torsdag den 31. maj 2012

Siger du JA?


Det er noget, jeg selv tænker meget over. Det der med at sige ja. JA. Til livet. Min soulmate bragte det på bane den anden dag - om vi siger ja med et ærligt hjerte, eller om vi bare er i det liv sådan lidt på må og få? Og måske endda siger nej.

De allerfleste dage synes jeg egentlig, jeg er rimelig god til at sige ja med stort. Tidligt om morgenen når klokken er 5.45, og alt i min krop skriger efter at sove, der kniber det ærligt talt lidt. Det indrømmer jeg. Men når jeg står under bruseren, så tænker jeg hver eneste morgen: "Hvor er jeg heldig, at jeg står her. Igen. Vågen, i live, rask, klar til endnu en dag". Ikke fordi jeg er sådan halleluja hele dagen lang (spørg bare Heksemors børn), men grundlæggende glæder jeg mig over det.

Hver dag øver jeg mig på at stræbe efter det rigtige. Det vil sige det, der for mig er rigtigt. Glæde, smil og kærlighed. Klichéer ja, ja. Men fx har jeg det mål, hver dag at få børnene til at grine. Det kan godt ske, jeg er en skrap tante, der tvinger dem til at cykle i regnvejr og alverdens andre urimelige krav, men de skal ikke kun huske mig sådan. Hvis det nu fx er slut i morgen. Altså det er ikke sådan, at jeg går og tænker på døden hver dag, men den blev jo pludselig en del af livet her i Damehuset.

Og derfor er jeg dobbelt glad over, at min far har fundet kærligheden igen. Han er så glad og ydmyg og taknemmelig over, at han har mødt en, der kan få ham til at føle, at sorgen langt om længe mildnes. At lysten til livet trænger sig på igen. Min far er sådan en slags mand, der har mange regler. Regler for, hvordan man er rigtig og forkert. Især forkert. Fx må man ikke finde en ny kæreste for hurtigt efter ægtefællens død. For elskede man ikke den første rigtigt. Og man må heller ikke skifte køkkenmøblementet ud, når konen dør, selvom det var noget hun bragte ind i hjemmet for 35 år siden, og som man har hadet indædt siden. har man i hvert fald ikke været en ordentlig ægtemand.

Lige nu drejer vores samtaler sig meget om reglerne. Er det fx ok at få lavet nyt badeværelse i sommerhuset, når nu (min) mor ikke får glæde af det? ("Nej da far, jeg synes I skal leve med det gamle lort, hvor rørføringen er lavet forkert og gulvet derfor er vådt hele dagen"). Og kan man overhovedet invitere sin nye veninde med i dét sommerhus, når der ikke er gået mere end tre uger, fra man mødte hende? ("Nej da far, der skal gå mindst et halvt år, ellers vil alle dømme dig, fy fy"). Og kan man tage på en lille ferie sammen for nogle af de penge man fik, fordi ens kone døde? ("Nej da far, du skal hellere sidde alene og være trist i dit martyrium med penge på kontoen"). For fanden da. Tænk sig at være 69 år og stadig tænke meget over, hvad de andre siger...!!

Heldigvis er han kommet til fornuft og har bestilt de håndværkere til badeværelset. Og rejsen. Og bestemt sig for at få det bedste ud af den tid, der er tilbage, selvom (han) man ikke overholder de regler, der definerer en ægte sørgende enkemand. For han har jo sat friske blomster på kirkegården hver eneste uge, så de kan jo nok se, at han har sørget. Længe. Jamen altså sig nu JA.

Når man siger ja til noget, siger man vel pr. definition nej til noget andet? Jeg har øvet mig i fire måneder nu, på at sige nej til noget. Ligegyldigt forbrug. Ikke fordi jeg ikke under mig selv noget, men jeg gider simpelthen ikke købe flere ting. Og det er ikke fordi, jeg vil være sådan en højhellig en, der står og vifter med gamle analoge dimser og en mobil uden touch skærm, men jeg gider simpelthen ikke det ræs. Den anden dag diskuterede jeg det med nogle kolleger, der havde det sådan lidt: "Ej det må også være frygteligt at være enlig mor og ikke kunne få råd til en iPhone".

Så bliver jeg sådan lidt: "Prøvnuligeoghør. Jeg kunne da sagtens få råd til en iPhone. Jeg tjener en rimelig løn, har et kæmpe fradrag og bor billigt. Jeg betaler 11.400 i termin hvert kvartal. Det er et valg, at jeg ikke har en iPhone. Det er er et valg, at jeg har en orange Bilka shopper med teksten Støt Malawi i stedet for en hundedyr rejsetaske i skind. Det er et valg, at jeg købte et hus, der kun kostede 2/3 af det, banken ville godkende - i stedet for at presse citronen. Og så hold op med at have ondt af mig". Som en af mine fraskilte veninder siger: "Mig og T, vi tjente så mange penge - og vi havde aldrig nogen. Vi var altid 20.000 bagefter, huset var overbelånt og bilerne ikke betalt. Nu ved jeg, hvad jeg har, og jeg har aldrig haft så god økonomi". Sådan har jeg det også.

Nå, men vi kan altså konkludere, at dagens morale er endnu en ældgammel kliché: "Ja til livet, og nej til det, du alligevel ikke kan få med herfra". God nat derude, og glæd dig til at vågne i morgen og sige JA! Det gør jeg.


torsdag den 24. maj 2012

Ugen, der gik


Siden sidst har:

...jeg besøgt min far

...jeg været til Tractor Pulling (og det var sjovt!)

