onsdag den 7. august 2013

Sommerskred


Ja altså, heldigvis er den jo ikke skredet endnu. For alvor i hvert fald. Her i Damehuset trækker der tunge skyer over himlen og vejrudsigten lover torden. Det er okay med mig. Jeg har lige rundet min arbejdspind et par dage og tager nu hul på de allersidste fire feriedage, så der er hvidvin i glasset og sofa forude.

Der er bare dét, at jeg har så frygtelig meget på hjerte, som skal deles. Allerførst endnu en gang TUUUUSIND tak for jeres kommentarer på mine indlæg. Jeg får aldrig svaret tilbage i kommentarfeltet, men læser selvfølgelig hver og én, til jeg kan dem udenad! Jeg sværger - det bedste er jo kommentarer. Også fra nye læsere, som jeg nærmest ikke engang har været på "genbesøg" hos. For dårligt. Må prøve at stramme op...

Men er vi ikke lidt enige om, at den sommer har været så flink ved os, at det har været umuligt at koncentrere sig om ret meget mere end den næste is? Alternativt den næste kolde øl eller det næste glas rosé? Åh, hvor er jeg bare glad og taknemmelig helt ind i sjælen efter fire-fem uger med så fantastisk vejr. Kjole, klip klappere, Vesterhav, strand og bare tæer...uhm.

Vi har badet tre gange om dagen i Vesterhavet. Kan ikke huske, hvornår det er sket sidst for en landkrabbe som mig. Mødt dejlig familie og skønne venner rundt om i landet, sovet i telte, på luftmadrasser, i sommerhuse og gæsteværelser og fået samlet op på hele verden. Min verden altså. Troldebarnet og jeg var dagsgæster på en sommerlejr i den nye forening, hvor jeg foruden nuværende kollega og masser af børn mødte en kollega fra før den nat, hvor jeg måtte flygte over hals og hoved. Der var næsten tårer i krammerne, da vi fik sagt goddag. Og denne gang også ordentligt på gensyn. Stor dag.

Så opklarede også vi årets mordgåde her, nyt bekendtskab for os og MEGA sjovt i følge børnene, der gik vildt op i det. Næsten lige så meget som deres mor! Vi har også rundet Samsø, cyklet, badet, spist jordbær (til vi næsten revnede) og Hulemor har kysset smeden under stjernehimmel og over rislende vandløb, i et stegende hedt Fårup sommerland og på det bedste sted, jeg ved, i hele verden.

Det er mange år siden, sommeren har været så lang. Og varm. Og fantastisk. Så nu er jeg klar igen, til hverdag, studie og arbejde. Og nåe ja, apropos det...så var der lige et drømmejob at søge. Godt nok internt i min afdeling, men åhhh. En ny, spændende, super kreativ og udadvendt stilling, som jeg bare .... ville have. Og når der er noget, man gerne vil have, er man jo sikker på, at alle andre også vil. Grum tid at vente. Men jeg var til ansættelsessamtale i går, nu jeg alligevel var der. Og ja. Jeg fik det. JEG fik det. Et helt spritnyt, uberørt, jomfrueligt job. MIT.

Og nu skal man jo ikke hovere. Det klæder ingen. Heller ikke Hulemor....Meeeen - jeg havde en gang en chef, der ikke syntes, det var nødvendigt at kaste muligheder efter mig. Jeg syntes måske ikke, hun helt lyttede til, hvad jeg gerne ville. Selvom andre godt kunne se, at det godt kunne have betalt sig. Og ve' du hva'? Nu er jeg ansvarlig for et stort regionalt område indenfor mit speciale. Også for hendes afdeling. Oplæring, uddannelse og efteruddannelse af hele hendes personale. Er det ikke okay at tænke en lille smule ha ha "jeg kunne have været din"? Nå pyt, jeg er glad, hun er sikkert også glad.

Og hvad ellers? Ikke så meget. Den næste plan, jeg har - udover sofa og hvidvin - er en frisøraftale i morgen tidlig! Det tror jeg lige, jeg kan klare at håndtere, mens jeg fra liggende stilling afventer familieforøgelsen - men det må hun selv ligge og rode med:



1 kommentar:

sysses-sysler sagde ...

stort tillykke m det nye job, og jo. man må gerne hovere (lidt) ;)

nemlig, denne sommer blir hjertet fyldt af sol, til de mørke vinterdage