Fra Heksemor til Elverpigen og Troldebarnet

Det går for stærkt. Hulemor får ikke sorteret i vigtigt og uvigtigt. Ikke mærket, ikke set, ikke hørt. Siden søndag har vi haft a.l.t. for meget på programmet. Igen. I dag fandt jeg mig selv i køkkenet, tudende over en ligegyldig opvask. Vandet var så varmt, at jeg brændte mig. Med vilje. Jeg.var.så.hysterisk. Proppen sprang simpelthen. Propperne. Samtlige.

Det værste er, at det gik ud over det lille skrøbelige Troldebarn. Fordi han bad om hjælp til et nyt ps3 spil, der ikke ville loade. Gider ikke forklare, det var bare lige nøjagtigt dét, der blev dråben. Jeg ved ikke ... brændte bare sammen lige dér, over græs der ikke var slået, opvask der ikke var taget, tøj der ikke var lagt sammen, mad der ikke var lavet, gipsvægge der ikke er spartlede, kogeplader der ikke virker, forældremøde jeg ikke orkede, lektier der ikke var lavet, Elverpige der ikke var hentet. Timer der ikke er der.

Nå. Men Troldebarnet krammede Heksemor og satte sig musestille til at læse lektier. Heksemor tudede færdig, slog græs, bandede, satte mad i ovnen, ryddede op og flyttede stillads sammen med smeden. Smeden virker. Han tager hele pakken med tudeøjne og dårligt humør - og bærer det. Og spørger kærligt, om jeg virkelig ikke har flere planer i dag? Jo, selvfølgelig. Forældremøde.har.jeg.jo.sagt!! Nåe, men ellers kunne han da heller ikke forstå det...

Hulemor tog Troldebarnet på skødet og sagde undskyld. Krammede ham en masse. Hentede Elverpigen, postede vigtigt brev, spiste aftensmad, ryddede af, kommanderede og udstak ordrer. Kyssede dem og tog afsted. Besvarede kun én sms undervejs: "Hvor mange toffifee må vi tage?" (Ja, her i Damehuset bruger vi chokolade som barnepige).

Da jeg kom hjem lå de begge i Hulemors seng. Jeg kan altså ikke være det bekendt. Jeg fiser rundt som en flue i en flaske, og det nærmeste, de kommer på mig, er en dyne, der dufter lidt af mig, som de ønsker sig det. Ved godt, det ikke er så slemt, at det sker for de fleste og at der kommer en ny dag i morgen. Men den her blog er jo egentlig til dem, og jeg er ked af, at låget fløj af i dag.

Men nu har jeg faktisk installeret det spil, så det virker i morgen. Det tog jo da også hele fem(ten) minutter. Så det var jo så fint, at jeg fik flippet ud over det. Ja da. Og i morgen er det heldigvis fredag. Pandekageaften. Madrasaften. Bland-selv-aften. Stearinlysaften. Og lykkeligvis har den vise Anna skrevet en bibel, der bliver brug for med nye arbejdstider og kortere dage.

Det skal nok gå. Atter en gang. Og sangen er til mine uskyldige, tapre og overbærende børn. Sorry. Forgive me. I love you.