I sine noget yngre dage var min far landmand på hobbybasis. Af den grund fik han af og til Landsbladet, som mest handlede om landbrug (surprise). Der var også en børneside i Landsbladet, med bl.a. krydsord og annoncer. Penneveninde annoncer. Dengang man ikke blev venner med fremmede børn via Facebook grupper og spilsider på nettet, men på den gode gammeldags brevpost facon.
Jeg skrev et brev til en pige, der havde indrykket en af de annoncer. Hun interesserede sig nemlig for heste, og vi havde samme fornavn. Hun skrev tilbage til mig, fordi jeg skrev pænt og havde samme fornavn. Det var ugen før hendes 10 års fødselsdag, i december 1980.
Hun var nu slet ikke interesseret i heste, men jeg har stadig kassen med hendes breve. Fyldt med mange pigetanker, drømme og vigtige spørgsmål. Så som "Synes du Jørgen Mylius er lækker?" eller "kan du bedst lide stiftblyanter eller rigtige blyanter". Den slags skal man ikke kimse af at få at vide..
I dag var hun på besøg i Damehuset med sine tre unger. Hun træder ind ad døren, og vi er tætte på et splitsekund. Hun kender mit liv, min familie, ekskærester, drømme, bristede illusioner, sorger, glæder og stort set alle de vigtige oplevelser fra mit liv. Og jeg kender hendes. Vores samtaler og samvær hviler på et fundament af en grundlæggende viden om hinanden, der kun findes, fordi vi har fulgtes ad i alle de år. Mere end tredive nu.
Vores drenge leger højt og larmende, hopper på trampolin og spiller noget, der måske en dag bliver til skak. Vores piger forsvinder ind bag en lukket dør og hvem ved - deler drømme, illusioner og vigtige spørgsmål. De er ældre nu, end vi var den dag, det første brev blev sendt fra en landsdel til en anden.
Det har været den bedste dag i 100 år. Tak til Landsbladets børneside..
6 kommentarer:
Sikke en dejlig historie I har sammen og hvor er det skønt at I stadig er tætte på et øjeblik. Sådan en veninde har jeg også. Vi har kendt hinanden i alle de 42 år vi har på bagen og det er bare skønt.
Viden om stiftblyanter vs. almindelige er bestemt vigtigt - det er på det niveau jeg ofte hører børn snakke. Ting, vi voksne måske har glemt at snakke om. Bittesmå ligegyldigheder, som er interessante alligevel.
Men vi voksne vil jo ikke være kedelige, så derfor holder vi desværre vores mund...
God dag til dig :)
Åh hvor fantastisk !
Tænk sig, at man kan holde kontakten gennem alle de år. Det lyder til et skønt venskab, og en rigtig skøn dag. Hurra, og tillykke med damehuset :-)
KH Maria
Årh. Jeg havde også penneveninder i mine barneår. Det er der altså en særlig magi over.
Hej hulemor, (eller er det Damemor nu??) :) Tillykke med huset først, og faktisk også tillykke med et så flot venskab, det betyder ALT. Jeg har givet dig en blog-award inde hos mig, håber du har lyst til at være med. Kh.
Jeg leger gerne med, og tak Hadla! Lige nu tilbringer jeg ferien sammen med en meget ustabil internetforbindelse, så det bliver senere på ugen ;o)
Kære Hulemor.
Jeg har læst hele din blog i dag. Jeg skulle have skrevet opgave, men jeg har bare læst og læst. Du skriver fantastisk, men hvad jeg beundrer mest er dit nuancerede verdensbillede og den styrke, du tilsyneladende besidder. Jeg synes også skrøbeligheden, som er der, er en styrke! Du "burde" ligge ned efter alt det, du har været i gennem, det er så smukt at læse, hvordan du alligevel frydes over de små og store ting. Jeg er næææææsten (kun næsten) halvt så gammel som dig, jeg har allerede prøvet at skulle rejse mig efter en mand som din. Heldigvis nåede der ikke at komme børn med i billedet, så din situation er jo så meget anderledes, jeg beundrer den måde, du håndterer den på. Jeg prøver vist bare at komme med en tilkendegivelse af en vis identifikation og en glæde over at have brugt min dag på dine ord. Jeg bliver:-)
Send en kommentar