Og så på en tirsdag

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er kreativ udi hverken sy, strik eller filt! Jeg tror ikke engang, jeg kan tråde en symaskine længere ... selvom jeg af og til ville ønske, jeg var 'sådan en'. Men det går bare ikke med mig. Jeg bliver alt for hidsig og river tråde over eller strammer det hele for meget. Dur bare ikke til mit temperament.

Nej, giv mig en værktøjskasse!

Da jeg blev skilt, opdagede jeg til min store overraskelse, at jeg er riiimelig ferm til at bore huller og sætte ting op. For ikke at tale om at samle dem. Hylder. Skabe. Den slags. Og jeg gør det pænt! Meget pænere end nogen mand, jeg har kendt. Fordi jeg gør mig umage og måler op og gør ved, inden jeg borer. Modsat adskillige mænd, jeg har kendt!

Jeg kan også sætte lamper op, så ledningen sidder pænt under loftet og hverken er for lang eller for kort. Hvis kvinder gad at være håndværkere, så ville vi se ordentlig finish!

Nå, men i aften var jeg så i det elektriske hjørne. Bedstes gamle lampe skulle have en gennemgangsafbryder monteret. Jep. Ikke nok med, at det er let. Det er også hyggeligt at sidde der og nørkle med bidetang og små skruetrækkere. Og klik klak - nu kan lampen tændes og slukkes i menneskehøjde og ikke bag skabet







Og apropos skabet. Så har enhver håndværker vel fortjent en lille én ovenpå et veludført job..

Håndværker. Og skabsrødvinsdranker. Og så på en tirsdag.