onsdag den 18. august 2010

Apropos dramaqueen..


Tænkte jeg lige skulle komme med et eksempel. Har tilfældigvis lige et dugfrisk ét. Jeg kunne jo evt. selv læse det igen ved lejlighed. Fx når jeg har glemt, hvor latterlig meget energi, jeg kan bruge på dramaer. Både min egen og andres. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme: det her bliver langt!

Anledningen var en begivenhed, som også har optaget andre bloggere: U2 koncerten i Horsens.

U2 og jeg går langt tilbage. Torquay 1987. En sprogrejse, hvor jeg blev veninde med Helene. Den skønne Helene er ingen underdrivelse her. Smuk, intelligent, sød, sjov...blablabla...fantastisk pige. Det var vi dengang. Helene hørte U2. Altså inden U2 var noget man hørte, der hvor jeg kom fra.

(Der hvor jeg kom fra hørte vi nemlig 50'er musik og kørte i amerikanerbiler. Ja, grin bare. Det var sgu tider!! Bonderøve med bonde på. Hillbillies and rednecks)

Helene hørte U2, så det gjorde jeg også. Og jeg har hørt det siden. I radioen og til fester. Og sidste år i Nice, hvor jeg sad på en terrasse med fuldt overblik over lysshowet og en hel del lyd.

U2 har bare aldrig sagt mig noget. Jeg kan sagtens høre at de er...kvalitet. Power. Enestående. Men deres musik rører mig ikke. Sætter ikke stemninger, billeder, følelser og klumper i halsen i gang indeni. Hvis jeg skulle lave en sæt-liste over mit liv, ville U2 ikke figurere. For mig var de kun en flirt, fordi jeg gerne ville være ligesom Helene.

Så selvom jeg er vild med stadionkoncerter og kæmpeproduktioner, overvejede jeg ikke rigtigt det der U2-skråstreg-Horsens. Selvom det var i rimelig køreafstand og man måske kunne have fået en billet, når det nu var over to dage. Out of my mind.

Næste del af historien indbefatter så en lokal, nutidig bonderøv. Som jeg ...æhhh...ser. En slags kæreste. Og vi havde sgu ikke lige fået snakket om det der U2. Ikke med et ord.

Her skal jeg lige indskyde, at jeg er meget stor tilhænger af lommepsykologi (min egen), hvilket ofte afstedkommer dramaer på et tvivlsomt grundlag. Således også i dette tilfælde.

Jeg havde nemlig analyseret mig frem til (ja, helt uden dialog. Imponerende, jeg ved det) at ham slags kæresten ikke var til U2. Han er mere til Bruce. Den slags. Ligesom mig.

Han er også sådan en, der har hænderne skruet godt på og ved alt om fx kloakker. Strøm, generatorer, værktøj, mandeting. Og dem, der kan det, bliver tit ringet efter når der skal laves store installationer til store forsamlinger. Fx i Horsens.

Place and time for the drama: Søndag d. 15. august.
Første U2 koncert i fuld gang. Nede i hulen putter Hulemor/dramaqueen børn, et sted i omegnen er en slags kæreste i gang med det samme. Han pakker også tasker, fordi hans børn skal til deres mor næste dag. Han kommer i tanke om nogle papirer, han gerne vil have Hulemor til at læse igennem og sender en sms... *trommehvirvel*

SK: "Jeg vil gerne have dig til at læse de papirer igennem"

H/D: "Selvfølgelig, du siger bare til"

SK: "I morgen engang?"

H/D: "Fint, så skal det være aften, Elverpigen er først færdig med håndbold kl. 19" (mellem linierne: så kan vi jo også lige hygge os når børnene sover. Og sår'n. Det er længe siden)

SK: "Øhe ved ikke rigtigt. Tror sgu jeg napper U2 i morgen"

(Hvar? U2? Hvorfor nu det? Det troede jeg da ikke var noget for os! Jamen hvorfor fanden spørger du ikke om jeg vil med? Det har du sgu da overhovedet ikke sagt noget om! Hvorfor vil du ikke hellere ned til mig? Okay, jeg har fattet det. Ud at have det sjovt med drengene. Fair nok, men hvorfor har du ikke bare sagt det? Var du bange for, jeg skulle nå at købe en billet? Nu troede jeg jo lige, du kom kom herned, synes da du skrev, du savnede mig lige for to timer siden. Men det er måske lavet om nu?)

H/D: "Okay. Det har du da ikke snakket noget om?"

