Det tog faktisk kun et sekund...

Søndag aften efter nogle alt for hæsblæsende dage, hvor jeg slet ikke gider remse alt det op, der har udfordret mig. På sisyfosmåden, hvor nok så meget Zen ikke gør nogen forskel, fordi det er udefra kommende faktorer, der h.e.l.e tiden vælter læsset.

Nå, men vi kom jo i mål. Og det blev søndag aften. Hvor der er tid til lidt madplanlægning og økonomioverblik for den næste uge. Du kender godt den der indre dialog om, hvad de næste tusindlapper skal bruges på, ikke? Et ekstra nyt vindue til de nye værelser måske (når nu vi er i gang)? Eller er det udstødningen på bilen denne gang? De fede vinterstøvler (der for 4. sæson i træk er udsat, suk)? Eller skal man bare sætte dem til side til skiferie, sommerferie, konfirmation, efterskoleophold, whatever?

Nogle gange kan man få brugt rigtig mange penge, helt uden at overveje noget som helst. Sådan helt af sig selv. Når man fx har raget en halsforkølelse til sig. Og vågner midt om natten med ondsindet halskriller. Og husker, at der er nogle halspastiller i køkkenskabet. Som man nemt kan gå over og finde uden at tænde lyset, nu man alligevel sover i køkkenet. Og man så jager en træt hånd ind i skabet. Så glasset med Nescafe vælter. Og falder ned og knuser den glaskeramiske kogeplade. Og man vågner helt, og ønsker at skrue tiden bare ét sekund tilbage. Ét enkelt sekund. 5.000 kr. Mindst. Fordi pladen ikke har standardmål. Så fik man da brugt dem...