tirsdag den 9. april 2013

Vingeskudt dag og noget om overforbrug


Elverpigen havde et ufrivilligt styrt fra hest i aftes, og Hulemor måtte i dag afsætte dagen til lægebesøg, røntgenbilleder og skadestueventetid. Suk, men heldigvis ingen brud. Lidt mærkelig dag, sådan en, hvor jeg slet ikke fik gjort det, jeg skulle og heller ikke nåede noget andet. Mit lille hoved beskæftiger sig de fleste vågne timer (og sovende, for den sags skyld) med læreprocesser. Hvad, hvordan, hvornår, hvorfor og hvor længe vi lærer. Og man lærer i høj grad noget i et venteværelse på skadestuen, skulle det vise sig...

TV2 fortalte noget om et kendis par, der har haft et privatforbrug på 34.000 kr. Om dagen. Det svarer nogenlunde til mit privatforbrug - om året. Det er immervæk mange penge hver dag? Damebladene fortalte også noget om forbrug. Tøj, sko, accessories, design, kunst, møbler, musthaves i alle afskygninger. Mange magasiner bruger i dag at præsentere nogle af medarbejdernes yndlingsprodukter og ønsker fra de nye kollektioner, hvilket ofte resulterer i perlerækker af designprodukter i prisklasser, der får mit budget til at blegne! Hvad får de damer i løn, siden de kan købe tasker og tøj til flere tusinde kroner om måneden? Lever de af pasta og ketchup, bor i billige kælderlejligheder - eller har de bare rige kærester?

Okay, jeg er godt klar over, at de sikkert slet ikke køber den nye 2500,- kroners Marc Jacobs taske, "de helt sikkert skal have" og at der nok ikke hænger stribevis af Rützou kjoler i skabene ved siden af de tre par Louboutin stiletter, de "simpelthen ikke kan vælge imellem". Men alligevel....jeg bliver sådan lidt frastødt af den forbrugskultur og mærkevareforherligelse, der bliver fremstillet som helt naturlig! Næe, giv mig hellere artikler og blogs om kvinder, der går i mod strømmen og stræber efter at forbruge mindre. Fx model og interaktionsdesigner Ida Burchardi der ikke må købe tøj et år!

Jeg kunne nemlig sidde der i venteværelset og føle mig rigtig frelst over, at jeg ikke er sådan en, der går op i den slags. For jeg går virkelig ikke op i den slags. Og jeg gider ikke føle mig forkert over det. Og således bekræftet sad jeg der og følte mig meget hævet over alle med den slags købemanier.

Desværre sad jeg der længe nok til at komme i tanke om mit toiletskab. Eller rettere skabe. Inklusiv indhold. Arsenalet, som min far altid har kaldt det. Da jeg kom hjem, tog jeg lige nogle billeder:



Det her bruger jeg mest om morgenen. Nej, ikke øjenmakeup fjerneren, men den ser pæn ud sammen med de andre lyseblå og lilla ting.


Det er så mit aftenskab. De grønne ting. Desværre kan man ikke se den lækre serum (musthave om vinteren!) bagved skintonic'en. Jeg har selv fundet på det med at komme tonic'en i en lille forstøverflaske. Så er huden fugtig, når den uundværlige Clarins serum kommer på.


Supplement til aftenskabet. Luksusskabet. Clarinsskabet. Måske er det sådan andre har det med tasker?


Hårgejl skabet...


Hårgejl kurven...


Brusebadsudvalg


Diverse efter-badet-olier


Bare diverse...



Og øhhh mere diverse...


Duftevand


Udvalg af foundations og BB-creamer, som jeg nogle gange giver mig tid til at bruge


Make-up og den slags. I Clarinsbøtten er der vatdimser og i æsken hårelastikker, pincetter (!), hårnåle mmm.

Ja. Og så har jeg ikke vist jer skabene med bodylotions, flere æsker med mærkeligt makeup, jeg måske (måske ikke) får brug for igen, endnu flere kurve med shampoo, hårkure, vareprøver, vatpinde, pensler, eyelinere og mascaraer i bunkevis, øjenvippebukkere og first aid kits indenfor plastre, aloevera produkter, teatree oils. YOU F...... NAME IT! Hvem er det lige jeg prøver at narre????????

Jeg har SÅ vanvittigt et forbrugsgen, når det kommer til dullegrej. Jeg har veninder, der styrter op og studerer skabe, så snart de kommer indenfor døren. Noget af det er selvfølgelig gaver og sågar foræringer. Men gosh. Der ligger formuer i de skabe....såhhh øhhh, skal vi ikke bare aftale, at jeg ikke.køber.mere.dulleri før det her er brugt? 

Hvad elsker du at købe? 


10 kommentarer:

Mette sagde ...

