tirsdag den 22. november 2011

Blog, bloggere, bloggest


Altså nu er jeg aldrig sådan en, der har været min blog. Lille Hulebo er hverken kommerciel eller særlig kendt, jeg får ikke gaver, biografbilletter eller reklamer tilsendt og jeg har ikke et niveau for, hvor tit jeg "skal" skrive. I nogle perioder skriver jeg mere end andre, og der stiger læsertallet selvfølgelig.

Jeg er virkelig overrasket over, hvor mange, der stadig klikker forbi Hulen hver dag, selvom der ikke sker noget nyt. Og jeg er faktisk også overrasket over, at flere af jer søde mennesker bliver oprigtigt bekymrede for mig, når der er stille for længe ad gangen. I er faktisk mere opmærksomme på aktivitetsniveauet, end mange af mine venner og bekendte ude i virkeligheden - selvom der kan gå endnu længere tid imellem livstegnene til dem.

Jeg får lidt dårlig samvittighed over, at jeg smider nogle af de der lidt dramatiske indlæg ud, og så bare byder jer tavshed igen... Heldigvis er intet nyt pt. godt nyt, fordi jeg simpelthen bare har fået så travlt med det der virkelige liv. Jeg har pludselig 80 nye kolleger i en stor afdeling med fantastiske udfordringer og muligheder, og når jeg kommer hjem er der 100% computerfri sammen med børnene. Men ved I hvad? I løbet af dagen tænker jeg også på alle jer bloggere, jeg selv følger. Hvordan I har det, om der er sket noget nyt, fik hun det arbejde og er det barn mon født? ...den slags. Et mærkeligt pseudoliv der kører parallelt med det mere håndgribelige.

Ork der er også blogindlæg i hovedet i massevis, men det er efterhånden hård prioritering hvilke dage, der bliver afset tid til det. Jeg glæder mig til, at man kan diktere blogindlæg direkte via sin telefon - jeg taler alligevel med mig selv det meste af vejen hjem i bilen, så det kunne jo ligeså godt blive udgivet med det samme. (Og kom nu ikke og sig, at den gadget allerede er opfundet! Jeg har ikke tid til at sætte mig ind i det..)

Jeg skal nok opdatere, når der er nyt på dramafronten. Og jeg er ikke forsvundet. Og jeg er stadig på besøg hos jer. Og tak. Og godnat.

4 kommentarer:

Sandra sagde ...

Uanset om du skriver om drama, overnatning i køkken, job eller hvad det nu lige er du kommer ud med - så er det interessant, fordi du er dig og det er menneskeligt.

God vind ude i det der liv!

Kolorista sagde ...

Jeg læser både de store kendis-blogs og de små dagliglivsblogs som din - men jeg kommenterer oftere på de små - både fordi der tit er så meget mere hjerteblod, og ægte, uretoucheret LIV - og fordi kommentarer så let kan drukne på de store blogs. Du er dejlig at følge, og jeg syns ikke blog-liv er et pseudoliv - det er et liv der giver en utrolig frihed til at holde af og holde med og holde fri og holde ud - uden at man skal "forstyrres" og forpligtes af at kende hinanden IRL. Pøjpøj med job etc. KH Lisbeth

Unknown sagde ...

At kunne tale sine blog indlæg ind, mens man kører i bil ! Genialt !
Jeg sidder ofte på min cykel og får gode blog ideer tænk, hvis jeg så bare... :-)

Anonym sagde ...

eksplosionsbrand på Frederiksberg...eksmand slår kvinde og hendes far ihjel....uh...lægger du ikke et lille blogindlæg? Man kan jo ikke lade være at tænke tanken....gys...