søndag den 24. oktober 2010

Kortslutning


Det var ellers en god weekend. Troldebarnet og Elverpigen kom hjem fra ferie hos mormor og morfar og var glade, forkælede og tilpasse. Mor'en var glad, forkælet og tilpas og tanket op med forelskelse.

Fredag var fridag! Ingen computer, ingen indkøb, ingen vasketøj eller pligt-gøremål. Kun os.

Lørdag/søndag var tur til gode venner, juleindkøb i Tyskland, hjemmelavede burgere og billigt slik. Playstation, Bingo Banko med fuld plade - Troldebarnets. Desværre var der mange vindere, der forsøgte sig på samme tid, så telefonerne var optagede. Øv, syntes han.

Jeg så den ikke komme, kortslutningen.

Det gik så godt, alle var glade og knusede hinanden til farvel sidst på eftermiddagen. Jeg glemte, at jeg skulle have stoppet noget før. På Troldebarnets vegne. Han kan ikke navigere så længe i så lidt struktur, alt for meget spil og ditto slik...jeg glemte det.

På vejen hjem var alt galt. Verden blev for stor, for svær, for kedelig, for smertefuld, for udfordrende. For. Meget. Jeg kunne ikke nå dig. Forklare dig. Trøste dig. Skærme dig. For sent.

Lille følsomme dreng. Min dreng. Du har lige kaldt på mig. Du ville ikke have historie. Du ville ikke have vand. Du ville ikke have kys. Du kaldte på mit hjerte. Du har ikke følelser. Du er dine følelser.

Det er hårdt at være otte år og være sine følelser. Alt for hårdt. Din lille krop kæmpede mod overgivelsen, mens du græd min bluse våd. Nu ligger du i min seng. Jeg kan høre dit åndedræt. Helt roligt nu. Jeg har lovet dig, at jeg vækker dig, når jeg selv går i seng. Og jeg har lovet dig, at jeg passer på dig. Jeg passer på dig lille dreng. I verden.


3 kommentarer:

June sagde ...

Ja, det gør så ondt, når man opdager, at man skulle have skærmet noget før :-(

Dine ord kunne have været mine. (Hvis jeg ellers kunne skrive så smukt og gribende.)

Og det er pisse hårdt, at man hele tiden skal kompensere, skærme, være super opmærksom og samtidig have en dagligdag til at fungere.

Så kram og varme tanker herfra!

Knus

Anette sagde ...

Han er heldig ham Troldebarnet at have dig som mor. Ligesom du selvfølgelig er heldig med ham. Du gør præcis det, de gjorde så smukt i Avatar ('I see you'), og er det ikke noget af de ypperste, vi alle bare vitterlig har brug for (men ka' glemme nu og da i forhold til hinanden. Jeg gør). Og ja, må heppe med på Junes ord...du skriver SÅ lækkert. Kh A

kunsandheden sagde ...

Så genkendeligt - helt fra begejstringen til frustrationen til gråden og til sidst den lille stille sorg inden i over ikke altid at passe på dem i tide...