Nå, men så ville jeg egentlig have skrevet et indlæg om besøget hos min far, om vores snakke
(og for meget Baileys. Alt for meget) en gåtur til kirkegården og noget om at besøge sin mor sådan et sted. Og om, hvordan min far nu studerer gravstene - ikke for at se, hvor gamle de andre blev (hvilket er det, jeg kigger efter) men hvor lang tid, der gik, imellem to ægtefællers død. Vel at mærke fordi, han misunder dem, hvor der kun gik ganske kort tid. "Se der. Han døde ikke engang to måneder efter hende. Det, ville jeg synes, var fuldendt". Okay.
Vel hjemme fortalte Troldebarnet så lige pludselig om sin egen farve og min farve. "Altså, hvad mener du med 'farve'". Ja, den farve alle mennesker har uden omkring sig. Det kan være dén farve og dén farve og dén farve. De kan også blande sig og skifte. Det kommer an på, hvordan den person har det. Og om hvilke børn, der havde hvilken farve, og at det nogle gange var svært at være henne i skolen, når alle de andres følelser blander sig ind i hans. "Altså de farver, er det noget, du kan se?". "Ja. Eller det er nærmere noget, jeg kan fornemme. Kan du ikke det?"
(Nej. Det kan jeg så ikke) Og at det var
rigtig svært at mærke, hvor dårligt morfar har det indeni. "Og mor, ved du godt, at han ikke ønsker at leve og at hans hjerte hele tiden leder efter mormor? Jeg kan høre det inde i mit øre, når han græder, og så hader jeg mig selv, fordi jeg ikke kan helbrede ham. Det er ligesom, når du græder mor. Jeg mærker, når der falder en tåre"
(Behøver vel ikke sige, at han altid finder mig, når jeg går afsides for at tage en tuder? Om jeg går på toilettet, i haven eller brændeskuret, så finder han mig. Men kun, hvis jeg græder) Nå, men det sidder jeg så lige og tænker lidt over, mens jeg prøver at finde det rigtige svar på spørgsmålet: "Mor, hvad er reglerne så, når man kan fornemme de andres farver, og mærke, hvordan de har det?". Jeg kunne kun lige skynde mig at sige, at det i hvert fald er vigtigt at passe på sig selv! Og at den vigtigste regel er, at det ikke er hans ansvar, at alle skal have det godt, for så kommer han godt nok på overarbejde..
Resten tager vi lige i morgen, når jeg er færdig med at google "aura-farver" og "hvad gør jeg, hvis mit barn har evner for noget, som jeg ikke ved noget om, og ikke engang ved, om jeg selv tror på?"
Erfaringer modtages gerne...
(hjææælp mig)
13 kommentarer:
Årh, tror du ikke ("bare"), han prøver at fortælle dig, at han er meget, meget sensitiv overfor andres stemninger og at stemningerne repræsenterer sig som farver for ham? Don't be scared, jeg tror, det han fortæller om, er et barns måde at se verden.
Jo, altså måske. Det er bare som om...nogle gange, så er det som om, han oplever livet helt anderledes end "os andre". Og nej, jeg skal ikke være bange, det er rigtigt. Jeg ved bare, at verden er en svær størrelse for ham, og jeg vil så gerne støtte ham rigtigt, så han kan håndtere at være i den..jeg skal nok bare liige sove på det!
http://www.engle-healing.dk/?id=194403
Kære du prøv at se her .sonja har skrevet en bog om emnet og afholder kurser , foredrag med mere ..
og nej han ser det han siger og han er ikke alene
jeg fornemmer selv .. slige sager dog ikke i aura farver som din søn han er krystalbarn og det er ganske naturligt og meget skønt og det ligger i tiden ..tak for en god blog
Kærligst Bolette Gaia
Du har fået en opgave. En svær opgave. Men det siges at vi får de børn vi har brug for.
Så du kan klare det !
Men at søge viden om din søns evner er nok nødvendigt, så du kan hjælpe ham med at beskytte sig selv.Han skal jo lære at leve med med sine evner.
Ville egentlig bare sige det samme som Losarinas Mor.
Og fortælle dig at jeg ikke er overrasket.
Han er noget særligt, det fornemmer jeg klart gennem dine ord. Om ikke andet er han noget meget særligt i dit liv og i dine ord.
