To be...

...a countrygirl.

For nogle måneder siden, midt i den strenge vinter, fik jeg nye naboer. To skønne kvinder med hang til gastronomi, dybsindige snakke, fjollerier, whisky og god musik. Den ene af dem er sådan lidt musik-nørd. Og pludselig dér, i deres stue med fortættet stemning og nattesnak, tonede dette nummer ud i rummet. Jeg havde ikke hørt det i mange år, men jeg har hørt det siden.

Det minder mig om min uskyldige, naive og pragtfulde ungdom. Det trækker mig tilbage ad nostalgiens vej til mig, i en anden tid. Og det kræver egentlig irish coffee. Værs'go. (øhh hav lige tålmodighed 34 sekunder..)