdag den 8. juni 2011

"Det kan du jo ikke"


Læste lige et tankevækkende indlæg hos Charlotte om begrænsninger. Begrænser du dig selv? Mit svar er ja. JAJAJAJAJAJA.

Hvis jeg kommer i tanke om noget nyt, jeg godt kunne tænke mig at gøre, står den indre overbegrænser parat: "Jamen det kan du da ikke. Det kan du da ikke finde ud af/magte/overskue/klare". Det sker helt automatisk og hvis jeg ikke er opmærksom, opdager jeg det næsten ikke. Så er jeg selvfølgelig også fri for at tænke mere over det...altså dét, jeg ikke kan.

Af og til er det bare en ret belastende indre tankegang, fordi jeg måske går glip af noget, der rent faktisk er indenfor rækkevidde. Tankevækkende.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er tillært. Mine forældre har garanteret ment det godt, når de sagde: "Jamen det kan du da ikke". Ofte med tryk på du. Ikke fordi de ikke tiltroede mig evnerne, tror jeg, men fordi de syntes, det ville være for besværligt/farligt/uoverskueligt/usikkert for mig. Bedst at blive på dens slagne vej, og så satse på at finde en mand, der kunne arrangere "det hele" for mig. Hvad så det der "hele" skulle forestille at være.

Godt nok - og heldigvis - er det af og til lykkedes mig at tage tyren ved hornene og forfølge en drøm, når den rørte på sig længe nok. Fx dengang jeg besluttede mig for at tage en ganske bestemt uddannelse. Jeg havde lavet et bestemt speciale i biologi og var blevet hooked på emnet. Jeg for ned til studievejlederen og sagde, at jeg havde fundet ud af, hvilen uddannelse jeg ville søge ind på. Hun grinte overbærende og sagde: "de tager altså kun seks elever om året". Min kæreste sagde: "Jamen så skal du jo flytte til København" og mine forældre sagde: "Jamen det kan du jo ikke".

Det var i skolebussen, jeg tog beslutningen om at søge alligevel. Og jeg søgte ind og blev optaget. Piece of cake! Da jeg så var færdiguddannet og meget ung søgte jeg ikke en fast stilling - men derimod på højskole og i armene på en meget fuglekiggende kæreste, der lokkede mig med på tre måneders eventyr til Nepal, Indien og Thailand. "Neeej men DET kan du da ikke!!". Jeg sværger, at mine forældre ikke talte med mig om det. Overhovedet. Det gjorde de simpelthen ikke. De var. S Å. B A N G E. Men jeg rejste. Og kom helskindet hjem. (Og siden blev der skrydet en del i byen, når mine bedrifter blev genfortalt af min fars mund..)

Dengang mit hjerte vidste, at jeg måtte skille mig fra min mand, mens min hjerne sagde: "Jamen det kan du da ikke", var det faktisk Jane Aamund, der fik mig til at træffe beslutningen. Lyder mærkeligt, men jeg hørte et interview med hende i radioen en eftermiddag, hvor solen glitrede i overfladen på den fine sø, vi havde udsigt til fra stuen...tiden stod stille og jeg tænkte den tanke, der har betydet rigtig meget for mig siden hen "Det er pænt. Men man bliver ikke lykkelig af at have søudsigt" (Efterrationalisering: I hvert fald ikke, hvis de grundlæggende ting ikke fungerer. Ellers kan søudsigt sikkert godt bidrage til noget hverdagslykke!).

Nå, men skilt blev jeg, og det kan der siges meget om. Men ikke i dag.

Jeg har diskuteret det med begrænsninger rigtig meget med min veninde og soulmate. Hun har lært mig at besvare sætningen "Jamen det kan du da ikke" med spørgsmålet: "Siger HVEM?" (Hva' hva' hva????). Nemlig. SIGER HVEM? Det kan godt blive en interessant indre dialog, der kommer ud af det modspørgsmål..

Og nu synes jeg faktisk det er ret sjovt, at de to kattekillinger, vi har i huset, fik lov at blive til i ren trods. Fordi min elskelige mor blev ved at sige :"Pas nu den ikke får killinger. Det kan du jo ikke have. Hvem skal passe dem? Det kan du altså ikke". Så skulle den bare have de killinger, NÅ. (Og det gik som jeg regnede med - morkatten passede dem udmærket selv..)

Og nu har jeg heldigvis gjort det igen. Forfulgt en drøm, overvundet en begrænsning eller otte og bevist, at det kunne lade sig gøre. Jeg kunne godt finde ud af det. Jeg gav ikke op på vejen. Jeg glæder mig helt vildt. Om godt og vel 41 timer bliver det endda virkelighed..

Jeg får nøglen fredag kl. 15.00.

TIL MIT HELT EGET HUS I HELE VERDEN!!



tirsdag den 7. juni 2011

Kaos og en lækker dame


Pyyyha, en af de dage hvor der bare var skæv start på morgenen, lidt for mange aftaler, lidt for dårlig planlægning og lidt for sen afslutning på dagen. Men vi nåede sgu da det hele. Med lækker aftensmad ovenikøbet. Og en enkelt øl at falde ned på. Hvilket var nødvendigt. Alle blev kysset godnat. Ingen gik sure i seng. Og i morgen starter en ny dag.

Hvis du ikke vidste det, kan denne sang redde ethvert halvråddent humør. Især hvis man danser lidt til...


lørdag den 4. juni 2011

Lørdagslykke og lidt frelsthed..


Jeg er ellers en sovetryne. Elsker min dyne om morgenen og tanken om, at jeg ikke skal op. Nu er der bare det, at smeden skal arbejde en hel masse. Langt væk. Mange dage. Så i morges stod jeg FRIvilligt op kl. 6.25. Og så på en lørdag. Hentede frisk morgenbrød og kørte ud til smeden, som havde gjort morgenbakken klar. Så sad vi der i sengen og spiste morgenmad og hyggede, indhentede det forsømte og kyssede på forskud.

Et par timer senere var jeg hjemme igen og Troldebarnet stået op til Disneysjov. Frisk morgenbrød, kaffe og stearinlys en gang til. Da Elverpigen vågnede kl. 9, havde hun slet ikke opdaget, at jeg havde været ved bageren...

Sådan en start på dagen kan anbefales! Jeg har siden nået at pudse vinduer, morgenhygge med mine unger, fylde et læs skrammel i en trailer, fylde køleskabet til randen og gjort klar til dagens malerdont. Glædet mig ved tanken om verdens bedste kæreste, der nu kan arbejde igennem uden at der står en sur kone og brokker sig. Og glædet mig selv ved, at jeg kan bruge tid på det, jeg har lyst til og synes er vigtigt, uden en sur mand, der synes, jeg skulle tage at forkæle ham lidt mere.

Ved godt, jeg næsten kun har kedelige minder fra et ægteskab, og dermed ikke et særlig godt sammenligningsgrundlag. Og det er jo efterhånden en velgennemtærsket kliché, at man skal have kærestetid og se hinanden i øjnene. Og få snakket. Og kysset. Jeg kan bare sige én ting...

Det virker! Den slags magiske stunder drukner let i hverdag, så lige nu elsker jeg bare, at vi ikke bor sammen. Hver ting til sin tid. Og lige nu er det tid til sol og sommer.

God lørdag..