Sikke en særlig dreng du har - jeg tror ikke kun det er noget han siger fordi det er et barns måde at se verden på - sådan noget siger mine børn i hvert fald ikke, og de kan godt nok mærke når deres forældre er kede af det, men ikke ligefrem finde os i brændeskure o.lign. når vi græder. Jeg tror har har en gave - og nu blir det selvfølgelig en opgave for dig, at han ikke knækker nakken på at skulle rumme og klare alle andres følelser... Det han siger om din fars smerte er mere end et barn kan fornemme med alm. intuition - din dreng har nok fået "særlige øjne" at se med. Jeg tror ikke det er noget at være så bange for - jeg tror bare vi i vores samfund er lidt for gode til at lægge låg på den slags evner... Held og lykke med googleriet :-) Kram fra Lisbeth
P.S. Hvis det var mig der havde hørt hvad du har hørt fra din søn - så tror jeg lige jeg forsigtigt ville nævne det for morfar også... bare så han ved at hans smerte blir hørt på et helt andet plan end når han selv fortæller om den og på en helt anden måde end du og andre voksne omkring ham hører... men jeg kender jo ikke din far og ved ikke om det er noget man kan sige til ham... KH Lisbeth
Vil blot sige at du skal tro på din søn...
Så længe at DU tror på ham og hjælper ham med at lære at lukke/åbne ned for det (En hånd på hjerte chakra, lukker af) så han husker at passe på ham selv..... Så skal han nok klare sig...
Jeg tror at det eneste man ikke skal gøre er at benægte det han oplever...
Han vil udvikle sine evner, når han føler sig troet på og støttet.
Og allerede nu viser du at du støtter ham, ved at søge om de ting du gør :)
Jeg blev meget rørt, da jeg læste dit indlæg, for at det Kære Troldebarn har sådanne evner er jo på én gang både en gave og en byrde. En gave hvis han lærer, at kunne lukke ned for alle de signaler han kan få fra sin omverden og en byrde i modsatte fald.
Jeg tror absolut ikke, at det er noget han "finder på". Eksemplerne er for mange og hans beskrivelse af farverne og fornemmelsen af, at følelserne blander sig er for beskrivende og virker næsten logisk på mig...
Jeg tror det er ekstremt vigtigt, at du tror på ham og tager ham alvorligt - hvilket du jo også gør - når han fortæller om hvor indgribende det kan være på ham, at kunne mærke andres følelser. Ellers kunne man frygte, at han ville forsøge at bære følelserne alene og det kunne man forestille sig ville blive tungt...
Umiddelbart tænker jeg, at man kunne opsøge et menneske som var i besiddelse af de samme evner og som derfor havde mulighed for at lære Troldebarnet at tackle hans "gave".
Blot en tanke :o)
Kærligst, Karina
syret! Held og lykke med det!
Jeg er enig med Karina i at det ville være ideelt at mødes med en voksen auralæser som har erfaring på området.
Og hvor er det godt det der med at vente med at svare på ALT til man lige får tænkt sig om - det er vi vidst mange der kunne lære noget af!
KH Lene
Det er meget rørende at læse. Og stærkt at din søn kan dele uden forbehold. Jeg tror ikke, du skal gøre så meget anderledes, end det du gør. Elsk ham. Lyt til ham. Tag ham alvorligt. Han virker ikke det mindste skræmt,jo.
Jeg ville ikke opsøge en auralæser eller andre med særlige evner. Det kunne nemt have den modsatte effekt - at gøre en slags vold på din søns opfattelser.
Men fortæl din far, hvad han har sanset, sønnen din. Han er en klog lille gut. Selvfølgelig.
Kære Hulebo,
Det er dog fantastisk med din søn Troldebarnet - Jeg vil tillade mig at sig at du skal huske at si alle de negative ting fra du hører, når du beskriver hvordan han har det. Jeg er meget glad for at høre, at der er flere i Danmark der går igennem disse tider med en så stærk ro, at der også er energi til at skrive. Hulebo, har du tænkt på at skrive en bog om de ting du oplever? Du har en rigtig god fortæller evne og du har materiale lige for "næsen" og det bedste af alt du får din humor frem i det du skriver. Fortsæt med at sige til dine børn at det er helt rigtigt at de evner de har er HELT normale og at børnene også ER helt normale ^¿^ (for tidens børn har de evner som vi andre desværre har lukket af for og "glemt" = evnerne)
Bliv ved med at tro på at din søn ser de ting han gør og han fortæller jo sine oplevelser til dig fordi han har den store tillid til dig.
Tak fordi du deler dine tanker og oplevelser med os.
Send en kommentar