mandag den 1. november 2010

Om en mor og en mor


Jeg kan mærke, at hun er skrøbelig. Hun er tapper, fordi jeg er hendes unge. En mor beskytter jo altid sin unge. Ikke? Jeg lader hende beskytte mig lidt endnu, selvom det giver mig dårlig samvittighed. Jeg havde jo svoret, at vi skulle pine alt ud af den tid, vi har sammen. Men lige nu holder vi det svære ude i strakt arm.

Vi har lige talt sammen, og hun er faktisk ved godt mod. Hun skal igennem et lille indgreb, men det er rutine, og har ikke betydning for den øvrige behandling. Det er godt.

Livet i hulen skal også leves. I dag med håndbold og gymnastik. Hvilket levnede en stund til at ligge i arme og blive kysset. Og være den lille, der ikke skal klare. Det er også godt. Så er det lidt lettere at være den store igen, når man kommer hjem. Moderdyret.

Jeg beskytter jo også mine unger...

I dag var der forældresamtaler i Troldebarnets klasse. Og jeg rustede mig til at høre, om de udfordringer, der knytter sig til hans skoleliv. Og der sad to lærere og smilede, da jeg kom ind. Og sad næsten selv uroligt på stolene, fordi de havde glædet sig til at fortælle, hvor godt, det går. Ååårhhh. Indsats, der virker. Rummelighed, kærlighed, støtte og opbakning.

Det er rigtigt, hvad Astrid Lindgren siger, at man ikke kan banke noget ind i børn. Til gengæld kan man klappe meget ud af dem! Så klogt.

Hvor har de to klappet meget ud af mit Troldebarn. Det huskede jeg heldigvis at rose dem for. Mens jeg tudede lidt.

Det gør jeg meget for tiden. Det er okay.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor har du bare en skøn åde at skrive på. Jeg sidder her med tårer i øjnene. Men som du skriver: det er okay.
Godt du roste de lærere. Det har sådan nogle brug for! Jeg er nemlig selv sådan en:O)

Anonym sagde ...

ups - ikke åde men måde....

Anette sagde ...

Årrrhhhhh hvor er det stort det med at klappe noget ind i børn. Det vil jeg huske, når jeg får lyst til at hæve stemmen. Dejligt med så dygtige personer på skolen. Cyberspace kram og tanker. A

Lena sagde ...

Kommer selv til at tude ...

mette b sagde ...

Hvor er det dejligt, at du ser de gode og smukke ting midt i alt det svære. Du er et stort menneske. Godt, der er nogen, der holder om dig og kysser dig. Det fortjener du!

Kram