Den store dag

Ja, sådan havde jeg faktisk tænkt om den. Havde jo luret hos andre, at det var store blogtræf-dag ved Himmelbjerget. Og tænkt. Og overvejet. Og besluttet mig for at deltage. Og glædede mig!

Havde været ude i noget "Arj, de andre er jo meget smartere, pænere, sjovere, mere originale end mig. De er rigtige bloggere. Du falder da totalt til jorden mellem dem". Og vidste jo godt, det var noget pjat, så selvfølgelig skulle jeg med. Og var sikker på, det blev fantastisk.

Havde godt nok lovet at passe børn for en slags kæreste, men det var jo fint-fint. De kunne lege med mine, og der var sikkert andre børn at udforske skrænterne med.

Vågnede tidligt og sprang (ja, faktisk!) ud af sengen, for den her dag ville blive god! Satte en lækker bolledej over, mens jeg sprang i bad. Okaaaay ... overskudsagtig - ud af badet igen - tror sgu lige jeg smækker en kage sammen. Yes, den gode chokoladekage, der smager af en milliard og altid vækker begejstring.

Bagværk i ovnen, tørre hår, lægge en liiiille smule makeup - arrangere morgenhygge for ungerne...hvad fanden er nu det? Hele stuens parketgulv har rejst sig i bølgeformationer. Ikke meningen! Nå pyt, ikke mit hus, en hurtig besked på viceværtens svarer om at tilse skaderne mandag. Det må være kaskaderne af regn, der har undermineret fundamentet...

Tid til at få bollerne penslet, åbner et skab for at finde en skål - ud ryger mit bedste fad - i 1000 stykker. Øv. Pyt, det er kun en død ting. Av, fandens jeg skar mig ovenikøbet, og det bløder. Og bløder.

Videre med dejen, et blik til kagen i ovnen (fandeme mærkeligt den ikke hæver i dag??), nå men 28 boller slået op til efterhævning. Åhh at være en køkkensucces.

Det slår mig i samme øjeblik, jeg tager kagen ud af ovnen - sukkeret!! Aaaallright. Den smager ikke særlig godt. Men halløj, en rigtig husmor har vel rigeligt med basisvarer - så jeg smækker da en ny kage sammen. Nu med sukker. Ovnen kører jo alligevel, ikke sandt?

Moooar!! "Jeg har fundet ud af, hvorfor det lugter af kattelort inde i kammeret! Det ligger under skriiiivebordet". Hurra...men klokken er kun 10.30 så kammeret får da lige en tur. Vask og skrub. Det dufter godt og rent, da kagen er færdig. Åh så flot (og sød) denne gang!

Kære unger, surprise: "Vi skal på Himmelbjerget!!". "Aaaaj mand, det gider vi ikke. Vi vil hellere spille Wii. Altsåååå". "Nå, men i dag har jeg altså bestemt, at vi skal på udflugt. Vi tager kage med. Og der er andre søde mennesker med kager, vi kan bytte med. Der kommer nogle voksne, jeg gerne vil snakke med, det bliver viiildt hyggeligt!!".

(Åbner et skab for at finde nogle servietter at putte i kaffekurven. Et glas falder ud og splintrer i 1000 stykker. Frem med fejebakke og støvsuger. Pyt, det er vel kun endnu en død ting.)

Hmm, ordne, arrangere, rydde op, gøre klar (klokken er over 12, men det var jo heller ikke tidstyranni vel? Man må komme, når det passer sig). "Kom så unger, vi kører om ti minutter"...

"Æhhh moar... Har du slet ikke set, at dit ene dæk er punkteret?". (Æhh NEJ. Fuckefuck. Og jeg kan sagtens skifte dækket. Gider bare ikke køre til Himmelbjerget med 50 km i timen. ØV)

Okay. Det gled altså ikke rigtigt i dag. Jeg kunne næsten fristes til at sige, at det åbenbart ikke var meningen, jeg skulle med. Jeg fik fjernet kattelort og glasskår. Skiftet dæk og rullet tæpper væk, så viceværten kan komme til. Fyldt fryseren op med boller og pyntet kagen med smørglasur. Men jeg kom ikke til træf.

Forbarmede mig over ungerne, der gerne ville ud til det andet hjem og spille 4-mands Mario. Pakkede to romaner og et par solbriller. Bryggede en kop kaffe, serverede kage for børnebanden og smed benene op i havestolene, i et læfuldt hjørne på terrassen. Og sendte alle jer 'træffere' nogle gode tanker. Vi ses en anden gang!