søndag den 23. januar 2011

Kære Mor


Jeg har længe tænkt på at skrive til dig. Der var så mange ting, der godt kunne have været sagt. Talt mere om, mener jeg. Men når jeg satte mig for at skrive, syntes jeg alligevel, det hele var sagt. Du ved jo godt, hvad jeg ville sige til dig.

Nu lader vi de ord blive mellem os. Den ordløse dialog, som alligevel, på dit dødsleje, bekræftede mig i, at vi kendte hinandens vigtigste tanker. En hel uge siden nu.

Det er rigtigt, hvad de siger. At der er så mange praktiske ting at tage sig af, at de første dage flyver afsted. Men de slæbte sig også afsted, med gråd, smerte og savn. Rådhuspladsen kunne for den sags skyld være bombet, uden jeg havde opdaget det. Alt var dét, at du ikke er her mere. At vi aldrig skal se dig igen. At du ikke er her, når vi lever, griner og græder over livet. At du aldrig mere skal sende en sms ved sengetid: "Kys og godnat".

Men du er her. Du er om os. Jeg kan læne mig i dig, og det, du omgiver mig med. Der er så meget ro omkring dig. Jeg fornemmer, at du var færdig med at være her. Var du det? Jeg har en følelse af, at du ikke ville tilbage, om så du fik valget..? Måske er det fordi, du gik selv. Vi talte om det, far og jeg, inden vi skulle i kirken og sige det symbolske farvel til dit jordiske legeme. At kisten ikke var så skræmmende, nu vi vidste, at du forlod din skal, allerede inden vi sagde farvel til dig i kapellet.

Det var en smuk dag med sol, da du blev bisat. Og der var rigtig mange, der kom for at sige farvel til dig. Flere end 150 tror jeg. Din familie, venner og gode bekendte fyldte kirken, så de sidste måtte sidde bag orgelet. Jeg er glad for, at jeg havde fornemmelsen af, at du var med. Selvom du ikke ville have stads og opmærksomhed, har det alligevel glædet dig at se så mange samlet. De mente jo dét farvel.

Jeg har en hel masse ting med hjem. Den halskæde, du havde på juleaften (fordi du ville vise mig, at den passede til de øreringe, jeg selv havde fået. Ikke?). Dit ur. Mor-ting, der er dejlige at sætte på hylderne og lægge i skabene. Det er godt at have dig omkring. Far sagde det meget godt; på den ene side havde han lyst til at stryge en tændstik og lægge det hele bag, når du ikke er med længere. På den anden side havde han lyst til at sætte sig ind i dit skab blandt tøjet, og aldrig komme ud igen.

Vi har drukket nogle flasker rødvin, ham og jeg, de seneste dage. Og talt. Han er jo et snakkeøre, ved du. Ligesom jeg. Nu tror jeg, han er klar til næste etape. Som han er nødt til at gå selv. Ligesom jeg er, med mit savn. I morgen starter hverdagen her i Hulen igen, og jeg glæder mig. Lidt. For jeg ved, at tiden igen vil flyve. Bort fra dig? Jeg bryder mig ikke om tanken om, at vi bevæger os væk fra din sidste dag. Du var der jo lige. Holdt min hånd. Klemte den, da du ikke længere kunne åbne øjnene. Jeg skal lige finde ud af at have dig med videre.

"Mor, bliver man ung igen, når man bliver engel? Så du ikke hende damen foran det stærke, hvide lys? Så du hende virkelig ikke? Det var en ung hun-engel, med strimlet hår. Og mormors øjne". Godt du var forbi ham. Og godt vi har ham til at se dig. Troldebarnet. Han sagde, den dag du døde: "Hun havde jo levet et helt liv, mor". Det er den følelse, du også giver mig.

Præsten sagde (med teologen Bent Falk's ord), at "sorg er kærligheden, der er blevet hjemløs". I hvert fald for en tid. Det er meget rigtigt. Der var meget kærlighed til dig. Og fra dig. Kærligheden lever, og du lever i os. Kys og godnat.



10 kommentarer:

mette b sagde ...

♥ Jeg sidder med tårerne ned ad kinderne. ♥

Anonym sagde ...

Kære Hulebo.
Hvor er det smukt. Vil du ikke godt sende dine blogindlæg til et forlag. Ellers gør jeg det ;O) Hele verden har brug for dine ord!
Mange varme tanker fra Lene

[hadla] sagde ...

Kære hulemor,

fandt din blog for et stykke tid siden via Hunch, og gjorde som hun anbefalede og læste med fra første indlæg og fremad. Det rørte mig dybt, du har ufattelig gode skribent-evner. Min dybeste medfølelse med dit tab, ord er for fattige. Jeg siger det samme som Anonym ovenfor - SEND TIL ET FORLAG!

håber det er ok at jeg laver et indlæg på min blog og præsenterer din?

De allerbedste ønsker fremover.

Karina sagde ...

...lige fra hjertet, som kærligheden til - og fra - din mor...

Kærligst, Karina

June sagde ...

Som altid vader du direkte ind i mit hjerte. Og jeg mindes føler med dig, græder en smule...

Jeg har tildelt dig en award - og jeg håber du vil læse indlægget. Men der er selvfølgelig ingen "betingelser". Jeg vil bare gerne have, at du skal vide, at du rør mig.

Knus

Tanja sagde ...

Denne gang nøjes jeg ikke med en klump i halsen, denne gang fik du mig sgu, mine kinder er driv-våde. Du skriver så smukt og det rør mig dybt. Jeg vil huske at værdsætte min mor meget højt imens jeg har hende. Held og lykke med at komme igennem sorgen. Mange tanker herfra.

Lena sagde ...

Kæreste du
Jeg har tænkt og tænkt over hvad jeg skulle skrive til dig, men kan ikke finde de rigtige ord. Og så siger Troldebarnet det: "Hun har levet et helt liv." For det er jo sådan det er. Man sætter sig spor i andre mennesker gennem det liv man lever.
Krammer fra Lena

PS: Kære Lene. Jeg håber ikke du sender noget andre har skrevet til et forlag - uanset de fine hensigter. Den beslutning må en forfatter selv tage. Hele verden kan jo læse hende her på bloggen ;-) MVH

hellesblog.com sagde ...

Kæreste dig
Jeg har været lidt tom for ord. Det er så smukt og stærkt skrevet.
Mine bedste tanker til din videre proces.
Virtuelle kram
Helle

Anonym sagde ...

@: Til Lena

Nej selvfølgelig kunne jeg aldrig drømme om at sende noget andre har skrevet! Det var ment som et stort kompliment til Hulemor, fordi jeg synes hun har en helt fantastisk måde at skrive på - som jeg synes er en forfattertitel værdig. Hun formår at skrive så det rører - både om store emner men også om små. Uden at det nogensinde bliver kedeligt. Og det synes jeg bare hun skulle vide!
Og ja alle kan læse her - men jeg mener seriøst at det kunne blive en levevej for Hulemor. Hvis hun har lyst:O)
Vh Lene

hulebo sagde ...

Jeg bliver meget stolt og rørt over, at I skriver så pænt om mine ord. Tus8ind tak for modige opfordringer og awards, det er allerbedst at skrive til jer...