Retur til virkeligheden

I dag var jeg forbi min arbejdsplads. På en lørdag, hvor der er lukket. Jeg ville hente min lønseddel, chekke et par ting på computeren, se evt. meddelelser fra min afløser (og chekke min mors blodprøver).

Hvad opdagede jeg? (udover at prøverne var fine!) Jeg glæder mig til at komme igen mandag morgen! Sgu.

Jeg savner dem allesammen, lige fra de andre originaler, der udgør det øvrige personale, til lugten og stemningen af huset. Jeg savner patienterne, de livlige, de hensygnende og dem, der er i bedring. Jeg glæder mig til at låse mig ind, tage uniformen på og komme i gang! Tænk sig. Er jeg heldig eller hvad?

Og hold nu op (for at bruge en - efterhånden - kliché) hvor har det været en skøn ferie. Ingen planer havde jeg. Vi. Mig og børnene. Jeg havde bestemt, at vi tog en dag ad gangen. Vi trængte til at være hinanden nær, lytte, grine, nusse, spille, spise is og bare være.

Sandt at sige var jeg en lille bitte smule ængstelig for at skulle være endnuendnuendnu mere på, end jeg altid er i forvejen. Men det viste sig, at Troldebarnet og Elverpigen nu er så store, at de i sandhed er selvkørende. Naturligvis er de så dejligt små, at de stadig skal kysses og puttes og fortælle laaange historier om sneglehuse og eventyrlege.

Men de kan også gå alene i kiosken og købe en is. De kan lægge sig til at sove, når de voksne gerne vil drikke et glas rødvin (*hm*hm* eller mere). Uden at kalde. De kan smøre deres egne madder, pakke deres egne tasker og huske solcremen, når vi skulle på tur. De accepterer betingelsesløst, at vi har madpakker med, og ikke vælter burgere, pomfritter og sodavand i os ved hver eneste frokost. Selvom de andre børn gør.

Og vigtigst af alt: De leger sindssygt godt med hinanden. Så har man (jeg) da gjort noget rigtigt!! Mit hjerte er ved at flyde over af taknemmelighed over de to.

Bevares - de skændes sgu da også så det BASKER!! Til mine forældres store fortrydelse; "det gjorde I jo aldrig".
(Nej men vi er fandeme også begge to så pisse konfliktsky stadigvæk, at vi uden besvær kunne begå os i en flinkeskole af 50'erne!)

Så jeg proklamerede stolt: "Nej, men det er nu engang søskende man øver sig bedst på, når man skal lære at håndtere konflikter og - især - at blive gode venner igen"
(Så er man nemlig fri for at spilde en masse god energi på kold krigsførelse. Men det sagde jeg ikke)

Tre ugers luksus af sommerhusferie med mormor og morfar, besøg af og hos gamle og nye venner. Campingferie, badeture, udflugter til fortid og nutid, sommershopping, sommerlæsning, isspisning og koncerter. Og sol, sol, sol...som har givet lækre brune ben og maveskind (ja, ja beautymama - masser af solcreme. Sværger!)

Jeg er så totalt ladet op, som jeg ikke mindes, jeg nogensinde har været efter en ferie. Og der er blevet højt til loftet og plads til nye tanker. Som jeg glæder mig til at forfølge og dyrke.

Håber at alle I andre bloggere også har haft de fede ferier!! Glæder mig til, at alle er tilbage på deres pind - jeg har nemlig og stor-savnet jer!!