søndag den 30. maj 2010

Livscirkler

For præcis en måned siden var jeg helt nede at ramme bunden. Siden blev det heldigvis bedre med overskuddet og humøret. Jeg fik sat nogle vigtige punktummer.

Jeg bruger for tiden mange tanker på at finde ind til det vigtige i livet. Essensen. Måske er det fordi, jeg har været rigtig, rigtig bange. Og først nu kan reflektere over, hvad der egentlig skete. Måske er det fordi min mor er syg, og har døden tættere på, end nogle af os andre. I hvert fald så vidt vi ved. Måske er det bare fordi, jeg nærmer mig en helt klassisk 40-års krise...??!!!

Jeg tænker meget på at være til. At dyrke nærvær. At gro livsglæde.

Blogland har været lidt ambivalent for mig. Er det ikke bedre at være rigtigt sammen med mennesker? Kender vi hinanden herinde, når vi følger med i hinandens liv, glæder og sorger? Jeg tror, ja.

Jeg har opdaget, at blogging handler meget om sharing (ja, ja skarp, jeg ved det...*hmm*)
Og det er noget af det, der gør det dejligt at blogge. At bloggere linker til hinandens sider, hinandens ideer og især hinandens give-aways. Flere om "konkurrencen" ~ mindre chance til mig!! Deler ud og får mere tilbage?

Forleden dag opdagede jeg, at June havde skrevet noget virkeligt pænt og stort om min blog. Tusind tak, June. Og samme dag vandt jeg en give away hos Karen. Mit besøgstal eksploderede og jeg følte pludselig, jeg havde en identitet som blogger. Ikke bare én, der læser med hos jer...

I det "virkelige" liv fik jeg nogle gode breve, der afsluttede sager. Jeg arvede en masse gode, gode ting af venner. Jeg fik kys. Jeg fik lækker, lækker mad. Og drak mig fuld i Asti. Jeg fik ... overskud.

Der er tider, hvor ens tro vakler. Måske ikke en defineret tro. Men tillid så. Tillid til det gode i livet, det nyttefulde i livet. Og nu er jeg også overbevist om, at det handler om at dele ud. Ikke være nærig med sig selv. Jeg har været nærig med mig selv. Men med alt det, jeg selv kan gøre, skal det være slut nu.

Og til de ganske få af jer, der ikke følger med i dagens Elvis-dosis hos Julia, så får I lige en her. Min nye ringetone. Uovertruffen.



Undtagen selvfølgelig en enkelt undtagelse. Når han ringer er ringetonen denne:




Godnat fra skoven, hvor nattergalen vist er den eneste, der endnu ikke er gået til ro...altså bortset fra rådyrmor, der græsser, mens den lille ny trykker sig for regnen under den store gran. Jeg så den i dag, men nænnede ikke at forstyrre dem for et billede...

5 kommentarer:

Sandra sagde ...

Kære Hulebo:-)

Du skriver virkeligt betagende - indlevende - nærværende og så meget "nede på Jorden" at det er helt fantastisk!

Så at du har fået ros - det er intet under, og jeg er ualmindeligt glad for det, så jeg fandt din blog at følge med på!

Rigtigt dejlig mandag til dig og dine.

P.S.: Du lever jo lige så meget når du blogger - som du gør når du ikke blogger - så hvad er mest det "rigtige" liv? ;-)

mette b sagde ...

Kære Marianne,
Jeg synes at blogging for mig er en del af mit liv. En del, der gør, at jeg kommunikerer med andre om fælles interesser. Jeg har også været til et blogtræf, hvor vi mødtes om glæden ved det kreative og det, vi ellers skriver om. Så blev blogging lidt mere virkeligt liv for mig :)

Tak for Dr. Hook, som var min allerførste plade, den med a little bit more...

Knus fra
mette

Anonym sagde ...

Hej hulebo
Jeg læser altså rigtig tit med på din blog, brugte en hel aften på at ligge og læse gamle indlæg på min iPhone i sengen (under dynen, for ikke at blive bustet af mand, der mente jeg skulle se at få noget søvn;-).

Du skal ikke undervurdere hvor meget du giver videre på din blog! Den er meget særegen!

Kh
Maren

anette sagde ...

Kære Marianne - jeg bliver også helt høj af bloglands dele-manér, ligesom blogging er blevet en del af mig. En del, som jeg efterhånden er så afhængig af, at der måske går for meget fra livet udenfor cyperspace. Jeg ved det ikke. kh Anette

June Rothmann sagde ...

Hej Marianne,

Næste gang du takker, får du et los ;-)

Knus fra June