tirsdag den 2. august 2011

Så skal vi til det igen..


Ferien er slut. Den var god og vejret var godt. Jo det var - ved Vesterhavet var det.

Jeg er blevet brun på den sunde måde (masser af faktor og skygge i middagstimerne og alt det).

Jeg er blevet rundere om maven af den aftale med børnene, der omhandlede mindst én is om dagen.

Jeg har drukket alskens alkoholiserende drikke, mest med min far i sene nattetimer i et sommerhus.

Jeg har kysset smeden.

Jeg har været i Skagen, kigget på smukke mennesker og overdrevne både, spist lækker mad og mere is. Og stået med et ben i hvert hav, det SKAL man i Skagen. (Bemærk: I Skagen. Skagen er en by og ikke en ø, som en ægte skawbo-ekskæreste altid sagde)

Jeg har nusset lidt i Damehuset i regnvejr og nydt det hele.

Jeg har nydt mine dejlige, store, smukke, skønne, sjove, kloge og irriterende børn.

Jeg har skældt lidt ud over, at de efterhånden kommer så sent i seng, at de tager min alene-aftentid.

Jeg har glædet mig til hverdag.

Jeg er bange for den næste tid. Jeg ruster mig. Opruster. Tænker muligheder og strategier igennem. Vurderer fordele og ulemper. Lægger til og fra på vægtskålene.

Der lå et brev fra Statsforvaltningen, da jeg kom hjem fra ferie.

Han vil have samvær med dem. Børnene.

Jeg ryster lidt på hænderne..


6 kommentarer:

amarOrama sagde ...

Shit!

Unknown sagde ...

Det gør mig ondt..
Men sikken en ferie !

mette b sagde ...

Sikke et velkomstbrev at modtage.

Men hvor lyder din ferie bare skøn :)

Kirsten sagde ...

Uha, det lyder ikke så godt. pørgsmålet er om du vil have samvær med ham? Er de store nok til at blive spurgt? Vil det måske skulle være overvåget samvær? Er der ikke nogen du kan rådgive dig med omkring samvær med psykopatisk far....en eller anden forening.....

Dragonfly sagde ...

Damn. Stor udfordring for jer alle. Det skal nok gå - husk at bruge dit netværk til tankemylderet og angsten og alt det andet!

Anonym sagde ...

Puh, den er svær for pokker. Der er ikke så meget andet, jeg kan sige. Skal du til møde om det i Statsforvaltningen? Eller er det en afgørelse? Kan du have en støtteperson (jurist eller psykolog), som kan støtte og rådgive?

Tanker fra mig