mandag den 14. juni 2010

Tanker om bonderøve..



Havde jo egentlig annonceret, at jeg ville skrive om den rock-fest (eller...) jeg var til for nylig. Men øhm, når man ikke har så meget pænt at sige, skal man tie stille, ikke? Og musikken var ikke ... noget særligt. Kan dårligt huske det, faktisk.

Men resten af festen fejlede ingenting. Høj sol. Høj! Varmt! Tørstig!

Elverpigen og jeg startede hos bekendte, der serverede helstegt pattegris (!!). Godt nok længe siden sidst...

Da jeg var gift og boede i Købehavn, havde vi da også sommerfester. Med mad. Men ikke bare mad. Det skulle helst over i noget struds...eller i hvert fald oksemørbrad. Eller lam. Ikke svin! Med tilbehør, der havde de rigtige farver, eksotiske islæt, pikante ingredienser (helst noget, de andre ikke havde set, opdaget, smagt før)

Pølser? Naananananaaaaj. Måske til børnene. Men så i hvert fald fra Hanegal. Eller endnu bedre - lokal økologisk gårdbutik. Øllerne var selvfølgelig også lokale, selvfølgelig fra mikrobryggerier, selvfølgelig økologiske. Asti og Cava. Drinks.

For saddan hvor var det politisk korrekt. Og med masser af blærefaktor. Kan jeg se nu.

Til grisefesten i lørdags, var der så ikke lige den slags fine fornemmelser. Altså der var da salat, bevares. Men der var svin i rå mængder. Og ved I hvad? Det holdt. Det var magert, saftigt, mørt. Og solen skinnede. Og øllerne var kolde. Jeg skulle selvfølgelig sidde der med min iskolde Hoegaarden Witbier og spille smart (!). Vodka og juice gik rundt. Ikke andet. Ikke alt det smarte. "Små grå" fra fælles flaske på vej ind til festen. På cykler naturligvis. Det holdt også!

For dælen en fest. De røg. Og tog solarium. Og var totalt politisk ukorrekte. Men for f*nden de ville feste! Og min indre bonderøv var da åbenbart lykkelig for at blive sluppet ud i det fri. For jeg er jo lige sådan! Åhh det var dejligt, for en gangs skyld ikke at være så rigtig. Bare være. Og grine med folk, jeg dybest set ikke kender. For man bliver altså ikke liiige "en af vore egne" fra den ene dag til den anden (kunne jeg mærke, da branderten dampede af). Men det er vist også ok.

Jeg tror nok, jeg en gang havde travlt med at blive noget andet, end jeg var. Jeg skulle i hvert fald helt væk fra alt det, jeg kendte. Landsbyen med alle ekskæresterne og tosserne. For jeg var jo heeeelt anderledes. Som om. Den lørdag havde jeg det, som om jeg var kommet hjem. Jeg vidste lige, hvem der havde hvilken rolle, og hvem jeg (måske? sandsynligvis?) ville have været ekskæreste med i dag, hvis det var her, jeg havde slået mine folder som ganske ung.

Faktisk havde jeg som 25-årig en bedsteveninde, der flyttede netop hertil. Fra Århus. Jeg var rædselsslagen og tænkte, at hun spildte sit liv. Og gik glip af alle sine muligheder. Og hvad? Så sidder jeg her selv nu! Sammen med hende, til grisefest, goddammit. Så kan man jo tænke over, hvem der var mest smart. Eller fremsynet.

Nå men så sad vi der, værten og jeg, og jeg betroede ham, at den her fest mindede mig om min ungdom (I Amerikanerbilklubben. Wauw). Og at det var utroooolig sjovt og hyggeligt at sidde og høre på alle anekdoterne om de forskellige gæster. Men at jeg af samme grund havde valgt at flytte til et nyt sted, i stedet for min fødeegn. Altså sådan at der ikke lige er nogen her, der kender de små listige historier om mig, og derfor (selvfølgelig) ikke taler om mig. Så slog han verdens største latter op og sagde: "det bruger vi sgu ellers meget tid på. HAHAHAHARH" (Godt så. Fat det søster smart)

Klokken 00.00 dut. Var festen slut. Men så startede der vist en anden fest. Med nogle andre bonderøve. Og jeg fik da ikke min cykel med hjem. Og jeg sov et virkelig mærkeligt sted...(noget der rimer på bonderøv og teenager). Men det er en helt anden historie.


4 kommentarer:

mette b sagde ...

Ja, det er ikke det glittede liv, der holder. Vi skal ned på jorden og så i øvrigt blive der. Og helstegt pattegris smager altså såå godt :)

Henriette sagde ...

Åhhh kære Hulebo. Læste dit forrige indlæg efter dit besøg hos mig. FOr helvede hvor jeg tænker på dig nu. Kan slet ikke forestille mig hvad du har været igennem, kun erklære at den smule kontrol jeg var udsat for i mit nu opløste ægteskab, OG som gjorde mig syg, slet slet ikke kommer i nærheden af dette.

Jeg glæder mig over at du " er " igen, og især over at du trodser al frygt og skriver her. Jeg glæder mig over dine omgivelsers hjælp, men IKKE over at det skal være sådan.

Mange cyberknus skal du have for dit mod, og iøvrigt forstår jeg godt at også du sukker efter alenetid. Hvor INGEN kræver noget af dig. Er sikker på at du har brug for at mærke dig selv.

Har du nogensinde brug for at læsse lidt moderfrustration af, så skriv da bare til mig, min mailadresse er på bloggen.

Nu vil jeg læse videre bagud her og ønske dig en god nat.

Mange kh
Henriette ;)

Anette sagde ...

Åhhh kære Hulebo - det er jo i den grad mangfoldigheden, der gør én høj. Fed, fed, fest...jeg sidder her og er ét stort grin, for det er jo som at være der selv. Og jeg er jo også i det. Nogle gange (for det meste) er det sjovt, andre gange får jeg den der pattegris galt i halsen. Ikke på grund af fine fornemmelser (for jeg er også en bonderøv), men mere...ja, jeg ved det sq ikke. ;o)

Trine sagde ...

YES way! Bonderøve styrer!