Mellem alle skattene fandt jeg dette vers. Det står skrevet på et lille stykke gulnet papir, der er klistret på rødt karton. Der står sådan her:
Jeg ved noget
GODT om dig
Hvor livet blev let at leve
hvis alle vi traf på vor vej
smilede mod os og hilste:
Jeg ved noget godt om dig!
Dårligt billede, men det er heller ikke essensen. Det rigtigt sjove ved det er, at min mormor ovenover verset har tilføjet med kuglepen: "den må du låne"
Nu er det den bedste skat i min pung..
7 kommentarer:
Hvor fint, sikken et dejligt minde.
KH Charlotte
Dejligt. Mon ikke det er Piet Hein der har skrevet det lille fine vers. Og hvor vidunderligt at det går i arv på den måde.
Hvor fint! Det er så skønt med den slags uvurderlige skatte! Teksten, samt Marinas kommentar om, at det muligvis er Piet Heins, gjorde mig nysgerrig nok til at google teksten. Har fundet ud af, at ordene åbenbart stammer fra en hel sang. Den ligger på en del hjemmesider, men ikke om jeg kan finde ud af, hvem forfatteren er! Måske andre er bedre til at opklare dette? Da teksten er lidt lang, sender jeg den til dig på mail, så kan du selv vælge, om du vil publicere den. ;)
Fint....
Hvor smukt og så dejligt et minde om om både din mor og mormor....
Sikke en fin ting at have til at minde sig om dem man elsker! Og godt valg at have dem i pungen, så du dagligt kan blive mindet om det gode! :)
Hvor er det smukt! Jeg fandt også nogle små bon mot'er i min mors efterladenskaber, som nu er kære minder.
Send en kommentar