...midt i store følelser skal der også være plads til hverdagssysler. Som fx at farve hår. Det har jeg nemlig lige gjort. Jeg har efterhånden flere reder af grå hår rundt omkring i det lyse, og derfor farver jeg det af og til. Sådan for forfængelighedens skyld.
Min mor sagde altid, at hun var gråhåret som 30-årig, og hun h.a.d.e.d.e. det. Helt indtil sin død farvede hun håret, og da vi skulle bisætte hende, var vi helt enige om, at det var med paryk. Med farve. Så forhadt var hendes - efterhånden - hvide hår.
Sjovt nok har jeg det ikke ligesom hende. Til min store overraskelse kan jeg faktisk godt lide mine grå hår...! Efterhånden. Og min frisør siger, at mit hår har "en fed grå farve". Ha ha, ja det siger hun, der er 25, tænkte jeg første gang, hun sagde det. Men nu vil jeg give hende ret. Og jeg tog mig selv i, lige før, at være en lille smule ked af at dække dem med den lyse hårfarve.
Så nu tror jeg faktisk, jeg vil lade mig inspirere af både Dronning Nørskov og verdens bedste Beautyspace, som ofte viser billeder af smukke kvinder med gråt i toppen. Faktisk er de fleste af veninderne også en smule gråsprængte, og DE er jo de bedste i verden. Så ... hvis jeg tør, går jeg sommeren i møde med sølv i håret.
God lørdag!
3 kommentarer:
Det med alder og kroppens måde at forandre sig på er en underlig størrelse. Jeg har tit tænkt på, hvordan jeg vil reagere, når jeg bliver gråhåret. Jeg ved det ikke. Min moster blev det allerede i 40-års-alderen. Helt gråhåret. Min mor er 57 og slet ikke i nærheden af meget mere end 30 grå hår.
Jeg har haft et par grå øjenbrynhår, et gråt øjenvippe hår. Det har jeg fjernet, men det er jo lidt noget andet, når det kommer på hovedet.
Jeg tænker, at jeg nok lader det være. Jeg er for længe siden holdt op med at farve i hår og det ville jo være tosset at begynde igen.
:)
Tusind tak for linket - jeg er glad for at kunne være med til at inspirere! ;) Der er helt sikkert forskel på gråt hår, så det er da superlækkert, når frisøren siger, at dit har "den fede farve"! Hvad angår mit eget hår synes jeg næsten det går for langsomt med de grå, for jeg er faktisk rigtig spændt på at se det "færdige resultat"! :)
Jeg er så (skide) heldig, at jeg ikke bliver gråhåret. Min mor havde i en alder af 62 ikke et af dem. At jeg så efter en lidt radikal klipning kun har kommunefarvet hår tilbage(!) er mere ærgerligt. Hellere grå end kommune ikk?
Men håret er vores statement, uden tvivl
Send en kommentar