onsdag den 2. marts 2011

Ind i et nyt årti


Det er ikke fordi, jeg er blevet træt af at blogge eller gået totalt i hi i den store skov. Jeg har bare haft susende travlt med at fylde år. 40 år. F y r r e. I mandags. Så er det sagt.

Og ve' I hvad? Det var slet ikke slemt. Det var nærmere rigtig, rigtig fedt. Jeg syntes ikke, jeg var sådan rigtigt in the mood for party, så i stedet inviterede jeg familie og venner i små hold, så jeg kunne have mig selv med i det.

Jeg havde hele tiden håbet, at min mor ville klare den indtil min fødselsdag. Men sådan blev det ikke. Og der vil blive ved at være ting, oplevelser, tider hvor hun mangler. Hun mangler bare helt vildt. Især i går, hvor det ville have været hendes fødselsdag.

Så der var savn. Og tårer. Men også masser af glæde, kram, kys, sludren, chokolade, grin, kaffe, blomster, fortællinger, venner, kage, tillykker, mad, vin, gæster og gaver. Det var virkelig slet ikke slemt. Se bare her:




Hvis dine øjne også er en liiiille smule for trætte til at nærlæse kortene, kan jeg lige ridse op, at der imellem de fine kort findes alskens lækre vareprøver udi hud-guf. Ultimativ ansigtscreme, lækker kropspleje, gavekort til to ansigtsbehandlinger, italiensk vin og masser af penge til nye projekter. Og en ny taske! Det skal jeg bare have. (Min gamle belsac fra konfirmationen i 1985 holder bare ikke længere. Den er ellers af kernelæder, og det er vel stadig moderne?)

Hvad siger du? Skulle man ikke blive 40 lidt oftere?!!



6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Stort tillykke! VH Lene

Anna sagde ...

Tillykke! Dejligt at høre at det er relativt smertefrit..

Anette Kristine sagde ...

Tillykke, tillykke (igen jo) - og så synes jeg det er godt med ultimative sager og ansigtsbehandlinger.

Prophecy sagde ...

Godt at vide at de store fire-nul er en fest, jeg tager turen næste år (!!! wtf), og ideen med at tage gæster i hold er hermed noteret. Tillykke!!

Karina sagde ...

Mit hjerteligste tillykke samt et ønske om, at dit fyrretyvende år må blive fyldt med kærlighed og skønne stunder! :o)

Kærligst, Karina

Anonym sagde ...

Hej og lige et forsinket kæmpestort tillykke fra mig. En veninde sagde engang til mig, at når man blev rigtig voksen, skal man have en lækker taske :)