søndag den 18. december 2011

Ham har jeg da været heldig med


Pyha, endelig snart hverdag igen. Synes da ærligt talt de weekender er liiiige lovligt overbookede med julegaveindkøb, børnehygge, værelsesrenovering og lokumsuge. Ja, sådan én har man hvert år på børnenes skole, så det har lige givet godt og vel en ekstra times arbejde i den forgangne uge. Pr. dag forstås.

Og da jeg så skulle gøre malerværktøj rent efter at have sat det (næsten) sidste væv op og malet, syntes jeg godt nok, vandet var lang tid om at blive varmt. Og var det egentlig ikke også lidt koldt på værelserne? Hvordan var det nu med fyret - var der noget med, at der snart skulle olie på? Det var så lidt sent, jeg kom i tanke om det. Suk. Så er det altså godt, man har en foretagsom smed i sit liv.

Ikke noget problem at komme forbi, hente en trailer med olietank, fylde den og køre tilbage til Damehuset - OG rode, rode, rode med tørlagt fyr, der strejkede ved tanken om at skulle hostes i gang igen. Hulemor blev lidt Maude i det, gad ikke bruge tid på det, flirtede med tanken om fjernvarme, tværede faktisk en hel del...grmmmffff. Smeden skruede bare på det hele med sine pæne hænder og blev slet ikke sur. Insisterede bare på, at det skulle have en lille pause en gang imellem. Sådan cirka et kys' tid... Fantastisk mand. Faktisk en slags helt.

Nu er der nemlig varme på igen, og inden længe er det Hulemors sengetid. Der venter lidt arbejde i morgen, men de store små har fri og hygger med kammerater, så det giver næsten en halv fridag, når man trækker madpakker, bus/cykel/logistik-koordinering, lektier og den slags fra.

Og forresten...jeg afleverede en ordentlig svada i dag. Til min eksmand. Ja, ja okay bare et billede af ham. Sådan bare symbolsk ikke? Ja, jeg er bange og nervøs og urolig for, om han pønser på noget i forbindelse med julen. Men jeg nægter at give efter for det. Det kan da ikke være rigtigt at hele min familie skal holdes i angstens greb. Og lægge os ned og vente på om han kommer. Vel? Så derfor fortalte jeg ham lige et og andet om, hvad jeg mener om ham og hans metoder.

Det gør godt indeni. De gange han har overfaldet mig, har jeg også kæmpet. Slået igen, raset og kæmpet som en besat. Jeg er sikker på, det har reddet mit psykiske velbefindende, at jeg ikke lod mig lamme af rædslen. Så det har jeg tænkt mig at blive ved med...

Og nå ja forresten. Jeg er bare helt med på det der væddemål June og Dragonfly!!

3 kommentarer:

June Rothmann sagde ...

Hmmm....eller også er det Smeden, der var heldig, da han fandt dig? ;-)

Og hvad er indsatsen, på det der væddemål? Du kan nemlig lige så godt, få min adresse med det samme ;-)

Prophecy sagde ...

Er enig med June, mener bestemt også smed manden har været pænt heldig :o) Glædelig jule søde Hulebo! Og fred til Damehuset, Elverpigen og Troldebarnet

Anonym sagde ...

Nogen gange, så får man bare den der berømte appelsin i turbanen, og jeg synes beste at både du og smeden har fået en hel turbanfuld i hinanden :-)

Håber i alle får nogle gode juledage. jeg har læst dit tidligere indlæg, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at kommentere på det uden at blive barnlig og perfid. Du er sgu en sej hulemor - jeg er helt vild med dig.

og ps: den der lukkede klub på arbejdet, den bliver ikke ved med at være lukket, det er jeg helt sikker på. Men kender alt for godt følelsen af at føle sig holdt udenfor, og den er altså tarvelig den følelse.

KRAM