Det kan da godt være, man er en stor Elverpige og snart fylder elleve år. Og allerede smiler overbærende, når Troldebarnet drister sig til at tro en lille smule på den ægte julemand.
Men denne samtale, overhørt på bagsædet, rummede ingen tvivl eller tøven..
Tb: "Aij, jeg glæder mig ikke til at komme i seng. Jeg havde mareridt i nat"
Ep: "Nå? Hvad drømte du da?"
Tb: "Det kan jeg ikke huske, men det var mega uhyggeligt"
Ep: "Jamen...har du da ikke din drømmefanger mere?"
Tb: "Jooe. Men den virkede åbenbart ikke"
Ep: "Hmm. Så er den nok fyldt op"
Tb: "Hva'? Fyldt op? Hvordan det?"
Ep: "Ja, det er jo klart, når den har fanget mange onde drømme...så bliver den helt fuld til sidst. Så er der ikke plads til flere"
Tb: "Jamen...hvad så? Duer den så aldrig mere?"
Ep: "Jo jo. Den skal bare lige rystes. Det gør vi, når vi kommer hjem. Inden du skal sove. Så virker den igen"
Tb: "Oooookay"
Og der blev rystet og pustet. Med iver af den ægte slags. Nu sover de. Jeg er allerede helt spændt på, om drømmefangeren kan fange onde fuldmåne-drømme....
6 kommentarer:
Ej, hvor fint! Det er da søskendekærlighed :-)
Godt klaret :)
:-) Yes. Hvor kærligt er det ikke lige
Elsker, elsker, elsker den børnelogik (det er vel en slags børnelogik?). Skønne børn lyder det i hvert fald til at være!
Herlig dialog og så er den fixet. ja, lyder til at være nogle skønne unger. KH karin
Hvor fint og omsorgsfuldt!
Send en kommentar