onsdag den 3. februar 2010

Skiferie og dullegrej

Kufferten er taget frem, og de næste dage skal der pakkes. En alenlang liste af ting, der er fuldstændig uundværlige på en vellykket skiferie. For mit vedkommende masser af dullegrej. Men det skal jeg komme tilbage til.

Det bedste ved den forestående ferie er...at jeg har råd til den! Alt er betalt og der er stadig penge på kontoen. Fordi jeg gav min lille snollede privatøkonomi et grundigt servicetjek i efteråret og fandt ud af, at jeg ikke havde råd til det liv, jeg levede. Altså det havde jeg jo sådan set opdaget...men kunne ikke greje hvorfor. Det tager max en halv time, en computer og masser! af printerblæk at få overblik. Ind på netbank, køre kontoudtog ud for 3 mdr., et stk. A4 papir, indtægter og udgifter, plus, minus. Det gav et overblik. Ikke et rart ét, men jeg fik syn for sagen...

I gang med den store barberhøvl. VIL bo i skoven (til en lidt for dyr husleje). NØDT til at have en bil (af samme årsag). VIL have børn i friskole. VIL have tidligt fri. Da jeg var færdig med alle VIL'erne og SKAL'erne, var der ét punkt tilbage. (Som sådan set stod under VIL, men ak!)

Dullegrej

Muligt at nogen kunne tro, det er for sjov. Nix. Alle, der har kendt mig siden jeg var 14 kan bekræfte min påstand. Jeg æææælsker det. Jeg skal bare have det! Skal! Men budgettet skreg af mig, at der var et par tusinde at hente dér. I kvartalet! Så jeg måtte kapitulere...og nu er der penge på kontoen.

Hvordan det hænger sammen med skiferie siger du?

En gang var jeg på skiferie. En uge efter jeg var færdig med at amme barn nr. 2. Vi taler verdens trætteste boobies, der bare ikke var til sjov og ballade. Dertil var al næring næsten suget ud af mig, mager og vinterbleg og ikke mindst forsømt hår! Ikke overskudsagtig - overhovedet.

Scenen var sat i Østrig på et lille pensionat laaangt fra liften og afterskiing. Så hvad pakkede hulemor? En mascara. Intet andet fra de bugnende lagre af forskønnende sager. Ikke engang en føntørrer og en lille bitte klat hår-halløj. Intet. Det kom jeg til at fortryde bitterligt.

Dagen efter ankomsten blev resten af pensionatet nemlig indtaget af et dansk selskab på 5 par. Kvinder i høje hæle (!) og mænd med designerskæg. Der havde ladet børnene blive hjemme. Medbragt masser af sprut. OG dullegrej. Hvad var de damer? De var da frisører. Incl. kunstige bryster - hele banden.

Nu kan det godt være I siger, at skønhed kommer indefra. Nejnejnejnej...ikke her. Jeg var ude af stand til at mobilisere bare den mindste lille skønhed. ALDRIG har jeg følt mig så nøgen. Så ugly. Så utrolig kikset. Det står stadig for mig som et mareridt.

Misforstå mig ikke, men i alle andre sammenhænge ville jeg i mit stille sind have hånet de frisørdamer for deres overfladiskhed og overspændte dulle attitude (de sad ovenikøbet og underholdt med, at de fik aaalt for lidt sex. Jamen tak for info, tænkte den blege småbørnsmor med trætte i-ved-nok). Men lige der, i den uge, på den ferie - blev jeg bare så usynlig. Også for mig selv.

Så. Aldrig mere ferie uden dullegrej...




1 kommentar:

June Rothmann sagde ...

Åh, jeg grinte altså højt flere gange....sorry ;-)

Utrolig velskrevet og humoristisk. Og ikke mindst genkendeligt :-)