fredag den 18. juni 2010

Troldebarn, heksemor og selvværd


Jeg har et Troldebarn.

Han er finurlig og godmodig. Charmerende og kærlig. Indfølende og omsorgsfuld. Han er også rastløs og ustruktureret. Krævende og grænsesøgende. Han kan fare op af sin æske og vise et hånligt, rasende og afmægtigt ansigt. Kæmper sjældent med andre, men dagligt med sig selv.

Han har derfor været igennem en større psykologisk udredning, og i går var jeg til det afklarende møde med skole og PPR. Han har ikke en psykiatrisk diagnose. Han har til gengæld heller intet selvværd. Er emotionelt (alt for) fintfølende, sårbar og ustabil. Han er detaljeorienteret og mangler overblik. Han har så store krav til sig selv, at det aldrig bliver muligt at indfri. Og så har han - heldigvis - rigtig mange ressourcer og gode egenskaber at trække på.

Hvad er selvværd? At føle sig noget værd, uanset "ydre omstændigheder". Fx at føle sig elsket, uanset opførsel. At vide helt inde i sin egen kerne: "Jeg Er God Nok". Ikke til at gøre de ting jeg kan, men til at være den, jeg er, med de egenskaber, styrker, fejl og mangler, jeg har.

Egentlig er det enkelt. Selvværd er en indre følelse af, at have værdi, mens selvtillid er bevidstheden om, hvad man er god til. Som følge heraf, kan selvtilliden, relativt nemt, styrkes ved at tilegne sig færdigheder, indgå i sociale relationer, dygtiggøre sig mv.

Straks værre er det med selvværdet, som helst skal grundlægges helt fra livets aller spædeste start. Et menneske skal føle sig elsket, respekteret, favnet helt fra starten. Man har brug for at være elsket ubetinget for den man er, og ikke for det, man gør.

Alt det, kan man læse en masse fornuftigt om i bøger. Fx af Jesper Juul.


Da jeg kørte hjem fra mødet, tænkte jeg ikke længere på Troldebarnet. Jeg tænkte på mig selv.

For...hvordan er det nu, jeg tænker om mig selv?

Det er virkelig en skam, jeg aldrig blev til noget (med de karakterer. SUK. Du kunne være blevet alt)
Der skal være styr på tingene...
Børnene skal se ordentlige ud hver dag (man er vel enlig mor, og har styr på det)
De skal have en varieret, sund (SUND) madpakke med hver dag (man er vel enlig mor, og har styr på det)
Taskerne skal med (!!) og være pakket med alt, der er brug for (man er vel enlig mor, og har styr på det)
Man (jeg) skal komme til tiden og ingen skal kunne sætte en finger på mit arbejde
Man (jeg) skal se ordentlig ud, ikke blive for tyk, ikke være usoigneret, ikke gå uden make-up
Man (jeg) skal hente børn senest 15. min. efter man (jeg) har fri (man er vel enlig mor, og har styr på det)
Man (jeg) skal ordne vasketøj, rydde op, gøre rent, lufte ud, lufte hund, vaske bil....TIT
Man (jeg) skal ordne 3000 m2 grund med græs, urtehave, lysthus og krukker, så det er pænt
Man (jeg) skal være den, veninderne ringer og læsser af på (fordi man er så god til at lytte)
Man (jeg) skal lave sund, lækker, indbydende, varieret, økologisk mad. (Især hvis der kommer gæster.)
Man (jeg) skal være sjov og overskudsagtig. Og have en blog.

ellers....!!

Og føle sig elsket? Jo, jo, jeg ved da, jeg er elsket. Jeg er jo så dygtig. Og har klaret det hele så flot. Og er jo så nydelig, og slet ikke tyk. Og så god til at lytte. Og så videre...

Men hvorfor er det så, jeg gang på gang driver kærester til vanvid med min evige mistillid? Ikke jalousi, den følelse ejer jeg (mærkeligt nok) ikke. Men mistillid til kærligheden. I'm telling you. Jeg kan lave dramaer. Senest har ham, der kysser mig nu (og prøver ihærdigt at få mig til at forstå), bedt mig om at sætte standardindstillingerne op i sin mobiltelefon, så han kan vælge imellem en række "rigtige" svar, på min evindelige plagen om bekræftelse. Mere eller mindre kryptisk afleveret i form af afvisninger eller bebrejdelser.

Jeg kan ikke mærke, jeg er vigtig for dig...
Du siger ikke det rigtige...
Du gør ikke det rigtige...
Jeg kan ikke mærke, at du elsker mig...!!!!

Den sidste sætning, er en af dem Troldebarnet ofte bruger. Jeg sværger, jeg har aldrig sagt de ord højt. Men jeg har åbenbart formået at kommunikere dem videre alligevel.

