søndag den 3. oktober 2010

Case closed...


Nu skrev jeg godt nok to be continued i går. Men det er man (jeg) jo også selv lidt herre over. Jeg har i hvert fald bestemt mig for, at den dame har fået nok opmærksomhed for nu.

Her til formiddag ringede jeg til moren til den pige, Troldebarnet havde drillet i fredags. Hun var ganske og aldeles cool and calm og sagde, at hun havde sørme selv en dreng i den alder, og den tager vi lige oppe fra og ned. Der havde ikke været yderligere snak om det hjemme hos dem, og hun havde aldrig hørt om drillerier før med min dreng - og roooolig nu!! Dejligt. Jeg var lige ved at græde bagefter. Jeg er åbenbart vanvittig følsom omkring det her! Men hun var så sød og i orden, og det var fedt at mærke, at det ikke er mig, der er noget i vejen med! Sgu!

Så derfor har jeg bestemt mig for, at det er okay nu. Jeg har ikke hørt noget fra den anden mor, i anledning af mit forslag til at ses. Det havde jeg heller ikke regnet med. Og skidt pyt. Jeg gider ikke engang føle mig bekræftet i noget som helst. Jeg har ikke mere energi på det lige nu.

Jeg kunne måske godt have været mere klar i spyttet, hvad angår mine tanker om motiverne. Men en blog er trods alt en slags offentlig, og selvom jeg er forholdsvis anonym herinde, vil jeg ikke gå mere i dybden. Og undskyld hvis det er tarveligt, nu hvor jeg har hængt det beskidte vasketøj ud!! Der er alt for mange gætterier og fortolkninger i det, til at det ville være rimeligt, og det ville slet ikke yde historien retfærdighed.

Det er helt relevant at spørge, om skolen kan være med som en slags mægler. Men lige præcis i dette tilfælde, og i sammenhæng med den historie fuld af hemmeligheder og gætterier ovenfor, er det bedre at lade være. Det ville være at smide gode kræfter efter dårlige. Period.

Så nu: kom an nye uge, vi glæder os!!

Ps. Hvor sødt er det så lige, at en slags kæreste ringer og siger:
"Jeg har forresten købt et ugeblad til dig. Der stod noget i, der lige passer på dig! Det hedder et eller andet...med søndag, køb det mandag" (Jeg mener, manden er smed. Ikke lige umiddelbart deres kernelæser, skulle jeg mene. Eller??) "Det er faktisk et ganske udmærket blad! Og med nogle p*ssegode opskrifter. Du får det i morgen"

Jeg stemmer for sindssygt overraskende sødt!

3 kommentarer:

June sagde ...

Gevaldig sød slags kæreste dér! :-)

Og nej, det er ikke tarveligt, at du ikke vil uddybe nærmere! Det er nok i virkeligheden mig der er tarvelig, at stille spørgsmålet.

Men det var ikke for at snage - eller jo, lidt var det jo ;-)
For at kunne greje dén dame der, altså.

Nogen gange - host....ofte - kommer jeg til at stille spørgsmål, der går over stregen. Ikke fordi jeg gør det bevidst, nærmere fordi jeg bare plumper ud med det. Sådan helt hovsa....spurgte jeg vrkelig om det?

Noget helt andet er: Nu hvor Troldebarnet har været igennem udredning (?), har du så ikke fået tilbudt noget hjælp til ham?

Min dejlige Øgle har haft stor glæde i en støtteperson, både i skolen og SFO. Èn der kunne trække ham ud, når tingene blev for meget....skærme ham, når han ikke selv kunne. Give ham mere ro. Så selv i temauger og lignende, har han haft et fast holdepunkt, som havde tid til HAM. Ikke også 18 andre.

Nu er han så flyttet til en specialklasse, men uden støtten var hans to første skoleår endt i kaos.

Måske Troldebarnet (Og dermed også dig) kunne have glæde af noget lignende?

mette b sagde ...

Kære søde Hulebo,
Jeg har lige læst tilbage, da jeg ikke ligefrem emmer af overskud lige nu.
Jeg har lige lyst til at fortælle dig, at jeg synes det er helt rigtigt at tage konflikterne i voksenhøjde og ideen med kaffen og børnene der leger er rigtig god.

Jeg håber I får løst op for knuden og at der ikke var mere i det, end en mor, der blev såret på sit barns vegne...

En dejlig ny, frisk og ubrugt uge ønskes du af mig :)

Klem fra
mette

hulemor sagde ...

June: Jeg opfatter det absolut ikke som snagen - jeg har jo selv åbnet ballet!!
Troldebarnet vender jeg tilbage til..

Mette: Dejligt at høre fra dig her, trods dine træge dage!