onsdag den 13. oktober 2010

Når man trænger til at græde


Det er egentlig ikke for at pive, eller fordi noget er specielt svært lige i dag. Af og til sker der bare det, at jeg trænger til at græde. Græde igennem. Det er ikke et udtryk for at sorgen, smerten, livet er sværere i dag end i går. Det er bare rart en gang imellem. Og sundt, siger nogen.

Jeg kan ikke græde på kommando. Men jeg kender mine knapper! Også grædeknappen...

For syv år siden tog en ung pige sit eget liv. Hun var 33 og vi var kolleger. Hun var et stærkt menneske. Og skrøbeligt. Måske det mest fascinerende menneske, jeg har kendt. Hun turde alt. Tog alt. Fyldte alt. Grinte og græd. Råbte og sang. Hun var så levende. Men hun kunne ikke med livet.

Hendes bisættelse var ligesom hende. Larm og grin og gråd. Og til sidst lød hendes yndlingssang i kirken. En sang, der siden - og for altid - vil få mig til at græde som pisket.

Slip tårerne løs...

5 kommentarer:

June Rothmann sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
June Rothmann sagde ...

Videoen her er i en bedre kvalitet, end den jeg postede først, så jeg slettede indlægget.

Giv hende en chance, hun skal lige varmes op ;-)

http://www.youtube.com/watch?v=-rQxgbX01jE

mette b sagde ...

Det er den smukkeste sang.

Hvor er det godt, du kan græde. Det er så godt og dejligt bagefter, selvom det også dræner.

Kram

Anonym sagde ...

Smuk sang..og for søren da.. at græde er også at leve!

Kram

June Rothmann sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.