Jeg husker tydeligt den første gang, jeg så ham. Han kom gående ned af en lang gang, på 6. sal i en bygning på Østerbro. Jeg stod i døråbningen til et klasselokale, og vi havde øjenkontakt i noget, der ligner 12 sekunder. Al for lang tid, når man aldrig har set hinanden før.. Han havde en hvid og blåstribet bluse på, den klassiske maritime model, cowboybukser og solbrændt hud. Jeg bevægede mig i et meget kvindedomineret fag og han udstrålede noget, jeg ikke havde set længe. Afgjort noget jeg havde drømt om og savnet..
Lynhurtigt fandt jeg ud af hvem han var, at han lige var blevet skilt og at han i øvrigt havde tre børn. Alene det, var på det tidspunkt nok til at få mig til at droppe alle tanker om at lære ham bedre at kende. Den slags mænd var man ikke kærester med, der hvor jeg kom fra!
Vi blev dog ved at færdes i de samme cirkler, og efterhånden fandt jeg ud af, at han var noget af en kvindebedårer og havde et helt kobbel kvinder til at kæmpe om sig konstant. Sådan en alle gerne ville tale med, vide noget om, ses sammen med. Ses af. Også mig.
Mr. Charlatan havde karisma og udstrålede på samme tid stil, alvor og leg. Et flot smil, en høflig - jeg vil næsten sige beleven - kommentar til alle og et uudgrundeligt blik i øjnene. Måske var det dét blik, der virkede så dragende på mange kvinder. (R i g t i g mange kvinder, skulle jeg senere erfare). Jeg var i hvert fald hooked. Til en fest erklærede han mig sin store betagelse i mig, til både min og mange andres, gætter jeg på, store forundring.
På trods af min stormende forelskelse i ham, var jeg alligevel skeptisk i starten. Han var en del ældre end mig og så havde han jo en ikke ubetydelig bagage. Han besluttede sig derfor for at gøre min skepsis til skamme. Vi taler kurmageri af orkanstyrke! Han kunne stå i regnvejr og vente på mig, når jeg havde fri, blot for at cykle ved siden af mig fra Østerbro til Valby, kun for at være lidt sammen med mig. Han overraskede mig på mit morgen-rengørings-studiejob ved at have mødt en time før mig og næsten være færdig, når jeg kom. Han skrev smukke breve og lovede mig himlen, hvis bare jeg ville blive hans. En gang skulle jeg rejse til Jylland med bus, og han gik op til chaufføren og bad ham så mindeligt køre pænt, nu han havde så dyrebar last med...
Ville du kunne stå for det? Eller rettere - ville du have kunnet stå for det, efter 4-5 år i kortere eller længere parforhold med varierende succes, følelsesmæssig ørkenvandring og længsel i de år, hvor dine veninder stiftede familie og fik børn og du rendte til bryllupper konstant - alene? Jeg kunne ikke...
Hvad jeg desværre ikke gennemskuede var, at han var forelsket i sig selv, og jeg kun fungerede som spejl. Langsomt men sikkert forandrede han sig, eller det vil sige, hans evne til at opretholde skuespillet var begrænset og efterhånden trådte en helt anden karakter frem. Det er en meget kompliceret historie at fortælle, og jeg ligger i den proces stadig under for angsten for andres fordømmelse. Eller for at blive misforstået.
Jeg kan ikke stille diagnoser. Jeg skal ikke kalde andre for noget. Men jeg ved, at det tog mig et års massiv terapi hos en psykolog med speciale i "personer med karakterafvigende adfærd" (psykopater), at komme bare nogenlunde fri af det ægteskab. Og jeg ved, at hun forudsagde 95% af hans næste træk igennem hele forløbet. Og jeg ved, at hun til sidst ikke længere turde have mig som klient, fordi hun blev så bange på mine vegne. Og jeg er overbevist om, at hun reddede mit liv.
Sådan en Charlatan var han.
12 kommentarer:
Åh...jeg sidder med myrepatter på armene. Shit. Sikken en rejse du var/er på.
