fredag den 29. april 2011

At leve med løgne


Det var aftenens tema her i hulen. Løgne, der ødelægger. Forhindrer. Tærer. Løgne, der på én gang krænker og sår tvivl - men på samme tid skaber samhørighed og loyalitet. Parforholdets løgne.

Ikke at der er den slags løgne i alle forhold, slet ikke. Men i dag sagde min veninde til mig: "Ved du hvad Hulemor, du sagde engang, at meningen med vores møde var, at jeg skulle hjælpe dig med at gå vejen, da du skulle tage afsked med din mor. Men nu ved jeg, at meningen også var, at du skal hjælpe mig med at gå vejen fra en mand, der trækker et spor af løgne og bedrag efter sig".

Har vi da alle skeletter i skabene? Jeg tror, svaret er ja. Jeg tror, vi alle mere eller mindre vogter over hemmeligheder, som vi selv mener, ikke tåler dagens lys...

Min veninde er midt i en skilsmisse. Nye erkendelser igennem de seneste døgn har givet hende en følelse af blottethed, som er sammenlignelig med en situation, hvor man taber sin taske midt på Rådhuspladsen - og alle dildoerne og nervemedicinen falder ud! Og hvad er det værste, der kan ske? Hvad vil andre synes, er det værste?

Hendes tanker fik mine til at vandre tilbage i tiden. Til alle de løgne og alt det bedrag, jeg har stået model til, stiltiende accepteret og dermed dækket over. Lad os sige, at en (min) mand havde lovet en medarbejder et ekstra honorar for at have skaffet en kunde. Lad os sige, at mandens kone (mig) havde siddet med til dét møde, hvor honoraret blev aftalt. Og lad os forudsætte, at aftalen ikke blev skrevet ned, fordi "en mundtlig aftale er jo juridisk set ligeså gældende, og vi er to, der bekræfter dette".

Så kunne det godt ske, at man (jeg) ved lønudbetaling indvendte, at medarbejderen var blevet lovet et ekstra honorar. Men at manden (min) hånligt argumenterede: "står det nogen steder? Det kan jeg ikke se. Altså er det ikke gældende". Og så udbetalte man (jeg) måske et mindre beløb, der selvfølgelig fik medarbejderen op i det røde felt. Med beskeden om, at "der foreligger ikke andre gældende aftaler".

Måske sendte medarbejderen en mail til den (min) mand med ordlyden: "Hvordan sover du egentlig om natten?". (Han sov fortrinligt. Fortrinligt. Jeg sov derimod ikke. Men jeg dækkede...)

Måske man (jeg) endda selv dækkede over det, da man (jeg) modtog et brev fra en kvinde, der syntes, jeg var så sød og ordentlig, at hun ikke længere kunne bære hemmeligheden om et grænseoverskridende og ubehageligt seksuelt forhold til en (min) mand. Og derfor følte en ubændig trang til at dele det. Med mig. (Som selvfølgelig bakkede sin mand op i, at kvinden var en frigid kælling, der var vred over ikke at kunne vinde ham. Velvidende, at de detaljer, hun beskrev forholdet med, nødvendigvis måtte være oplevede og ikke opdigtede).

Sådan går de, vi og de andre og dækker over løgne. Løgne, der slider og fastholder. Hemmelige løgne, der ikke tåler dagens lys. Løgne, der har konsekvenser, fordi de rummer snyd, bedrag, krænkelser, overgreb - måske endda ulovligheder.

Lige nu spørger jeg mig selv, hvilke løgne, jeg har med mig nu. Løgne, der er usynlige. Hvad dækker jeg selv over? Hvad er vigtigt for mig at lyve om? Hvordan skal min verden, løgn eller ej, se ud, for at jeg kan være i den?

Og hvad med din?

7 kommentarer:

Prophecy sagde ...

Pfew. Jeg ville også have haft ondt i maven, hvis nogen gjorde og sagde sådan. Tillykke med dit nye liv (som måske ikke er så nyt, men tillykke alligevel)

Unknown sagde ...

Jeg prøver at leve et liv i ærlighed.
Uden at lyve, hverken for mig selv eller andre.
At du fortæller om løgnen er stort og modigt!

Kirsten sagde ...

Oh yeah, så skal vi lige lidt i tænkeboks.....

Anonym sagde ...

kram til dig !

Og ohhh - det løb mig ned af ryggen da jeg læste dit indlæg her nu.Da jeg blev skilt, blev mit nye motto at ærlighed styrer over ALT. det er simpelthen det nye sort :) Jeg har ikke oplevet de samme ting som dig, men jeg har oplevet uærligheden og mavepinen der følger i kølvandet på den. Så derfor, igen, kram til dig.

Lena sagde ...

Ja det er nu altid bedre at sige sandheden. Selv opdagede jeg i går at kommunens børneintra opfører min mand som far til tre. Mine to drenge og en pige som har samme forbogstav i sit navn. Men jeg vælger nu at tro på at det er en fejl fra kommunens side, for min meget ærlige mand er steriliseret :-D

Tillykke med din nye bolig.

Mariane sagde ...

Det er da utroligt hvor man kan "svinge" i samme bølge (har skrevet om samme emne "Løgn" i min blog http://hvorfor-er.blogspot.com/)- Heldigvis er du kommet videre, Hulemor, men det varer jo nok alligevel en rum tid inden det er helt glemt, så jeg håber at du får rigtige mange gode og positive oplevelser i dit "nye" liv - og TILLYKKE med alt !!

Kronisk sagde ...

Engang for længe længe siden havde jeg en anden blog. Og der skrev jeg om nogle af de ting jeg ikke længere ville dække over, men nu måtte leve med konsekvenserne af. Og engang svarede du mig. Medlevende. Som kun én kan, der kender. Dét.

Så nu hvor jeg har fundet dig igen, fra mit nye blogsted. Og læser lidt tilbage i dine indlæg og glædes over menneskeligheden og indsigten her mellem ord og billeder og mellem linjerne, må jeg svare på netop dette.

Jeg lever med 2 løgne. Den ene for mine børns skyld, for mit ene barns skyld, for at hun ikke skal påtage sig en skyld som aldrig kan blive hendes.
Den anden for min egen fremtids skyld. En løgn om min egen lyst. Til mere. En lyst som jeg helst fornægter. For at opretholde et billede af en kvinde der lykkes. På egen hånd. Fordi jeg forestiller mig at dét er styrke.

Forhåbentligt kan jeg slippe den anden løgn en dag.