...min far fået en kæreste (!)

...jeg sendt Troldebarnet på lejrskole

...jeg kørt en cyklist ned (Nej, der skete hende ikke noget)

...jeg været til Beautyspace Live (Og det var fedt!)

...jeg kysset smeden

...jeg rånydt solen

...Elverpigens skole blokeret hele skolens adgang til borger.dk for at passe på hende (og mig)

...jeg plantet stauder og bunddække i et anfald af solstik

...jeg ikke fået læst blogs

...jeg fået vokset øjenbryn

...jeg fået flash backs til ulykkeligt ægteskab (tjek Skribleren)

...jeg opdaget, at teenagepiger alene hjemme med mor taler meget

...jeg sovet for lidt

...til gengæld for åbne vinduer, fordi mit soveværelse nu er på 1. sal

...elsket livet

torsdag den 17. maj 2012

Om at være mor



Det gider man godt at komme hjem til efter wellness forkælelse, ikke? De bedste børn i verden.

De bedste børn i verden, som desværre har det svært. Ugen bød på møde med kvalificeret voksen, som satte en scene hvor Elverpigen kunne blive set. Og hørt. Og endelig faldt paraderne hos en forknyt teen age pige. Der er blevet grædt de sidste par dage. Og kysset. Snakket og krammet. Åhh hvilken lettelse. Hellere vrede, gråd og frustrationer end tavshed og fornægtelse.

Og Hulemor har endnu en gang brugt dage på at tænke, mærke, reflektere. Over de store ting. Og små. Det er ikke altid så enkelt at finde sig selv i livet. Så er det godt med børn, der tegner søde kort. Og en smed, der er stor og bred nok til at favne. Som ikke hænger sig i skal-og-bør og den slags konventioner. Og som ser (på) mig med verdens bedste øjne, og kysser liv i mig igen.

I dag var fridag, cykeltur med Troldebarn, nyplukkede kirsebærgrene, havenusseri, kattenusseri, is og kys. I morgen er stille arbejdsdag med gode kolleger og spændendeste job, hvor hjerne skal i gang. Den forestående weekend i familieklanens tegn. Det bliver godt.

Og min far har været på tur i dag. Med en dame. Selv ham er der forår i...

lørdag den 12. maj 2012

Gaver og stjernestøv


Vil du ikke også gerne have det?

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker dullegrej. Jo mere jo bedre. Især Clarins. Og ved du hvad? Om 19 dage starter sommeren. Så det er da NU, vi skal have nyt om tendenser og skønhedstricks. Åhh og skønhedsguf både til huden og ganen. Der er nemlig også lakridser.

Det er selvfølgelig Anettes Beautyspace, der deler ud igen. Nu med gaver til alle. Teknisk set er de gratis! Ja, jeg ved heller ikke, hvordan hun gør det. Ikke nok med, at der kommer spændende eksperter og gør os klogere i hele fire timer - der er også forplejning. Og det her


De forbindelser gad jeg godt have, suk. Heldigvis er Anette så gavmild, at der er stjernestøv til alle, og jeg gider godt skinne for en aften! Okay, der skal penge op af lommen. Men ikke nok til at betale for gaverne. Eller maden. Eller foredragene. Måske er hun ikke særlig god til at regne? Pyt, jeg spiser gerne havregrød og drikker tynd kaffe for en tur til staden og sådan en lækker aften. Skal du også med?

Jeg har faktisk et utrolig effektivt sparetip, hvis du skal skrabe de penge sammen i en ruf. De sidste tre måneder har jeg benyttet det gamle husmorfif med at hæve husholdningspenge hver mandag, og gæt hvad? Når pengene ligger i pungen og dankortet derhjemme, er det meget nemmere at prioritere indkøbene. Simpelt men sandt. Hold nu op alle de småblomstrede dåser, ligegyldige ugeblade, uundværlige spotvarer og billigt slik jeg ikke har købt efter jeg fandt på det. (Løgn, læste det i en bog). De første seks uger sparede jeg lige præcis 1.450 kr. - og ved du hvad de skal bruges til?

Et SPA ophold sammen med to yndlingsveninder. I de mest fantastiske omgivelser. I dag. Faktisk om 3 timer og 45 minutter. Sååå...jeg må hellere få pakket. God weekend!!

onsdag den 2. maj 2012

For det første..


...tusind tak fordi I er så søde. Jeg elsker jeres kommentarer, selvom jeg næsten aldrig får svaret på dem i kommentarfeltet. Men jeg kan læse dem om og om igen, fordi det er så dejligt, at I er der. TAK.

For det andet, så har det været sådan nogle dage, hvor jeg har måttet overgive mig til boblen. Sygdomsboblen. Anna siger: "Overgiv dig til Zen, når dit barn bliver sygt". Åhh ja. To dage har Troldebarnet ligget vandret med feber og ondt i halsen. På de første sommerdage i mands minde. Så jeg har bare messet Annas ord, mens jeg har siddet med kaffen. Gravet lidt i haven. Fundet solhatten frem. Kigget lidt på katten, der havde kæresten med hjem. Og gjorde det på græsplænen, lige foran børnene. Så fik vi snakket lidt om bierne og blomsterne ...ind imellem har jeg selvfølgelig nusset, kysset, opvartet og trøstet Troldebarnet, der sagtens kunne ligge og være syg på trampolinen. Og i øvrigt er ved at komme sig nu.

Jeg gider også godt på arbejde igen, så det er fint, at han er frisk i morgen. Men altså, når det nu skulle være, så gjorde det da ikke noget, at vejret var godt...