tirsdag den 7. december 2010

Under de samme stjerner


Jeg var lige ude.

Det fryser 9.5 grader. Der er strøet bittesmå diamanter ud over sneen. Stjernerne funkler. Der er tyst. En hel skov uden lyde. Med højt til loftet. Plads til tanker.

Til venner og veninder, der hjælper mig praktisk og materielt

Til den sjoveste julefrokost med snaps, dans og blå mærker (??? Nej. Ved heller ikke, hvor de kommer fra)

Til de ondeste tømmermænd, der heldigvis er forduftet igen

Til de naboer, der kørte bil for mig, mens sprittet i mit blod fordampede

Til min smukke datter, der lige har forklaret mig en masse indviklede håndbold regler

Til min smukke søn, der tidligere på dagen meddelte, at han flytter, hvis jeg (også) er pinlig, når han har venner på besøg. I ramme alvor

Til ham, der siger, han elsker mig

Til ham, jeg elsker (Og ja, heldigvis den samme..)

Til alle dem udenfor min rækkevidde, der lever og ånder

Dem, der er vågne og dem, der sover

Dem, der glædes, griner, varmer, sprudler, deler, jubler, begejstres og henrykkes

Dem, der ængstes, frygter, græder, raser, græmmes, smertes, afmægtiges, pines og plages

Alle dem midt imellem

Alle dem, der gør verden

Alle os

Under de samme stjerner


1 kommentar:

Anette sagde ...

Hov - den julefrokost kom du lidt let henover. Jeg vil så gerne ha' fest-referater (ligesom dengang med rock-aftenen). Og mht. til diamanterne, så ER skoven både juvel- og eventyragtig i øjeblikket. Jeg har aldrig aldrig aldrig sat så stor pris på den som i disse dage.