I mange dage har jeg intet fået skrevet, fordi jeg har alt for meget på hjerte. Og regnede med at Påsken ville bringe rolige stunder med tid til at få tankerne ned på papir. Blogpapir. Nu er det ligesom om tiden allerede er gået...
Jeg ville skrive om
- mine overvejelser om arbejdssituationen
- tre alenedage uden børn
- venindetanker efter de tre dage. Om hende, der venter sit første barn som næsten 40-årig. Og hende, der måske er nødt til at forlade sin mand
- de arme, der holdt om mig de tre nætter
- min angst for at være i den by, hvor mine forældre bor. Og hvor min eksmand leder efter mig. Senest for 14 dage siden.
- min sorg over min mors uhelbredelige sygdom
- min begejstring over at Suede genopstår og spiller på Danmarks smukkeste
- min seriøse start på løbetræningen
- kærlighed
- længsel
- glæde
For to år siden var mit liv kaos. Min eksmand var blevet løsladt efter varetægtsfængsling, og selvom han skulle afsone en lang dom senere, rådede politiet mig til at forsvinde. "De løslader ham i xxxby nu. Du har en time til at komme ud af byen". Jeg hentede børnene og kørte til Jylland.
Kort tid efter vendte jeg tilbage sammen med mine forældre. Vi pakkede de mest nødvendige ting om natten, så alt var parat. Næste dag var børnene i skole og børnehave, mens vores liv blev pakket i to biler. Da vi var klar opdagede vi, at min bil var punkteret - meget belejligt. Han patruljerede.
Mens min far skiftede dæk hentede min mor og jeg børn. Midt i skoletimen og uden forklaring. Vi kørte, kørte, kørte. Og vendte aldrig tilbage.
Første gang jeg gik forbi det lille hus i skoven, nægtede jeg at kigge derind. Ville ikke se detaljerne, for jeg vidste, at så ville jeg ikke kunne bære ikke at bo der!
Nu sidder jeg i stuen og skriver. Ilden gløder i brændeovnen. Børnene sover dybt. Hunden slumrer og kattene spinder. Der er mørkt i skoven. Det mørke, der gør andre bange, men mig tryg. For der er ingen, der kan komme her, uden jeg opdager det. Jeg skubber de grimme tanker væk. Angsten. Livet er nuet. Og lige nu er her mørkt, stille og trygt.
God Påske!
2 kommentarer:
Håber du får en dejlig påske derude i din hyggelige skov! De bedste hilsner til dig!
Skrivetrangen kommer som regel over mig, når jeg ikke har planlagt det og sidder der uden min pc eller en andens pc, men må skrive på bagsiden af en strikkeopskrift eller indersiden af indpakningen af chokoladen. Ikke når jeg selv gerne vil.
Når jeg så har trangen, kommer ordene og tankerne flydende helt af sig selv.
Jeg håber sådan for dig, at du finder den ro, jeg fornemmer du endnu ikke har efter alle dine grimme oplevelser. Så du kan nyde dine skønne omgivelser ude i skoven.
Klem fra
mette
Send en kommentar