lørdag den 4. juni 2011

Lørdagslykke og lidt frelsthed..


Jeg er ellers en sovetryne. Elsker min dyne om morgenen og tanken om, at jeg ikke skal op. Nu er der bare det, at smeden skal arbejde en hel masse. Langt væk. Mange dage. Så i morges stod jeg FRIvilligt op kl. 6.25. Og så på en lørdag. Hentede frisk morgenbrød og kørte ud til smeden, som havde gjort morgenbakken klar. Så sad vi der i sengen og spiste morgenmad og hyggede, indhentede det forsømte og kyssede på forskud.

Et par timer senere var jeg hjemme igen og Troldebarnet stået op til Disneysjov. Frisk morgenbrød, kaffe og stearinlys en gang til. Da Elverpigen vågnede kl. 9, havde hun slet ikke opdaget, at jeg havde været ved bageren...

Sådan en start på dagen kan anbefales! Jeg har siden nået at pudse vinduer, morgenhygge med mine unger, fylde et læs skrammel i en trailer, fylde køleskabet til randen og gjort klar til dagens malerdont. Glædet mig ved tanken om verdens bedste kæreste, der nu kan arbejde igennem uden at der står en sur kone og brokker sig. Og glædet mig selv ved, at jeg kan bruge tid på det, jeg har lyst til og synes er vigtigt, uden en sur mand, der synes, jeg skulle tage at forkæle ham lidt mere.

Ved godt, jeg næsten kun har kedelige minder fra et ægteskab, og dermed ikke et særlig godt sammenligningsgrundlag. Og det er jo efterhånden en velgennemtærsket kliché, at man skal have kærestetid og se hinanden i øjnene. Og få snakket. Og kysset. Jeg kan bare sige én ting...

Det virker! Den slags magiske stunder drukner let i hverdag, så lige nu elsker jeg bare, at vi ikke bor sammen. Hver ting til sin tid. Og lige nu er det tid til sol og sommer.

God lørdag..




2 kommentarer:

June Rothmann sagde ...

Lyder sgu også skønt!

Knus

PS: Skal vi være kærester? ;-)

Anonym sagde ...

Dét der, det er dælme ikke frelsthed - det er ren og skær lykke og hurra-hvor-bliver-jeg-glad-af-at-læse-det :)

og nej, du har ikke det bedste sammenlignings grundlag. Men det KAN jo heller ikke sammenlignes vel. Hurra for smeden, og for dig, og for en dejlig morgen med dine unger bagefter.

kram Maria