...så med denne blog? ??????
Det er i hvert fald ikke en kreablog. Eller en madblog. Hmm. Som så mange andre bliver det nok noget med at skrive for min egen skyld. For at være "til" et sted. Altså et andet sted end i mit liv.
Livet i hulen er godt. Det er også trygt. Men det er desværre også en flugt. Et hemmeligt sted. En foreløbig ende på en laaaaang historie, der desværre er en flugt fra nogen. Eller - fra een. Én. En eneste er grunden til gemmestedet i hulen.
Fortællingen skal nok komme efterhånden. Den indbefatter en forelskelse, et ægteskab, to børn, tre bonusbørn, venskaber, en spiseklub, en masse virkelighed, der trængte sig på. Opgør, der blev taget, smerte der blev forvoldt. Uhåndgribelige i form af løgne, svigt og bedrag. Håndgribelige i form af en ildrager, hjernerystelse og overgreb.
Måske noget om karma og tro. Lysten til at leve videre. Glæden over at det helt almindelige liv (næsten) kommer igen.
Mor'skab!! Altså både det sjove. Morskaben i livet. Og det man har sine børn i (!). Moderskabet. Hvad mon det gemmer på??
Måske er bloggen her sådan et slags virtuelt moderskab. Et skab, som mine børn kan lukke op og kigge i. Her er faktisk mor på alle hylderne (Og dér kom så en tanke til de blogs, jeg de sidste dage har læst om andre skabe. Klædeskabe. Hvor meget de rent faktisk kan rode. Og kan moderskabe egentlig eksplodere?? Deeet tror jeg faktisk godt de kan)
Kodeordet for mit moderskab er så ikke lige orden på alle hylder skulle jeg ellers hilse og sige!!
En stor del af det ligger faktisk hulter til bulter. Men jeg kan for det meste finde dét, jeg skal bruge alligevel.
Der er hylder med alt det pæne, jeg bilder mig ind, jeg kan bære (men som jeg meget sjældent tager på).
Der er hylder med det wannabe mor-outfit, jeg gerne ville se mig selv som .
Der er hylder med det, jeg er vokset fra. Som måske bare skal på langfart til Afrika. Det fejler jo ikke noget. Det er bare ikke noget for den her mor mere. Passer ligesom ikke rigtigt.
Det sker en sjælden gang, at jeg rammer præcis det miks, hvor niveauet løfter sig og jeg for en kort stund føler mig som en vaskeægte supermor.
Og så er der lige alle de der hylder først for, hvor jeg bare river noget ud og ifører mig...mig. Så jeg de fleste dage bliver en helt ualmindelig almindelig uovervejet mor. Gråt i gråt. I hvert fald ikke noget man lægger mærke til. Som måske alligevel holder i hverdagen (mens alle de gode intentioner blev i skabet)
Hvordan ser der ud i dit moderskab?
Derfor er A-vit vigtigt også om dagen
1 dag siden
3 kommentarer:
Jeg kan godt lide analogien med morskabet som en rigtigt skab - og at man som regel ender i det samme gråt i gråt outfit ;o)
Jeg glæder mig til at læse mere om dig og dine.
Sikke en fornemmelse af at få sin aller-aller første kommentar. Ups, der blev bloggen til mere end et hemmeligt hjørne af mit eget lille univers. Skønt. Og tak Katrine
Jeg fandt din blog via Mette B, hvor vi begge har modtaget en award.
Så jeg startede med det første indlæg, som var interesant. Så kom jeg til det her, og du havde fanget mig fuldstændig på få linier!
Jeg glæder mig allerede nu til, at læse resten.
Er der noget jeg holder af, så er det mennesker, der tør være ærlige - på den der hudløse måde, hvor også de mindre flatterende sider vises frem. Det synes jeg er modigt, og giver noget at reflekterer over....Og det dét synes jeg dine ord er/gør.
K.H June
Send en kommentar