Altså hvis du skrev en lang bog og forklarede det hele, ville jeg købe den med det samme.
@amarOrama - det har jeg forlængst aftalt med Hulebo, at hun gør. Skriver bogen. Så ka' vi ligge vågen et par nætter og gyse (og glædes over at hun løb og fik vendt uhyggelighederne ryggen).
Psykopaten er jo netop hamrende god til at charmere - og til at se, hvad det er, andre gerne vil have/har brug for. Og til at manipulerer med folk.
I mine øre lyder han som et klassisk eksemplar af arten ;-)
Hver gang du fortæller noget om ham, bliver jeg så glad for, at du kom væk i tide <3
Pyha - og noget af det jeg læser ind i din historie er mange kvinders - og i høj grad da min egen - trang til den store romantik, de store ord, og en mand der be´r buschauffører køre pænt. Men hvor er det skræmmende hvad der kan ligge nedenunder... Godt du kom væk - og jeg køber osse bogen når den kommer! KH Lisbeth
Uhh, for hulan altså. Det er så utrolig skræmmende læsning, og du er så ufattelig stor og stærk !
Jeg kan godt forstå dine problemer med at skrive om hele hestorien, for den er med garanti så bred, at det næsten umuligt kan skrives uden man (du) er bange for ikke at få formidlet dét ud, der er essensen. Godt du kom væk, godt du er så stærk, og gid jeg kendte dig, så ville jeg give dig et kram.
KH Maria
Sikke et under at du kom væk!!
Lidt uhyggeligt dog at psykologen ikke turde have dig som klient fordi hun blev bange på dine vegne - kunne hun så bare sove godt om natten mens du sejlede din egen sø og måske blev skåret i småstykker? Lyder ikke særlig professionelt, selv om du føler at hun reddede dit liv. Hvilket hun sikkert også gjorde, har bare svært ved at hun lod sine følelser komme på tværs af et behandlingsforløb...
Undskyld hvis jeg er forvirret, men har du ikke fået en ny kæreste?
Gud ske Tak og Lov, at du fik modet til, at vælge din egen vej, således du og børnene kunne tage hul på Livet, - sådan rigtig...!!!
Kærligst, Karina
Allerførst Onkel Anne: Jo heldigvis - Mr. Charlatan her er min eksmand.
Og Kirsten, jeg tror den pågældende psykolog havde en historie med fra sit eget liv, og at min kom for tæt på hende. Det var fint, at hun sagde fra, for det var netop den professionelle skillelinie, der efterhånden blev mudret - og jeg tror, hun af personlige årsager, ikke kunne afgrænse sig. Det var ikke sådan at hun lod mig i stikken, slet ikke, men hun holdt på et tidspunkt op med at være konstruktiv i sin relation til mig. Det var ok, og hun fandt et godt alternativ..
Jeg er ubetinget glad for, at så mange gerne vil læse hele historien. Jeg vil sandelig også gerne skrive den! Men de konsekvenser det vil få for andre, der er involveret - her tænker jeg specielt på vores børn - er jeg ikke afklaret med betydningen af. Så den lader nok vente lidt på sig. Men der vil sikkert drypvist komme flere episoder fra dengang her på bloggen, så stay tuned...
Åh altså. Ham eller hans fætter har jeg også været kæreste med, og jeg kan stadig få gåsehud og ondt i maven. Det er den sværeste historie at fortælle, fordi det er så svært at forklare. Og, tor jeg, fordi det kolliderer så voldsomt med det billede, jeg har og havde af mig selv.
Tillykke med at du også er ude.
Uha det er altså en gyser med ham eks-en. Og du kan tro vi er tunet fortsat. Kan godt forstå dine overvejelser i forhold til det med en bog og dine børn - forfærdeligt hvis han derigennem fandt jer. Men du skriver bare så helt fantastisk at man tænker at man bare kunne blive ved og ved med at læse - og man kommer til at føle at man kender dig - selvom man jo ikke gør! Kh. Lene
Send en kommentar