tirsdag den 3. april 2012

Ja, det er jeg


Der er en, der har fundet min blog ved at søge på "er jeg en god mor". Og ja, det er jeg. Måske lidt højhelligt at deklarere her i det frie rum, men grundlæggende, så er jeg en god mor. Jeg ved det, fordi jeg har fået mine børn gennem oprørte vande i en tid, hvor jeg selv var i tvivl om, hvordan jeg skulle navigere i kaos.

Elverpigen tog for nylig den store beslutning at skifte skole, selvom hun er i den alder, hvor et skoleskift er det næstværste i verden (efter skilsmisse...). Ikke fordi hun selv blev drillet, men fordi hendes veninde blev det. Og samtidig har hun kæmpe appetit på det nye folkeskole liv med tre spor, valgfag og aftenaktiviteter. Den første dag var hun så r.y.s.t.e.n.d.e. nervøs, at jeg kun har set hende med dét ansigtsudtryk en eneste gang før. Da hun stod på en 3-meter vippe og ikke turde springe.

Hun blev modtaget af en superskøn lærer(inde) og en hel flok piger, der stod længere nede ad gangen og ventede på hende - helt glade og spændte. Og Hulemor var på grådens rand ved at gå fra hende. 1000 x værre end da hun skulle starte i børnehave, fordi det her var ind i de store børns verden, hvor man ved, at ingen voksne kan beskytte mod de andre børns dom. Inde eller ude af flokken.

Da jeg hentede hende, var det med kæmpe smil på læben - "Åhh mor, jeg er så glad for at jeg skiftede. Det er det helt rigtige sted". Siden er det som om en prop er sprunget, og ud vælter glade følelser og grin og smil, der nærmest har siddet fast inde bag tvivl, bekymring og ked-af-det-hed.

Og Troldebarnet har samtidig fået sig en ven. "En rigtig god ven, der hjælper mig", siger han om hende - den familiebehandler, vi nu er velsignet med. Tænk sig, at vi får den hjælp og støtte fra et menneske (og nå ja, kommunen!), der ved alt om børn i sorg og mødre i post-krise. Hun har allerede givet så meget, løsnet så meget, helet så meget. Jeg elsker hende lidt.

Og jeg opdager dag for dag, at begge mine sårbare unger er stærke, reflekterende, empatiske og velopdragne. Og selv om vi har ting, der skal ryddes op i, er vi godt på vej. Sammen.

Lige straks er det sidste arbejdsdag inden påske, og så venter dejlige fridage med total børne og familie tid. Altså efter kl. 9.00 om morgenen. Så længe skal jeg nemlig sove. Ja, vi opererer med klar-dig-selv-tid. Hverdage efter kl. 20.30 og weekender inden kl. 9.00 er KDS tid, ellers bliver Hulemor til Heksemor. Næsten. For jeg kan alligevel ikke stå for Troldebarnet, når han kl. 20.30.05 høfligt spørger: "Kan man spørge dig om noget, eller er det for sent i dag?". Så gives der dispensation på stedet....


7 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Respekt! Både for dig, de fantastiske unger og begrebet KDS-tid :-)

Lines linier sagde ...

Liker i den grad også begrebet KDS-tid. Vi har det også, men ikke som begreb... før nu. Tak for det :-)

Unknown sagde ...

Ja. Det er du!

Og det ved jeg du tør stole på. Med alt hvad du har.
For det ses i dine unger, og det ses på dig.
Indenunder alt det dér post-halløj.
Du er en god mor!

Anonym sagde ...

Ja du er. Den bedste mor, de kunne have trukket i mor-lotteriet, de børn.
Kram

Marianne sagde ...

Hvor ER det godt, at elverpigen flyttede skole og er så glad nu! :)
Det må varme helt ind i sjælen.
Og det samme med troldebarnet og hans søde familiebehandler - og yep, du er bestemt en god mor; dine børn kunne ikke ønske sig nogen bedre.

Prophecy sagde ...

*Thumbs up*

Anjainspace sagde ...

Ønsker alt det bedste for jer. Du har bare den mest hjertevarme måde at skrive på :)