onsdag den 15. februar 2012

En glad mor er en god mor


Egentlig ikke et udtryk, jeg bryder mig særlig meget om. Ikke fordi jeg ikke synes, det er rigtigt. Meningen er for så vidt god nok, men jeg har af og til tænkt, at det så nemt at sige, når man i virkeligheden er ude efter at retfærdiggøre, at man bruger tid på sig selv. Altså tid, som kunne have være brugt på børnene.

Jeg var engang gift med en mand, som forstod at nære og gøde den naturligt iboende dårlige mor-samvittighed. Fx over at elske sit (mit) arbejde så højt, at man (jeg) frivilligt tilbragte en aften om ugen på at undervise i stedet for at "passe sin (min) familie". Han havde jo ikke noget imod, at jeg arbejdede, som han sagde. Så længe det passede indenfor hans arbejdstider, så han ikke skulle belemres med at tage sig af børn eller praktiske foranstaltninger i relation til den øvrige husholdning. "Hvad er det for mor, der har lyst til at være på arbejde, når resten af familien har fri?". Åbenbart sådan en som mig - meget dårlig én af slagsen. Nå, men nu var det ikke ham, vi skulle snakke om.

For nylig ringede Troldebarnets lærer til mig, for at høre, hvad der var sket hjemme hos os de seneste måneder? Der var en tydelig forandring med ham i skolen, nemlig... Øhh, joe, vi sover i køkkenet, han har ikke noget værelse lige for tiden... Så har jeg fået nyt arbejde og længere transporttid, så de tager faktisk selv afsted om morgenen og jeg kommer senere hjem end før...(ooohhh sooorte samvittighed).

Nåe, men de synes bare, han var blevet så rolig og harmonisk. Alle de voksne havde bemærket det.

Okay. På den måde forandring.

Det fik mig til at tænke på det med den glade mor. Damehuset byder på udfordringer og hængepartier, men jeg elsker at bo her. Det er meget vores hjem. Hulebo var fra starten en midlertidig løsning, fordi der var en tidsbegrænset lejekontrakt knyttet til huset. Hulebo var et helle, et pusterum, et eksil. Damehuset er et hjem. For første gang i mit liv har jeg ikke lyst til at flytte.

Arbejdspladsen er et sted, jeg er kommet for at blive. Det rummer alle de muligheder og udfordringer, jeg ønsker i de forholdsvis trygge rammer, jeg har brug for. Jeg har det godt med mine kolleger og ved, at jeg er dygtig til det, jeg laver. For første gang i mit liv har jeg ikke lyst til at skifte arbejdsplads.

Smedens favn er min havn, for nu at sige det lidt poetisk. Vi har så lidt lyst til - og brug for - at lave hinanden om. Han får mig til at grine, når jeg Mauder og skubber til mig, når der er noget, jeg tror, jeg ikke bryder mig om. Til gengæld får jeg ham (bilder jeg mig ind) til at reflektere over tilværelsen på en anden måde, end han har gjort før. For første gang i mit liv har jeg ikke lyst til at finde en ny og bedre mand.

Kan du se, hvor jeg vil hen?

Måske er en glad mor alligevel en bedre mor...

8 kommentarer:

Helle sagde ...

Og er der nogen der fortjener det sådan, er det dig.
Knus

Marianne sagde ...

JA! Og som Helle også siger; du fortjener alt dette - en glad mor ER en god mor og det smitter jo af på børnene, som de også har bemærket i skolen ;)

Domus sagde ...

Kære Hulemor
Du er vist ikke bare en glad mor; jeg fornemmer, du også efterhånden er blevet en tryg mor (og, ikke mindst: tryg kvinde). Du har mødt en, du mentalt svinger med og som er blevet din sparingspartner. Du mærker tingene lykkes for dig nu.
Alt det gør, at du hviler mere i dig selv og derfor får overskud trods travlhed. En mor (og også en far) der derved er i balance er den bedste forudsætning for at formidle tryghed og ro til børnene.
De føler sig omfavnet og deltagende i samhørigheden. Derfor bør du være glad for at være en GLAD MOR.
Ikke bot dit hus, men også dit personlige fundament virker til at være grundigt renoveret.
Tillykke med det og pas godt på det og dig.
Stort kram til dig og dine
Domus

changeisapossibility sagde ...

Ej,men altså det er da skøn læsning det der! Måske er virkeligheden også at du er blevet lidt mere dig, i de for dig gode valg du tager. Eller hvad???

zannaibina sagde ...

Jeg har virkelig forsømt blogland i år.. Helbreddet har været for dårligt til at gøre noget, og det har betydet, at jeg også har forsømt at kigge forbi damehuset og dets skønne beboere! Men nu er jeg tilbage, under nyt navn, ny blog, men stadig den samme!
Og hvor skønt er det ikke at vende tilbage til dette skønne indlæg fra en glad mor!
Knus og tanker,
Zanna

Louis Corner.... sagde ...

Du er ikke kun glad mor. Du er saftsusme også en knaldgod mor/kvinde, der har kæmpet sig til at trygt, lunt og kærligt liv for dine børn og dig. At du tilmed har overskud til at elske og lade dig elske (eller forsøge på samme) en skøn mad...ja jeg tager hatten af, bukker og glæder mig over, at du mærker livet fra en god side.
Thumps up fra Hjørnet på Djævleøen (gæt selv, hvem Djævlen er?)

Anette sagde ...

Jeg ser hvor du vil hen, og det er et godt sted. Og den der 'når jeg Mauder'....er hermed hapset som genialt udtryk. Tak for dine inspirerende ord.

Dorte sagde ...

Iihh et livsbekræftende indlæg! Hvor godt. - Og det minder sådan en som mig om at det er okay at få opfyldt nogle af sine egne behov også! - Børnene er jo netop glade og trygge når mor er glad og tryg! TAK! - Mor til 2 smårollinger.