torsdag den 26. august 2010

Kattens


Katte har egentlig aldrig sagt mig noget. Og andre bloggere, der skriver om deres kæledyr, siger mig heller ikke...ret meget. Så hvis du ikke gider at læse om mine katte, så klik videre. Nu.

Som studerende havde jeg en interessant oplevelse på Experimentarium i København. Man skulle lægge hånden ind i en varmeføler, som så registrerede hvordan udstrålingsvarme og puls blev påvirket, når man så forskellige billeder. Vi var ca. 10 piger (hvoraf de to havde kat). Det billede, der ubetinget gav størst udslag, forestillede en muskuløs, nøgen mand, der lå på maven under et bordeaux farvet silkelagen. PLING. Det kom bare op hver gang en af os stak hånden derind. Altså det virkede bare som snyd, for der var ingen, der kunne få et andet billede til at give udslag, lige meget hvor meget man prøvede at ignorere ham!!

Lige med undtagelse af Tina og Camilla. De havde nemlig kat! Og de reagerede begge to på et pusse-nusset billede af en kattekilling. Og tro mig, de var ikke bagud, når det gjaldt mænd!!

Jeg syntes bare, det var så vanvittigt, at de reagerede på den ski.. killing og ikke en lækker steg i en lækker seng! Men nu.....

Jeg fik kat for et års tid siden. For børnenes skyld forstås! Katte faktisk. To styks. Som sjovt nok blev til fem lige pludselig! Ja, bare sig det højt - indavl. Nok. Og så sagde alle de kloge, pas nu på at hankatten ikke æder killingerne. Han må ikke være alene med dem. Men aj, aj - han har nusset og puslet, slikket og leget med de små, og passet dem og sovet hos dem, når deres mor var ude om natten (og spille fandango. Den tøjte)


Og nu er han væk. Sødde, store, vamsede, grå tiger-mis (der sover udstrakt!) med den blødeste pels, er gået hjemmefra. Og jeg ville slå 1000 gange ud på den katte-varmeføler nu. Jeg er åbenbart blevet kattedame. Jeg vil have, at han kommer hjem. Nu. Hjem til mor.

Dagen før han forsvandt rejste en af killingerne hjemmefra til en ny god familie. Hans søn. Som var fuldstændig magen til ham, bare i lilleput størrelse. Så nu har vi det store drama kørende om, at han er ude at lede efter mini Tiger. Og imens går kattedamen her og spejder ud i haven. Og tager sig selv i at gå og snakke med ham (hvis han nu skulle høre det...). Og planlægge hvor meget lækkert hun skal servere for ham, (hvis) NÅR han kommer hjem. Jeg må være blevet skør.

5 kommentarer:

Miv sagde ...

Nårh, lille mis...
Håber han snart er hjemme igen. Der må være stille, når missen ikke er der?
Jeg har hund, og ville ikke kunne holde ud, hvis han ikke holdt mig med selskab!

mette b sagde ...

Jeg tror du har ret i, at han er ude at lede...

Da jeg var spæd, havde vi kat... indtil jeg kom hjem fra sygehuset med min mor. Så gik den hjemmefra! Ta' den, mette b!

Og ja, man bliver vist lidt småtosset af at have kæledyr. Jeg småsnakker også med vores marsvin (af gemalen kaldet egern'erne) og de snakker sq tilbage til mig...

God dag til dig :o)

Anette sagde ...

Årrrhhh - jeg vil ikke sige så meget, for jeg er bare ikke nogen dyreven. MEN jeg bor i en skov, hvor der er kattetyve. Eller var kattetyve, for de er vist flyttet nu. It's true.

hulebo sagde ...

Eeej nu siger vi bare, at han er ude at gå tur. Og har fundet ud af, at der er mange spændende ting at se i skoven. Og måske er lidt bange for den anden hankat, der har fået kig på madskålen.
Og så liiige om lidt kommer han og mjaver og vil have mad. Og sove i kurvestolen. Og spinde ekstra højt på mig. BASTA!!

June sagde ...

Han skal som nok komme tilbage - han ved udemærket godt hvor madskålen og den bløde sofa står ;-)

Og hankatte kan jo sagtens strejfe omkring i flere dage.

Så ingen is på koen endnu - eller nowet ;-)

K.H June