onsdag den 23. februar 2011


Og i dag en Elverpige, der var mere mopset end almindeligt. På den der jeg-er-sur-på-alle-men-se-dog-på-mig-jeg-er-ked-af-det måde. Fyrede nogle perfide bredsider af til Troldebarnet, og skred ind på værelset. Og smækkede døren efter sig.

Troldebarnet fik et kram af moren, og blev overbevist om, at det vist ikke liiige handlede om ham. "Jeg tror hellere, du må gå ind til hende mor". Ja.

Hun lå på tæppet, da jeg kom derind. "Jeg gider ikke snakke om det. Det hjælper alligevel ikke".

"Okay, så sidder jeg bare her lidt"

"............"

"............"

(Efter en rum tid satte hun sig alligevel hos mig. På skødet. Spirende teenager forklædt som Elverpige)

"Det er bare ligesom om, der hele tiden kommer flere problemer"

Ked af det over en far, man ikke kan se. Endnu. Veninder, der styrer lidt mere end godt er. Andre veninder, der er kede af, at nærværet og legene forsvandt, fordi nogen styrer lidt mere, end godt er. En smed, som man rigtig godt kan lide, men som også har sine egne børn og sit eget liv. Og som man derfor ikke kan bo sammen med og gøre til sin egen. Fordi et 11-årigt Elverbarn stadig drømmer om en rigtig familie. Med to voksne. Hvor man ser Kender du typen. Sammen. Og en elsket mormor, der pludselig ikke er der mere, når verden er svær. "Jeg synes bare, at verden er uretfærdig mor".

Og den gamle Hulemor ønsker helt ind i hjertet at kunne beskytte sin unge mod den, den uretfærdige verden. Og tænker kynisk: Get used to it. Fra nu af bliver det kun værre.

Sorgløsheden er allerede lidt på retur. Heldigvis hjælper det stadig at sidde på skødet af sin mor. Og bagefter bage en kage. Og spise den kl. 17, selvom det er totalt politisk ukorrekt lige inden aftensmaden. Så kalder vi det bare livskvalitet.

"Og faktisk hjalp det også en lille smule at snakke om det, mor"



5 kommentarer:

Prophecy sagde ...

I er så fine. Det du gør, ville jeg gerne have haft. Det du gør, vil jeg gerne gøre også.

Hyldemor sagde ...

Mod og styrke! - til at gå igennem den slags dage... Sender jeg hermed til dig...
kh Maria

pialouise sagde ...

Tak for din kommentar på min blog. Vi er ganske overbeviste om, at Emil er et særligt sensitivt barn, og har længe kæmpet for at få det anerkendt ved PPR. Han har formentlig også lidt udfordringer med de eksekutive funktioner, men hans problemer bliver forstærket af hans sensitivitet. Desværre - for hvor er det bare svært at falde uden for det snævre normalitetsbegreb.
Du har en rigtig fin blog med nogle stærke og rørende fortællinger.
KH Pialouise

Anette Kristine sagde ...

Hun har jo ret, Elverpigen, i, at verden bider. Ret i at der er dage - mange dage - hvor ingen kasser passer sammen el. matcher dem, de andre har. Alligevel er hun heldig og priviligeret med det, du giver (for det er der s*u mange, der ikke får).

Karina sagde ...

-Og hvor ér Verden også bare alt alt for stor og udfordrende ind imellem. I sådanne stunder er det bedste en tryg favn - eller skød - at tanke op i igen..!

Kærligst, Karina