Wow! Det et jo helt sindssygt hvad du har i skabene (sådan virker det i hvert fald på mig som er ret dårlig til det med dullegrej )

;-)

Jeg elsker at købe notesbøger - ikke fordi jeg rigtig får skrevet noget i dem, men de er så fine og så synes jeg åbenbart at tanken om håndskrevne noter, lister og opskrifter er ret hyggelig og romantisk. Jeg køber kun de små og fine og helst i Søstrene Grene, Tiger og lignende (jeg er for nærig til Ording & Reda) så det er heldigvis ikke den store økonomiske udgift. Det et bare fjollet at have skufferne fulde af fine men ubrugte notesbøger :-)

Jeg ville til gengæld ønske at jeg var lidt bedre til at købe sko og bukser. Jeg et generelt meget kræsen når det kommer til tøj og sko så jeg ender tit med at gå i mine vinterstøvler 2 vintre mere end de egentlig kan holde til, simpelthen fordi jeg ikke kan finde nogen nye som jeg kan li'!

Domus1 sagde ...

Der er vist noget, vi mænd ikke forstår os på ;-)
Domus

Domus1 sagde ...

..... men jeg kan godt lide dine selvironiske overvejelser.
(på den anden side: lidt selvforkælelse er ikke af vejen).
KH
Domus

Pernille sagde ...

Oh shiit du har meget dullegrej! :) det er da helt overvældende. Men fantastisk med noget selvironi. Jeg er forfalden til at købe garn! Årh hvor jeg elsker det.

Dragonfly sagde ...

Oh my! Hulemor!!
Mit overforbrug? Har levet så tilpas mange år på SU, at et egentlig overforbrug vist ikke eksisterer (endnu).
Men øhm - for meget sukker, måske?

Anette Kristine sagde ...

Du gør jo selv en beautyblogger dybt misundelig. Og sikke en orden. Wow!

Anonym sagde ...

Tak for et GODT GRIN - elsker bare selvironi ! :-)
Synes godt nok du må ha et stort skab til alt det "dulle grej" :-)
Er selv ret ligeglad med mærker etc. Bare tøj og sko sidder godt og er pænt så er jeg glad.
Du har meget ret at diverse blade gør det "hverdagsagtig" at gå med Louboutin sko og DYRT mærketøj. Jeg tror at hemmeligheden er at mange af dem købe i outlets etc. og dermed ikke giver nær det samme som man ser det til i butikkerne.
God bedring med Elverpigen, håber hun er ok.
MVH
Lisbet

Haveheksen sagde ...

Hold da op med dullegrej:-)
Hvor er det fede skabe, at kigge ind i....så mange lækre sager og så farvesorteret.
Det gad jeg godt være god til, men må nok konstatere, at lige på det punkt ligger jeg i "klaphat"-gruppen:-/

Men sko til gengæld, SKO - jeg æææælsker dem:-)Der er jeg go'

Griner selv højlydt over de der blade med diverse redaktører, som reklamere for alt must-buy....De kan s.. da ikke betale for det hele. Så godt kører oplagene da heller ikke for de trykte medier...

Anonym sagde ...

For mig handler overforbrug om at "have".

Jeg går ikke op i mærker osv, men jeg elsker ting. Smukke ting. Om det så er tøj, sko, tasker, dullegrej, smykker, keramik, kagepynt, planter, dameblade, nips eller lækker mad.
Jeg er vokset op i en familie, hvor vi ikke havde ret meget og det mange gange ikke var mig, der blev prioriteret når vi så havde lidt. Jeg er vokset op i et hjem, der aldrig var særligt pænt eller særligt rent og jeg havde aldrig det helt rigtige tøj eller de helt rigtige ting.Hvor jeg på trods af børnepenge selv måtte betale mit buskort til gymnasie af min egen, lille løn, der også skulle dække tøj, taletid, gaver og fornøjelser.
Min familie var anderledes, skilte sig ud, både økonomisk og socialt.

Da jeg så selv blev voksen og pludseligt fik penge, så gik det selvfølgeligt også galt, for jeg kunne slet ikke administrere det. Så underforbrug kan i den grad også føre til overforbrug!

Min økonomi idag er fornuftig, men det skyldes i høj grad også min fornuftige kæreste, der er vokset op i et helt andet hjem, et hjem med penge og designmøbler. Hans forhold til penge er helt andeledes, for han forstår meget bedre at spare og prioritere, for han er vandt til at have og at det bare er sådan det er.

Selvom jeg godt ved, at jeg ikke kommer til at lide nogen nød, så er der en lille del af mig, der er bange for ikke at have. For ikke at bo pænt og ikke at se ordenlig ud. Den lille del betyder også, at der kræver en stor indsats for at styre økonomien- også fordi, at jeg idag bor i et hus, som jeg ejer halvdelen af. Sådan et hus, som jeg aldrig troede jeg kom til at bo i.

Ikke at min opvækst giver mig en undskyldning for overforbrug, for jeg går heller ikke ind for, at børn får alt. Men for mig er overforbrug en måde at kompensere og normalisere på i mit liv. Så som så mange ting, så er overforbrug et symptom på noget andet..

hulebo sagde ...

Tak! For alle jeres kommentarer, sjove, tankevækkende og dybe. Tusind tak...