SK: "Nej men det var også bare en pludselig indskydelse i dag. Synes der trængte til at ske noget"

(Nå ja, men det er da også fedt. For dig. Jeg sidder jo ligesom her og har ingen til liiiige at give mig en børnefri aften. Ja ja, ved sgu godt jeg selv har valgt det. Troede måske bare at du var lidt solidarisk. Håbede i hvert fald. At du hellere bare ville herned. Suk. Men nej nej. Du kører selvfølgelig dit eget show. Du skal lige have det hele med. Hold kæft hvor egoistisk. Hmm *tuder lidt her. Retfærdig harme*)

H/D: "Hmm. Jamen så god fornøjelse. Troede bare det var sådan noget, man gerne ville gøre med sin kæreste"

SK: "Stop nu skat altså. De ringede i sidste uge, om jeg ville arbejde derude, og jeg sagde nej pga. børn. Så har de lige ringet igen, at der er bøvl med en generator, om jeg ville komme og lave den. Længere er den ikke. Men jeg bliver da hjemme hvis det er sådan et problem"

(Nej nej ikke for dig. Og lad være at spille martyr for helvede. Det handler om nogle heeeelt andre ting. Som fx prioriteringer. Nu har vi ikke set hinanden i 14 dage, og så er det pludselig mere spændende at skulle derud. Det er mest det, at du ikke selv har lyst til at se mig...hmm. Ja ja, ved godt vi har en aftale på tirsdag, men alligevel. Du får bare lige det hele med ikke. Fandeme dejligt for dig)

H/D: "Det må du da selv om. Du har bare ikke snakket om det, og så håbede jeg måske, du havde lyst til at komme herned. Når jeg så ovenikøbet skulle hjælpe dig med de papirer. Jeg vidste ikke det var arbejde. Jeg er nok bare skuffet over, at du ikke tænkte mig ind i det. Godnat"

Her sidder jeg så virkelig og krummer tæer. Lille sur pige indeni. Misundelig, overset lille pige. Åbenbart. Næste dag skrev jeg selvfølgelig at blabla, det var jo ikke sådan ment, og selvfølgelig skulle han da bare tage derud og i øvrigt var jeg overhovedet ikke særlig vild med U2.

Og hele dagen spillede de U2 i radioen og man kunne bare ikke blive fri for at blive mindet om, at man bare var den eneste i hele verden, der ikke skulle til den forbandede koncert. Og anmelderne var jo bare helt vilde og mandag forstod jeg da virkelig, at her var noget once-in-a-lifetime jeg var gået glip af. Skidetak (som det er blevet så moderne at sige. Her dækker det til fulde min følelse)

Og en slags kæreste tog derud mens martyren indeni dramadronningen våndede sig.

Og så blev det endelig tirsdag aften. Og dramaet blev forløst. Med kys blandt andet. Og forunderligt nok med denne udramatiske samtale i bilen:

H/D: "Nå fortæl så! Hvad gik jeg glip af" (Nu hvor du ikke ville have mig med MED)

SK: "Jamen vi kom lidt sent. Bilen gik i stykker på vej derind, så den måtte vi have Jxxx til at hente. Vi havde heldigvis taget cykler med også, så vi cyklede det sidste stykke ind til stadion. Men det var svært at komme tæt på. De havde jo lukket alle sidegaderne af"

H/D: "Nå. Men hvor mange var I da?"

SK: "Bare mig og Pxxx"

H/D: "Nå. Men jeg troede da du skulle arbejde?"

SK: " Ja men jeg havde været forbi tidligere og sætte en slange på den generator, så det var fikset"

H/D: "Jamen hvordan havde Pxxx fået billet med så kort varsel?"

SK: "Billet?"

H/D: "Var I ikke til koncert?"

SK: "Nej. Eller jo. Vi stod bare ude på Langmarksvej og drak lidt fadøl. Men vi kunne ikke rigtig se noget af det"

(For helvede. Var det det, jeg hidsede mig sådan op over. At han for hede hule helvede skulle stå ude på gaden og drikke fadøl. Det var dét, der var så vigtigt at blive spurgt om. Inviteret med til. Hold kæft mand, jeg brækker mig. Over mig selv. Godt nok ikke sjovt at blive snydt på den måde hvar?)

H/D: "Hmm jeg troede, da I var derinde. Jeg så dem faktisk på samme måde sidste år. Dengang jeg var i Nice. Den aften jeg lige var landet. Jeg sad ude på altanen og det var helt mørkt, så man kunne næsten se lyset over hele byen. Men oppe på bjerget var lyden af cikaderne højere end koncerten"

SK: "Det lyder sgu da en hel del federe haha"

5 kommentarer:

June sagde ...

"Hihiiii" & "Fniiis".....

Vi to kan sku stifte vores egen Dramaqueen forening ;-)

Trine sagde ...

Arh ha haaa!
Undskyld jeg griner! Men det gør jeg altså - for det er SÅ velkendt, det der!!!

Anette sagde ...

F.A.N.T.A.S.T.I.S.K...det kan squ godt være, at mænd kan lære noget af os, men den holder også max den anden vej. No fuzz vil jeg fx. gerne lære.

Lena sagde ...

"Smiler sødt til dig"
Hmmn. Den er da også svær at afkode pr sms. Ikke din fejl, overhovedet ikke din fejl.
:-)

hulebo sagde ...

Æææhm ja, I har ret. Det er nemlig noget, man skal grine af. Bagefter!