lørdag den 27. februar 2010

Mærkedag

Mærkedage kan man have mange af. Og den mest oplagte af dem alle, fødselsdagen, banker på min dør om få minutter.

Men datoen markerer ikke længere bare min fødselsdag. Den markerer den dag, mit liv tog en drejning, jeg aldrig havde haft fantasi til at forestille mig. Heldigvis.

Jeg har grundet meget over, om det er blog-stuff. Og ved det ikke helt, faktisk. Men her kommer den alligevel...

D. 27. februar 2008 kl. 22.00 ringede min telefon. Fra hemmeligt nummer. På det tidspunkt var der lidt - skal vi kalde det - drama, i mit liv. Der havde været en skilsmisse. Derpå skænderier, trusler, en ildrager, en retssag, en hjernerystelse - for at nævne lidt af det.

Jeg havde besøg af en god kammerat den aften telefonen ringede, kun derfor besvarede jeg det sene opkald. Fra hemmeligt nummer. Det var min sagsbehandler ved politiet. (Hva' vil du ?!). Nåmen han ville da bare lige høre, hvordan sådan en almindelig dag forløb i mit liv. Hvornår jeg sådan ca. stod op, afleverede børn, tog på arbejde...den slags rutiner. (Hvorfor da?!). Nåmen nu skulle jeg endelig tage det helt roligt - men de havde fået et tip om, at der skulle ske mig noget næste dag. (Hva??! Hvaffor noget? HVA' HVA' HVA'? Sig det så!!!)

Nej de kunne ikke sige så meget...men ville bare orientere mig om, at de sendte to mænd ud til mig tidligt næste morgen. Bare for at være på den sikre side..!! (Den sikre side! Af hva'? Hva' betyder det?????????? Hva'??!). Nåmen du skal ikke være bange. Vi skal nok passe på dig. Ja tak.

Okay. Så tror jeg da bare, jeg går i seng og sover trygt. Eller...

Den nat sov jeg vist ikke. Det var lige nu. Lige på det her tidspunkt. Lige den nat inden min fødselsdag, at angsten flyttede ind, overtog styringen, gennemtrængte hver eneste cellevæg. I mit legeme og i min sjæl. Den gennemsyrede mine tanker, mit sind og min krop. Jeg sov ikke.

Det er ham i en nøddeskal. Én ting er at lægge en plan. Lave en strategi over den perfekte forbrydelse, det endelige opgør, den totale udslettelse. Men at vælge min fødselsdag. Det er sans for detaljen. Han elsker den matematiske skønhed i regnestykker, der går op. Universets orden. Cirkler der sluttes. Hvad er mere perfekt, end et liv der slutter i sin egen fuldendte cyklus? En dødsdag på en fødselsdag.

De passede på mig, politiet. De passede på børnene, som de hentede tidligt den dag. For at være på den sikre side. Og passede på ham. I et varetægtsfængsel. Man må ikke lægge sådan nogle planer, nemlig.

Alligevel glæder jeg mig til i morgen. Nu glæder jeg mig ikke så meget over at have fødselsdag. Det er jeg vel også ved at være for gammel til (hmmm). Jeg glæder mig heller ikke over mindet om den aften og nat.

Men jeg glæder mig over, at planen ikke lykkedes. At den ring ikke blev sluttet. At den cyklus ikke var fuldendt. At jeg fik flere fødselsdage. Det er den virkelige mærkedag for mig. I morgen.

9 kommentarer:

Katrine sagde ...

Kære Marianne.
Jeg er målløs ! Og har den største klump i halsen.
Jeg kan slet ikke forestille mig hvor frygteligt og fuldstændigt surrealistisk en oplevelse, det har været for dig. Og hvordan man overhovedet kommer videre. Kommer ud af døren om morgenen. Lader sine børn ude af syne.
Jeg er fuld af respekt - og af en underlig ømhed, som man ikke burde kunne have for et menneske man slet ikke kender.
Jeg har sådan lyst til at spørge om du er i sikkerhed ? Om I er i sikkerhed ?
Og jeg giver dig ret i, at det næsten er en imponerende sans for detaljen at vælge din fødselsdag. En morbid sans for detaljen vel at mærke.
Men nogen gange må man træffe et valg om hvordan man vil se tingene. Og jeg synes du skal fejre din fødselsdag for fuld hammer fremover. Dobbelt op på den. En dato der faktisk har givet dig livet to gange !
STORT STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN.

hulebo sagde ...

Kære Katrine.
Tusind tak for din omsorg, og ja...jeg håber, at vi er sikre. Men det kræver stor omtanke, velvillighed fra 'rigtige' mennesker i vores ellers så gennemsigtige system - og stor kreativitet at holde sig usynlig. Tak for det hele.
Hulemor

Inge sagde ...

Pyhhh det er barsk læsning, men også glad læsning at du kom igennem den tid. Har ikke set og læst din blog tidligere, du skriver godt.
Varme tanker til dig og dine unger
Inge

JUlia sagde ...

Hold da op for en oplevelse!

Anonym sagde ...

Puha Marianne.....
Jeg mangler simpelthen ord, men sender al den gode karma jeg kan til dig og til de mennesker som har en vigtig opgave med at gemme jer.
Mange tanker herfra.

Katrine sagde ...

Ja det var så bare mig der enten med at være anonym pga for tykke fingre tror jeg ;o)

hulebo sagde ...

Tak for jeres kommentarer...og ja, det er en rædselsfuld historie, som jeg slet ikke forstår er min.
Det er også først nu, jeg kan begynde at bearbejde, at det virkelig skete. Der er bloggen faktisk en god ventil.
Samtidig ved jeg, at mine oplevelser er hverdagskost for skræmmende mange kvinder (og en del mænd), og derfor er det vigtigt at få sagt højt.

Kh Hulemor

mette b sagde ...

Ja, jeg ved ski ikke lige hvad jeg skal skrive. Men for sulan, du er en gæv kvinde, at være kommet igennem alt det. Og så er der endda en hel masse, der skal bearbejdes og læres at leve med og og og

Tillykke med dine fødselsdage.

Kærligst, Mette

Unknown sagde ...

Marianne - jeg er tom for ord!
Har ville skrive til dig i flere dage, men anede simpelthen ikke hvad jeg skulle skrive til dig, så du kan forstå al den respekt og ømhed (af begge slags) over din ærlighed og styrke!
Du ved at jeg ved og alt det der. Men det rammer mig dybt alligevel!

Knus fra Trine