Troldebarn, heksemor og selvværd

Jeg har et Troldebarn.

Han er finurlig og godmodig. Charmerende og kærlig. Indfølende og omsorgsfuld. Han er også rastløs og ustruktureret. Krævende og grænsesøgende. Han kan fare op af sin æske og vise et hånligt, rasende og afmægtigt ansigt. Kæmper sjældent med andre, men dagligt med sig selv.

Han har derfor været igennem en større psykologisk udredning, og i går var jeg til det afklarende møde med skole og PPR. Han har ikke en psykiatrisk diagnose. Han har til gengæld heller intet selvværd. Er emotionelt (alt for) fintfølende, sårbar og ustabil. Han er detaljeorienteret og mangler overblik. Han har så store krav til sig selv, at det aldrig bliver muligt at indfri. Og så har han - heldigvis - rigtig mange ressourcer og gode egenskaber at trække på.

Hvad er selvværd? At føle sig noget værd, uanset "ydre omstændigheder". Fx at føle sig elsket, uanset opførsel. At vide helt inde i sin egen kerne: "Jeg Er God Nok". Ikke til at gøre de ting jeg kan, men til at være den, jeg er, med de egenskaber, styrker, fejl og mangler, jeg har.

Egentlig er det enkelt. Selvværd er en indre følelse af, at have værdi, mens selvtillid er bevidstheden om, hvad man er god til. Som følge heraf, kan selvtilliden, relativt nemt, styrkes ved at tilegne sig færdigheder, indgå i sociale relationer, dygtiggøre sig mv.

Straks værre er det med selvværdet, som helst skal grundlægges helt fra livets aller spædeste start. Et menneske skal føle sig elsket, respekteret, favnet helt fra starten. Man har brug for at være elsket ubetinget for den man er, og ikke for det, man gør.

Alt det, kan man læse en masse fornuftigt om i bøger. Fx af Jesper Juul.


Da jeg kørte hjem fra mødet, tænkte jeg ikke længere på Troldebarnet. Jeg tænkte på mig selv.

For...hvordan er det nu, jeg tænker om mig selv?

Det er virkelig en skam, jeg aldrig blev til noget (med de karakterer. SUK. Du kunne være blevet alt)
Der skal være styr på tingene...
Børnene skal se ordentlige ud hver dag (man er vel enlig mor, og har styr på det)
De skal have en varieret, sund (SUND) madpakke med hver dag (man er vel enlig mor, og har styr på det)
Taskerne skal med (!!) og være pakket med alt, der er brug for (man er vel enlig mor, og har styr på det)
Man (jeg) skal komme til tiden og ingen skal kunne sætte en finger på mit arbejde
Man (jeg) skal se ordentlig ud, ikke blive for tyk, ikke være usoigneret, ikke gå uden make-up
Man (jeg) skal hente børn senest 15. min. efter man (jeg) har fri (man er vel enlig mor, og har styr på det)
Man (jeg) skal ordne vasketøj, rydde op, gøre rent, lufte ud, lufte hund, vaske bil....TIT
Man (jeg) skal ordne 3000 m2 grund med græs, urtehave, lysthus og krukker, så det er pænt
Man (jeg) skal være den, veninderne ringer og læsser af på (fordi man er så god til at lytte)
Man (jeg) skal lave sund, lækker, indbydende, varieret, økologisk mad. (Især hvis der kommer gæster.)
Man (jeg) skal være sjov og overskudsagtig. Og have en blog.

ellers....!!

Og føle sig elsket? Jo, jo, jeg ved da, jeg er elsket. Jeg er jo så dygtig. Og har klaret det hele så flot. Og er jo så nydelig, og slet ikke tyk. Og så god til at lytte. Og så videre...

Men hvorfor er det så, jeg gang på gang driver kærester til vanvid med min evige mistillid? Ikke jalousi, den følelse ejer jeg (mærkeligt nok) ikke. Men mistillid til kærligheden. I'm telling you. Jeg kan lave dramaer. Senest har ham, der kysser mig nu (og prøver ihærdigt at få mig til at forstå), bedt mig om at sætte standardindstillingerne op i sin mobiltelefon, så han kan vælge imellem en række "rigtige" svar, på min evindelige plagen om bekræftelse. Mere eller mindre kryptisk afleveret i form af afvisninger eller bebrejdelser.

Jeg kan ikke mærke, jeg er vigtig for dig...
Du siger ikke det rigtige...
Du gør ikke det rigtige...
Jeg kan ikke mærke, at du elsker mig...!!!!

Den sidste sætning, er en af dem Troldebarnet ofte bruger. Jeg sværger, jeg har aldrig sagt de ord højt. Men jeg har åbenbart formået at kommunikere dem videre alligevel.

Derfor er jeg gået lidt i tænkeboks med mig selv. For jeg har nemlig læst alt det dyre om emnet. Jeg er uddannet i det. Jeg kan sige de rigtige ord. Men jeg har ikke, før nu, fattet, at jeg selv indeholder alt det, der er svært for mit Troldebarn. Av.