onsdag den 1. september 2010

Undskyld, hvis jeg lød sur...


...det var ikke meningen.

Jeg vil meget gerne passe dine drenge, mens du er til forældremøde. Jeg forstår så udmærket, at du er bekymret over, at din mand er blevet indlagt på sygehuset. Jeg håber sandelig også, de finder årsagen til smerterne og pegefingeren, der sover. Jeg vil meget gerne hjælpe dig. Af hjertet.

Men når du jamrer over, at:

  • din "klippe" gennem x antal år er væltet
  • du ikke nåede et varmt bad
  • du har det skidt over at servere usunde hotdogs på en onsdag
  • du hverken nåede din linedance eller din zumba-class
  • du har sygemeldt dig for at få dagene til at hænge sammen
  • du både skal køre den ene dreng til fodbold
  • og den anden til spejder
  • du skal sørge for lektierne
  • du skal få dem begge to i skole til tiden
  • det nu engang er nemmere at være to om alting

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Så får jeg det bare sådan: "Welcome to my life. Twenty-four-fucking-seven. Året rundt. Jul, påske, pinse, ferier, sygedage, vintermorgener, regnsvejrseftermiddage, lune sommeraftener, fødselsdage, fra tidlig morgen til sen aften!"

Skulle jeg tørre dine øjne også?

Jeg gentager: Jeg vil gerne hjælpe dig. Men hvis du skal jamre over to dage som alenemor (hvor du ikke engang er på arbejde), så find en anden matrikel.

4 kommentarer:

Onkel Anne sagde ...

hold da helt op... kommer der en opfølgning/ uddybning?

June Rothmann sagde ...

Ja, jeg havde nok ikke kunne lade være med at spørge hende, om hun nogensinde tænker på, at det er hverdag for dig ;-)

Håber det er situationen med manden, der har gjort hende helt rundt på gulvet - for ellers tør jeg ikke tænke på, hvad der sker hvis de bliver skilt en dag! *Spærrer øjnene op*

anette sagde ...

Har det ligesom Onkel Anne...vil gerne vide mere, mere, mere, når noget er så for meget, meget, meget. Jeg havde en jammer-veninde i 19 år, indtil der til sidst skete en eksplosion. Og en afsked.

hulebo sagde ...

Neeej, jeg tror sådan set ikke, der var mere at sige. Jeg undrede mig bare over, at man kan være så ...taktløs? Hun nåede da ovenikøbet at sige, at hun godt vidste hvordan det var at være alene (poor girl); "for det er min svigerinde. Ja hun har så godt nok ingen børn..." (Nej, men ved du hvad? Så gider jeg da SLET ikke høre om hende)