torsdag den 24. marts 2011

Når man bliver voksen...


Eller rettere: når man bliver fyrre. Så har man da fortjent noget? Det føles ret meget som om der er mindre sand i den øverste halvdel af timeglasset nu, og det bare rinder og rinder...

Det skal markeres, altså. At man har (over)levet et langt stykke liv, og mærke, at det stadig er der, livet. Jeg synes godt, det må være en stor ting. En vigtig ting. En skelsættende ting. Og det må også godt være en lidt dyr ting. Eller meget dyr, hvis den holder længe..

Der er blevet tænkt, drømt, regnet, ønsket, kigget, talt på knapper, snakket, spurgt, tøvet og overvejet. Hvad skal det være? Et par støvler? En taske? Et maleri? Et designermøbel? En hest? En rejse? En luksus spa behandling? En Gun-Britt klip? En mega fladskærm? Eller...

...............

Hva' med et hus? Et hus. Et fint hus. Et hyggeligt hus. Sit helt eget hus.

...............

Sådan et har jeg købt i dag.

Sgu!!

HA! Blev nok lige voksen dér, med kreditforening, ejendomsskatter og det hele. Men det føles godt og fuldstændig rigtigt.

Så i dag har vi fået festmiddag med mørbrad og pandekager til dessert, yummi. Ungerne sover sødt og drømmer sikkert om nye værelser med kig til stjernerne, i et rigtigt hus med både kælder og "ovenpå".

Hulemor sidder med en kop te og plejer endnu en infektion i kroppen, mens der sukkes efter fredag og og skæves lidt til et stykke papir med en meget dyr underskrift.

P.s. Jeg får også kig til stjernerne fra min seng. I mit soveværelse. I mit hus..

11 kommentarer:

Therese sagde ...

Hold da ferie kvinde, tillykke hvor er det vildt stort:)

Dragonfly sagde ...

Wuaw. Tillykke, det er fantastisk!

amarOrama sagde ...

Tillykke! Så kan Gun-Britt da gå hjem og lægge sig.

Prophecy sagde ...

Hep Hey, tillykke! Billeder, billeder, billeder?

Sandra sagde ...

Hjerteligt tillykke med huset - og de kommende kig til stjernerne:-)
Og god bedring.

Anette Kristine sagde ...

Det er stort. Både med stjernekig og den dyre underskrift. Tillykke!

Kirsten sagde ...

Tillykke med det - jeg kan ikke forestille mig en bedre gave!

Anonym sagde ...

Kære Hulemor.
Stort tillykke! Ja SÅ er man voksen. Skal I flytte langt væk? Og hvornår overtager I det nye hus?
Tillykke fra Lene

Unknown sagde ...

Hvor er det bare så fantastisk !!

Anna sagde ...

Tillykke og velkommen til realkreditland :)

Karina sagde ...

Whau! Hvor ér det fantastisk! :o) Et stort og hjerteligt tillykke fra mig :o)

Kærligst, Karina