søndag den 18. april 2010

Øjenåbner

Min singleskiferie kastede bekendtskaber af sig. Og i weekenden fik jeg besøg af en singlemor fra Indre Østerbro og hendes to drenge. Det var et møde mellem to kulturer!

Jeg boede i København i 12 år inden jeg landede her i skoven. 5 år i Indre by og derefter 7 år i en forstad. Med ligusterhække og trailere! Totalt provinsielt. Og så alligevel.

Min ferieveninde konstaterede efter 10 minutter, at jeg i hvert fald laver kaffe på "by måden". Dvs. friskmalede bønner, stempelkaffe og pisket mælk. Hvor "landsbymåden", forklarede hun, er kaffemaskine og termokande. Nåå.

Hun er journalist og nærmest interviewede mig om mine værdier. Hvordan jeg lader op. Hvad jeg suger næring af. Hvordan jeg finder åndehuller i mit liv som (fuldtids) enlig mor. Hvad der får mig til at hvile sådan i mig selv (!). Hvordan jeg kompenserer for alt det, jeg ikke får her. Underforstået af kultur, puls, trends, impulser.

Mit svar var det her

Det er der, jeg går tur om aftenen.


Og det her billede er taget ud af vinduet i stuen en tidlig morgen, hvor rådyrene mæskede sig i grønne knopper.

Jeg satte ord på, så godt jeg formåede. Gik en tur og viste hende min skov. Mit sted. Fortalte om de andre originaler, der bor her i skoven. Hvor man bla. drikker whisky og hører Lyle Lowett til langt ud på natten. Og går helt tryg hjem gennem mørket under den lysende stjernehimmel.

Og hun så mine og sine børn lege derude. Hun holdt vejret, mens hendes forsigtige drenge forcerede skrænter og vandløb. Forsvandt bag klynger af træer og hvinede af fryd. Begejstredes over at de to store drenge hjalp den mindste og passede på ham. Undredes over hvor lidt legetøj Troldebarnet har (!!). Og langsomt holdt hun helt op med at spørge.

Da hun tog afsted sagde hun: "Det her er den største øjenåbner, jeg nogensinde har fået. At se dit liv, jeres liv her. Jeg troede, at mine børn ville være meget mere stimulerede og vidende end dine (ærlig snak!). Men det eneste, de ved noget om, er tegneseriefigurer. Nu har jeg set dine børns motorik, deres omsorg overfor andre, deres tilgang til naturen, deres viden om deres verden. Jeg skal hjem og tænke mig om".

Godt nok stort.

Og det var også en øjenåbner for mig. For jeg blev lige mindet om mit eget liv. Mine valg. Den storhed og overflod af natur, der omgiver mig. Og jeg blev bevidst om, at jeg ikke mangler noget. Ikke savner noget (materielt). At jeg er havnet lige midt i det rigeste Rige. Og for det siger jeg Tak.

3 kommentarer:

mette b sagde ...

Og så skidt med, om kaffen er storbys eller landkaffe, bare den smager dig! Jeg er også så glad for min lille landsby med mange potentielle farer, som har styrket mine børns fantasi og motorik. At de så nu, som teenagere, gerne ville bo inde i Viborg, må være deres hovedpine...

Jeg laver i øvrigt også storbykaffe ;o)

Lena sagde ...

Hep, hep, hep for dig :-)
Der skal vist ikke meget by til at udgøre en storby, hvis stempelkaffe med pisket mælk skulle være specielt storby-kaffe. Selv min svigermor laver kaffe på den måde, selv om hun bor i et husmandssted på landet og kun har et brændekomfur at koge vand på.
Men godt at du formår at lade dine værdier tale for sig selv. Så blev vi en journalist klogere i Danmark.

kunsandheden sagde ...

Hvor er det fint beskrevet - way to go, og hvor dejligt eventyrligt sted, du har