Nå men Godt Nytår så

Jeg ved ikke rigtigt med det år. 2011. Husker det faktisk ikke som noget rart år. Synes i øvrigt også 11 er et grimt tal. Så farvel med det. Alligevel...så er der det der med at skrive blog - at det dokumenterer mere, end hvad man lige sådan husker på stående fod. Og der var da heldigvis også meget godt i det Herrens år, også i mit lille liv.

Og jo, vi kom fint ind i det nye år. Bare Elverpigen, Troldebarnet, smeden og mig. Jeg plejer ellers at være opsat på en rigtig fest, når det er nytår, men vi havde ikke lige fået arrangeret noget. Ting løb ud i sandet, aftaler blev ikke koordineret og pludselig var der kun fester indenfor rækkevidde, hvis vi gad køre langt. Overnatte og den slags. Det gad vi ikke. Slet ikke mig, ovenpå den jul hvor vi i forvejen næsten ikke var hjemme, men havde travlt med at ordne andres følelser og udsving i den slags registre.

Alligevel var jeg lidt muggen over udsigten til manglende fest. Var faktisk lige ved at give smeden skylden for det hele, bare fordi. Fordi jeg ikke gad have mere skyld selv. Og fordi jeg ikke havde fået arrangeret en fest og fordi ingen inviterede os, fordi alle troede, vi skulle noget andet, og fordi Elverpigen var ked af, at der ikke blev nogen fest. Indtil jeg kom i tanke om, at muggeriet handlede om, at min hjerne troede, det umuligt kunne blive hyggeligt bare os fire sammen. Fordi det ville have været en umulighed dengang, vi havde den der såkaldt rigtige familie, hvor alting handlede om at træde helt rigtigt på en knivsæg en hel lang aften. Og hvor alles forventninger umuligt kunne indfries, og hvor det altid blev mit ansvar, at de ikke blev det.

Derfor har jeg altid haft så utrolig travlt med at få ting arrangeret. Især nytårsaften. Og derfor var det så fantastisk at gå sammen med smeden og lave mad, se Dronningens nytårstale sammen med børnene og forklare hvad ordene betød, sætte sig til bords med pynt og bomber, nyde den perfekte mad og vin, grine og snakke og blive alt for mætte. Gå en lang tur og hejse juletræer op i flagstænger, drille naboer og høre børnene sige til smeden: "Aj, du gør det!!". Høre høj musik, spille fisk og Danmarksmester og spise alt for meget is. Hoppe ind i 2012, fyre krudt af og kigge på flotte raketter og sige "Neeiiijjjjj" sammen. Og til sidst putte to trætte, glade børn og selv sove sig ind i et nyt år i favnen på verdens bedste smed. Verdens bedste mand faktisk.

Mit eneste nytårsforsæt er at kunne slappe helt af, når jeg skal sove. At finde tilbage til den tilstand, jeg efterhånden kun svagt husker og i hvert fald højst oplever glimtvis, hvor man (ja - jeg) føler sig tryg og tillidsfuld i positiv forventning til morgendagen og dermed fremtiden. Den fornemmelse savner jeg ret meget - men jeg kan jo glæde mig over, at jeg før har haft den! Så allerede her på det nye års første aften, vil jeg krybe i dynerne og øve mig.

Godt Nytår! (og godnat)