torsdag den 17. oktober 2013

En helt almindelig dag...


Jeg kan stadig huske, hvordan man logger ind. Kom næsten helt bag på mig. Uha, hvor har der været meget at se til ude i virkeligheden. Men jeg har savnet min hule. Glæder mig stadig til den dag, hvor tankemylderet rydder op i sig selv og og automatisk transskriberes til blogindlæg...

Måske har det været en helt almindelig dag for jer. En helt almindelig torsdag. Men i dag var helt ualmindelig dag for Hulemor, for Troldebarnet fyldte år. Fylder år. Elleve år. Nu har jeg ingen børn under 10 år!..??..! 11 faktisk. Hvordan gik det lige til? Da jeg vågnede i morges (meeeeget tidlig på en feriedag, for selv 11-årige ønsker sig morgensang) kunne jeg tydeligt huske den efterårsmorgen, han kom til verden. Mørkt, blæsende og slagregn på ruden. Derfor gad jeg ikke rejse mig fra sengen kl. 4 om morgenen, da jeg måske godt kunne mærke noget murre. Selvom jordmoderen havde sagt, jeg skulle komme med det samme, fordi jeg først mødte op i sidste øjeblik til Elverpigens fødsel...

For at gøre en kort historie kortere, stod jeg op lidt i syv for at tage et bad. Veerne kom væltende sammen med vandet i bruseren. Kvart over syv skubbede jeg en plade boller i ovnen, fordi min eksmands datter havde fødselsdag. Og jeg havde lovet hende, at lille-søskend ikke kom ud den dag. Tyve minutter over syv gav min svigermor mig tøj på, jeg havde travlt med at trække vejret. Halv otte var jeg i bryggerset og finde lift og pusletaske frem. Fem minutter over halv lå jeg på gulvet på alle fire med røven i vejret og gispede, fordi jeg kunne mærke de første presseveer. Jeg kunne se fire iskolde børnefødder, det var fødselaren og lillesøster, der var vågnet. Jeg sagde ikke tillykke, for jeg kunne ikke tale. Men min eksmand kunne godt barbere sig, kunne jeg høre. Jeg havde ikke fået mascara på.

Lidt i otte sneglede vi os igennem morgentrafikken på ring 4. Jeg lå på bagsædet, stadig i samme position med godt fat i remmene på autostolen. Kl. 8.58. lå Troldebarnet på min mave. Tidspunktet var præcis det samme, som en liter benzin kostede den dag.

I dag har vi hygget. Friskbagte boller (selvfølgelig inkl. øko-spelt), pandekager, cookies, varm chokolade, hjemmelavede burgere (inkl. hjemmebagte grove burgerboller) og mere kage. Troldebarnet er lykkelig. Han har gang i nye gadgets og ... vinkelmåler. Megaglad for nyt penalhus....

Storesøster bliver 24 år i dag. Storesøster, som var ni år, da jeg lærte hende at kende. Og 12, da hun flyttede ind hos os. Storesøster, der allerede som 16-årig svor, at hun ville slå hånden af sin far, når hun blev myndig. Og tænkte meget over, hvad der så skulle blive af mig. Og som spurgte mig, da han var varetægtsfængslet første gang, om jeg troede, de andre nu ville tro på os? Søde, dejlige storesøster, som jeg har været nødt til at give slip på, fordi jeg ikke kunne holde distancen uden at såre hende (endnu mere) og ikke kunne lade hende komme så fysisk tæt på, som hun trængte til.

For et par måneder siden så jeg, at hun har opdateret sit coverbillede på facebook. Med en baby. Jeg tuder hver gang, jeg kigger på det. Og jeg kigger på det tit, for jeg kan ikke lade være. Hun er simpelthen så smuk. Og hun ser så lykkelig ud. Og måske er hun mor til babyen? Jeg savner hende. Jeg savner hende noget så rædselsfuldt. Særligt i dag.

Kram dem du elsker en ekstra gang. Go'nat fra Hulen og kram til jer.


5 kommentarer:

sysses-sysler sagde ...

dejligt at "se" fra dig :)

det m din bonusdatter lyder virkelig hårdt, fik en klump i halsen på dine vegne..

Trine Kok sagde ...

Puha. Først; tillykke med ham din Trold. 11 år? Det er simpelthen ikke til at fatte...
Og så; tude-tillykke med Storesøsters nye profilbillede.
Får du ikke lyst til at tage kontakt til hende igen? Hvor må det være svært. Så utrolig svært!

Løvinden sagde ...

Tillykke med din store trold:-) Det lyder som en skøn dag i havde.
Og også et stort tillykke med Storesøster...åh, hvor må det være hjerteskærende hårdt at være nødt til at slippe hende. Både for hendes skyld og jeres sikkerhed.

Mange tanker herfra

Maria sagde ...

Jeg læste blogindlægget tidligere, og nu var jeg simpelthen nødt til at vende tilbage til det, og til dig.

Det er dejligt at se dig blogge igen - jeg har savnet dine ord.
Dernæst... jeg mangler ord for at skrive det jeg så gerne vil skrive til dig. Om fødselsdagen, om bonusdatteren med den nye profilbillede, om fortiden der er så rådden at du ikke kan tage den kontakt. Som sagt, jeg mangler ord for at skrive det til dig jeg så gerne vil formidle. Så sender dig en krammer, og håber bonus kan mærke dine tanker på et eller andet vis.
MEN - nu er nu, Hjertelig tillykke med din store dreng. 11 år, wau :-)

Kram.

hulebo sagde ...

Tusind tak for jeres kommentarer, de betyder meget.
Jo, jeg har siddet med tankerne mange gange, en falsk fb profil, en privat besked til hende, til hendes kæreste, til hendes søskende - de var tre piger, men det var kun hende, der boede hos os, så det blev noget andet. Selvom jeg også savner de to "små"... det er svært.
Men jeg slipper hende ikke, det gør jeg ikke. De bor alle tre inderst inde og storesøster især. Og jeg drømmer tit om den dag, hvor jeg krammer hende igen (og nu tuder jeg).
Den dag kommer. Det er jo heller ikke kun mig, der savner. Det gør mine egne børn også. Måske savner de især hende...