Derfor er jeg gået lidt i tænkeboks med mig selv. For jeg har nemlig læst alt det dyre om emnet. Jeg er uddannet i det. Jeg kan sige de rigtige ord. Men jeg har ikke, før nu, fattet, at jeg selv indeholder alt det, der er svært for mit Troldebarn. Av.

7 kommentarer:

Skribenten sagde ...

Du skriver om mig... Har du læst mit indlæg om mine tvivl omkring bryllup??

Jeg gør som du, siger som du, handler som du og det gør mig fortvivlet.

Det er skræmmende.

Mange knus
Henriette ;)

Clarke sagde ...

Varme knus herfra. Husk troldebarnet elsker dig præcis som du er, præcis som du også elsker ham. Lad det ikke gøre for ondt.

June Rothmann sagde ...

Ja, avs! :-(

Du har en god selvindsigt - og det gør bare rigtig ondt ind imellem.

Især når man (jeg ;-) ) synes man ser det for sent, gør det ondt. Og så kan man (jeg) jo rigtig slå sig selv i hovedet med det, og dykke ens (mit) eget selvværd igen.

Men det er jo også dét, som kan hjælpe både dig og Troldebarnet videre ;-)

Dét tror jeg i hvert fald på!

Jeg venter selv på en psyk. udredning af mit eget Troldebarn, der også har et lavt selvværd (Samt andre problemer).

Jeg har så ikke læst alle de dyre ord, men har altid givet ham al den kærlighed jeg kunne (Og hermed ikke sagt, at du ikke også gør det!)- og prøvet at formidle at jeg elsker ham for HAM, og ikke det han kan.

Men alligevel falder jeg ofte i, og får lagt alt for stor vægt på de ting han gør. (Ikke at det ikke også er vigtigt at rose)

Men hvordan fanden finder man den rigtige balance imellem tingene?

Og hvorfor skal det være så svært, at bryde den sociale arv? (For jeg er vokset op med, at jeg fik kærlig og omsorg, når jeg var dygtig)

Nå men....ville egentlig bare sige, at du bestemt ikke er alene. Hverken med dine tanker om dig selv, eller den sorg det giver, når ens barn ikke har det godt.

(Årh....synes ikke, at jeg får det frem, som jeg vil. Hvis det ikke giver mening, så råb op, så skal jeg prøve at omformulerer mig)

June Rothmann sagde ...

PS: "Heksemor" er da ellers et dejligt selv-bekræftende ord ;-)

anette sagde ...

Du skriver, så jeg glubsk sluger hvert ord og bare vil læse mere, mere og mere fra din pen. Kan godt se, at du har helt styr på selvtillid vs selvværd, som jo ironisk nok kan ende som hinandens modsætninger, når selvværdet daler i takt med at selvtilliden måske stortrives. Sammen med min familie eller næreste venner har jeg ingen problemer med at udstille alle mangler. Rod, snavs, fedtet hår (yes), gammel mad i køleskabet, bildækket om maven bliver luftet og det rører mig ikke en pind - sikkert fordi jeg kender mit værd i forhold til netop dem. Situationen er en helt anden med andre og mere perifere relationer, hvor jeg også pludselig får brug for at haveslangen ligger rigtigt, at børnenes hår er kastet til den rigtige side og at frugtfadene bugner. I bund og grund fornemmer jeg også, at du kender dit eget værd - og i hvert fald er bevidstheden om alle mekanismerne jo første skridt i forhold til, hvad din søn aflæser. Jeg ved det ikke. kh Anette

Lena sagde ...

Hej Søde
Jeg tænker tit på dig når der er noget (meget) jeg ikke har styr på. Men så tænker jeg alligevel: Er det virkelig noget jeg VIL (og det er det faktisk mange gange - uden at jeg får det gjort af den grund..)? For hvis ikke jeg ærligt kan erstatte SKAL med VIL, så overvejer jeg lige en gang mere om det er værd at gøre det.
Jeg gør helst kun det der begejstrer mig, for tænk nu hvis det var mig der døde i morgen??? ;-)
(Så er det selvfølgelig altid godt at de efterladte ikke har en stor bunke vasketøj og en langhåret græsplæne at tænke på. Jeg mener; i den situation!)
Anyway.
Ville ønske jeg kunne pakke det der selvværd ind og sende det med posten til dig, men jeg må nøjes med tanken.
Krammer, Lena

Anna sagde ...

Åh ja ,det gør så ondt når man ser at alt dét ens barn lider under, (måske) kommer fra en selv. Eller hvertfald giver genlyd hos en.

Jeg aner ikke hvad man gør for at løfte et troldebarn op af selvværdssumpen, men hvis du finder ud af det, må du gerne dele!