For lidt siden gik jeg rundt i mit køkken med kedlen i hånden. Den var fuld af kogende vand, men jeg havde lidt glemt, hvad jeg skulle med den! Nåååh, te.
Så ved man, det har været en lang dag.
Jeg har pakket alt. Styr på alt. Langsomt og sikkert er jeg kommet igennem to-do listen, og har masser af tid til at nyde overskuddet, inden bussen samler os op kl. 14.30 i morgen. Hvilket giver mig tid til at reflektere over svundne tider.
I takt med at kufferterne bugnede, gennemspillede min indre biograf nemlig de mange skiferier, hvor ikke alt var så skønt, som det skulle være.
Der var den i Norge. Hvor vi havde lånt en tagboks af naboerne. Så så man mig i THansen med tagbagagebærer under armen, for sådan en var der ikke på den fine nye bil. Men jeg ordnede det, gjorde jeg. Savede skinner til og skruede beslag på, indstillede skruespænding og den slags. I freezing frost. OG monterede svinet. Altså det fra THansen. Det andet kom hjem og sagde ingenting. Udover, selvfølgelig, at det ikke var pakket ordentligt, svinet (og undskyld sammenligningen kære øffer, det skal aldrig ske igen).
Jeg levede højt, meget højt, på naboens anerkendende blikke, da jeg var færdig - selvom jeg godt kunne se det i hans blik (hvorfor er det lige dig, der skal det dér?). Men han havde stillet samme spørgsmål før, uden at få svar. Dengang jeg ad stiger havde forceret 2. etage af det flade tag og rensede tagrender. Og by the way var aldeles højgravid. Men lad nu det ligge.
Eller i Østrig, da han under gode venners forundrede blikke forlod mig midt i morgenmadsrestauranten, med orientering om, at han gerne ville tidligt ud på pisten (ja, det kunne jeg da også riiiigtig godt tænke mig) og overlod mig med en tre- og seks-årig plus skiudstyr, så vi selv kunne skrumle de 500 m. hen til skibussen. 'Så ses vi bare deroppe. Hej'. Jeg slog blikket ned.
Ejmen det var ikke for at lyde bitter. Og denne gang er det min ferie. Børnenes ferie. Vores ferie. Og vi har glædet os og drømt om, hvor fantastisk det bliver. Vi skal bare ind i en bus, køres til destinationen og mænge os med de andre. Det er nemlig konceptet.
Singleferie...teknisk set er jeg nemlig single. For første gang i mange år (arrh, helt single er man vel aldrig - lidt kysset bliver man vel altid). Nejnej, jeg sagde ikke datingferie, vel? Bare sådan en ferie, hvor alle de andre børn også kun har én mor eller én far med. Eller noget andet med. Bare der kun er en af dem!
Og så er det altså meningen, at man lige gider spæde til hyggen med sin tilstedeværelse og forhåbentlig et eller andet at bidrage til fællesskabet med. Fx at lave mad til hinanden. På holdbasis. Én dag. Går lige an, ik'?
Og jeg er fri for:
- at skulle stå først op hver dag
- at blive bebrejdet at jeg ikke har husket den bog, han ikke har sagt til mig, han gerne ville have med
- at have pligtsex som jeg ikke har lyst til, fordi jeg overhovedet ikke bliver respekteret
- at bære skuffelsen over, at man kan være så alene i et ægteskab
ÅH så godt det bliver. Min ferie.
3 kommentarer:
Hej du. Jeg håber virkelig du og børnene får en super god ferie. Lyder som et rigtig godt koncept det der single-ferie-halløj.
Det lyder lidt dårligere med det forgangne ægteskab - som om du ikke rigitg kunne sætte dig igennem, eller finde din plads der?
Jeg har desværre ingen gode råd om luskede ægtemænd, og det er vel også lidt sent nu. Godt du fandt en løsning der passer i størrelsen.
God tur. Jeg er ikke lidt misundelig. Jeg er meeget misundelig.
Jeg har altid syntes at det der koncept med singleferie var genialt.
Ikke fordi det skal være en datingting, men netop det der med at dem der vælger at deltage vel gør det fordi, de gerne vil interagere med andre, møde nye mennesker og ikke bare sidde og passe sin tavse tosomhed på en altan med pooludsigt (eller det er jo nok ikke lige den udsigt der er på skiferie)
Jeg er sikker på at I får en fantastisk ferie - rigtig god tur !
Hej Lena og Katrine
Tak for jeres opmuntrende kommentarer.
Vi havde en deeejlig tur. Og jeg fik mod på at integrere mig mere i singlekulturen, når den kan være sådan. Ufordømmende og ikke spor lummer. Bare rar og ligeværdig.
Mon ikke der kommer nogle tanker om det på bloggen, i nærmeste fremtid ;o)
Kh M
Send en kommentar